Ja, forskere må gerne have en holdning, men…

Skrevet af Jannick Friis ChristensenMia Mathilde Hansen - Foto: Jannick Friis Christensen - 15. juni 2015 - 14:570 kommentarer
Rektor Per Holten-Andersen yderst til venstre i paneldebatten på Bornholm.

På årets Folkemøde satte CBS sammen med KU og DTU fokus på forskeres roller som eksperter med holdninger i medierne – med baggrund i de seneste 10-15 års paradigmeskifte fra ’eksperttyranni’ opgør til kravet om at ’blande sig noget mere’. 

Økonomiske kriser, befolkningsvækst, migration, digitalisering, terrorisme og et klima under pres. Der er globale udfordringer nok at tage fat på.

Forskere kan med deres resultater kvalificere samfundsdebatten og pege på løsningsforslag til udfordringerne. Men hvor langt må og bør forskerne gå? Hvornår er en forskers udmelding videnskabelig, og hvornår tilter den over i det politiske?

Spørgsmål var der nok af, da CBS i samarbejde med KU og DTU inviterede til Folkemøde-debat om forskernes rolle i samfundsdebatten. Og forvirringen var total, for – som CBS’ rektor Per Holten-Andersen indledningsvist bemærkede:

- Vi navigerer her i krydsfeltet mellem Anders Foghs opgør med ’eksperttyranniet’ i 2002 til Sofie Carsten Nielsens nylige opfordring til forskerne om at ’blande sig noget mere’.

Foghs ’misforståede’ opgør med ekspertvældet

Søren Pind, som var den eneste politiker i panelet, manede dog hurtigt ideen om et paradigmeskifte til jorden. For Anders Fogh havde aldrig forsøgt at komme ekspertvældet til livs, understregede Venstre-politikeren.

- Foghs opgør handlede kun om, at man på det personlige, altså det etiske, er sin egen ekspert, forklarede Søren Pind og fastslog:

- Forskere må da sige lige, hvad de vil. Men så må man også tåle, at man bliver udfordret – og specielt, hvis man politiserer.

Det var altså universiteterne og det videnskabelige personale, der i sin tid modtog daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens budskab forkert.

CBS-rektor: forskere har også ytringsfrihed

Med det sagt, så herskede der blandt panelisterne en generel enighed om, at forskere ikke blot selvfølgelig må, men også skal blande sig, så samfundet i videst muligt omfang debatterer på et oplyst grundlag.

Per Holten-Andersen slog et slag for, at forskere ligesom alle andre også har ytringsfrihed, hvis da ikke en slags ytringspligt.

- Samfundet har jo skabt universiteterne og kan derfor også sagtens kræve, at de bruges til at gøre os alle mere vidende og dannede. Og det kan vi jo ikke blive, hvis de allermest vidende ikke deltager i samfundsdebatten, påpegede han.

Amalie Kestler, som er journalist på Politiken, understregede i tråd hermed, at kvalificeret debat forudsætter viden.

- Viden, nyheder og debat kan vi sådan set ikke få nok af. Men et er så ærgreligt med offentlig debat, hvor politikerne har monopol på at have en holdning, fortalte Amalie Kestler, som samtidig efterlyste flere historier om forskningen i sig selv i danske medier.

Forskeres viden ikke perfekt, blot mindst ringe

For Henrik Wegener, prorektor ved DTU, handlede det i høj grad om illusionen om at have eksakt viden. For det er ikke det samme som at have perfekt viden, fremhævede han.

- Ingen har perfekt viden. VI har den mindst ringe viden på et eller andet tidspunkt, og det kan vi så tillade, at politikerne kan træffe beslutninger på baggrund af, sagde Henrik Wegener og tilføjede:

- Men hvis vi skræmmer vidensfolkene ud af de svære samfundsmæssige spørgsmål, fordi vi hele tiden afkræver dem sandheden, så har vi et problem.

Derfor arbejder han også med på DTU at skabe et forskningsmiljø, hvor det er OK, at man som forsker oplyser, at man ikke ved alt.

Hellere politisere end holde mund

Der virkede i det hele taget ikke til – blandt debattørerne – at være nogen tvivl om, hvorvidt en forsker må have en holdning – det må hun godt. Men som Professor Maja Horst fra KU formulerede det:

- Det er jo altid smart at komme med en form for varedeklaration. Er det, jeg nu siger, noget, jeg ved, eller er det noget, jeg mener?

Maja Horst bemærkede selv fra begyndelsen af, at hun under debatten udtalte sig som en, der har en mening – om end en informeret én af slagsen.

- Der er for få forskere, som blander sig i den offentlige debat. Når forskerne går ud og mener noget, så bliver de typisk anklaget for at politisere. Men hellere det end at de holder mund, konkluderede KU-professoren.