Kan det betale sig at være fair?

Skrevet af Christian Høeg Juul Andersen, CBS Coffee • Jesper Snedker Adamsen, (versioning) - Foto: CBS Coffee - 24. februar 2016 - 13:470 kommentarer
CBS Coffee retter nu søgelyset mod fair trade. Billedet er fra CBS Society Day 2015.

Studenterorganisationen for kaffeentusiaster, CBS Coffee, er klar med semestrets første foredrag, der sætter såvel økonomisk som markedsføringsmæssigt fokus på fair trade.

Studenterorganisationen for kaffeentusiaster CBS Coffee er klar med semestrets første foredrag i samarbejde med Fair Trade Danmark og Peter Larsen Kaffe.

Mange mener, at investeringer i Corporate Social Responsibility (CSR) er penge smidt ud af vinduet. Den opfattelse vil foredragsholderne udfordre ved at vise, at det kan lade sig gøre at drive en både profitabel og fair virksomhed.

Fair Trade Danmark og Peter Larsen Kaffe vil gennem egne erfaringer og oplevelser fra ’den virkelige verden’ fortælle og vise, hvordan det er muligt både at gøre godt og tjene godt på samme tid.

Fair trade-folkene vil fokusere på de økonomiske perspektiver, mens repræsentanter fra kaffeproducenten vil fortælle om virksomhedens marketing- og kommunikationsstrategier, samt hvorledes samarbejde om fair trade bruges i de daglige forretningsgange.

Altså et foredrag med fokus på forskellige aspekter af fair trade, så der skulle være noget interessant for alle CBS-studerende.

Arrangementet finder sted tirsdag 1. marts kl. 14.30 i lokale SPs03 på Solbjerg Plads. Det kan du se mere om i videoen her

CBS Coffee garanterer, at det bliver friskt, velduftende og ikke mindst interessant!

Tilmeld dig (det er gratis) og læs mere om begivenheden her, og følg CBS Coffee på Facebook eller Instagram.