Karakterræset overhalede det rigtige uddannelsesvalg

Skrevet af Mia Mathilde HansenJannick Friis Christiansen - Foto: Jannick Friis Christensen - 15. juni 2015 - 14:170 kommentarer
Der var kamp om pladserne til EVA-paneldebatten - her fra venstre: Heidi Klokker (DSF), Jakob Rathlev (EVA), Hanne Leth Andersen (RUC), Mette Fjord Sørensen (DE) og Camilla Wang (UCS).

Hvad er udfordringerne med overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse i dag? Det er åbenbart et spørgsmål om, hvordan vi fra samfundets og universiteternes side opfatter og ser på karakterer.

Karakterer skaber spekulative studerende…

Egentlig skulle debatten i i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) telt have handlet om, hvordan man får flere unge til at vælge den rigtige uddannelse. Men den blev hurtigt sporet ind på at handle om det famøse karakterræs.

I debatpanelet var blandt andre næstformand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Heidi Klokker og to rektorer: Hanne Leth Andersen fra RUC og Camilla Wang fra UC Sjælland.

De kunne alle 3 sagtens se vigtigheden i karakterer, men holdt sideløbende fast på, at man må kunne vurdere de studerendes kundskaber på en mere human og effektiv måde end blot ud fra et tal.

- Karakterer kan noget, men bestemt ikke alt, sagde en veloplagt RUC-rektor, som hurtigt blev taget på ordet af næstformanden for de studerendes interesseorganisation, DSF.

- Der går noget tabt når vi kun fokuserer på karakterer. Læringsmål kan alle jo afkode og på et tidspunkt lure fidusen til at få 12 hver gang. Men hvad så med læringen? Skaber det ikke bare spekulative studerende i stedet for dygtige studerende, spurgte Heidi Klokker retorisk ud til publikum.

… men viser da studieparathed og -egnethed

Panelet bestod ydermere af Jakob Rathlev, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Han argumenterede indtrængende for karakterer som et både retvisende og økonomisk effektivt middel til at vurdere studerendes evner med.

- Karakterer siger jo noget om studerendes studieparathed og deres egnethed. De afslører faktisk også, hvor hurtigt man kommer i arbejde efter endt studium, forklarede EVAs områdechef ud fra en ny rapport, som han selv er medforfatter til.

Den pointe tog Mette Fjord Sørensen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, til sig. Alligevel advarede hun imod det forvrængede indtryk af uddannelserne, som karakterer kan give.

- Karaktererne ender bare med at blive en popularitetsfaktor. Snittet på 12,1 på International Business på CBS gør jo, at de studerende dér tror på, at de er eliten. Men jeg tror da, det er mindst lige så svært at læse kemi eller til lærer, kommenterede Mette Fjord Sørensen.

Forsknings- og uddannelses-chefen mente i stedet, at det ville være bedre med et mere snævert fokus på et mindre antal hovedfag, som vægtes højere i forhold til ens uddannelsesvalg.

- Hvorfor skal din karakter i musik vægtes på lige fod med din matematikeksamen, hvis du skal studere økonomi? argumenterede Mette Fjord Sørensen.

Der findes ikke altid ’det perfekte match’

Én af de mere humoristiske perspektiveringer, som debatten medfødte, var da rektor Camilla Wang fra UC Sjælland sammenlignede uddannelsesvalg med ægteskabet.

- Hvorfor er det, at man betragter uddannelser som ægteskab? Man forestiller sig, at der KUN er én eneste ene, selv i et land hvor over halvdelen af ægteskaber ender i skilsmisser. Det er ikke nødvendigvis altid et ’match made in heaven’, men det kan man altså godt få til at passe sammen alligevel, sagde hun i en drillende tone.

Camilla Wang slog i stedet et slag for at slå myten ihjel om den eneste ene, både i ægteskabelig forstand og i uddannelsesvalg – og at man ikke altid skal være så bange for at vælge forkert. Hun afrundede:

- Og det er samfundets, uddannelsernes og mit ansvar som rektor at lære de unge, at verden ikke ender på grund af, at man ikke nødvendigvis kom ind på studiet med det højeste snit, og at man stort set kan blive hvad man sætter sig for alligevel, på den ene eller anden måde.

Publikum blev ikke meget klogere på, hvad man rent faktisk kan gøre for at undgå, at unge vælger forkerte uddannelser.

I stedet slog paneldeltagerne fast, at de fremover vil øge fokusset på; karakterræset og popularitetsstudierne, kvote 2 forholdene og gennemsigtigheden i reglerne samt vigtigheden af læringsværdien uden at negligere effektiviteten af karakterer.