Kinesisk i gymnasierne er ikke gennemtænkt

Skrevet af Jannick Friis Christensen - Foto: Jørn Albertus - 22. januar 2013 - 20:043 kommentarer
Studieadjunkt og fagkoordinator for kinesisk Susan Aagaard Petersen mener, at adgangsniveauet ikke kan sænkes yderligere på ASP.

Mens CBS og Niels Brock med hver sit ministerium i ryggen strides om niveauet af den kinesiske sprogundervisning på Asian Studies Programme (ASP), tegner studieadjunkt Susan Aagaard Petersen, der er fagkoordinator i kinesisk på CBS, et billede af situationens alvor.

Store bekymringer for fagligheden på ASP
En månedlang konflikt om det sproglige adgangsniveau til Asian Studies Programme (ASP) med kinesisk har fået prodekanen for uddannelser, Sven Bislev, til offentligt at udtrykke bekymring for studiets fremtid.

Konflikten bunder i, at Niels Brock ønsker niveauet i undervisningen sænket betydeligt – dette med udgangspunkt i et notat fra Ministeret for Børn og Undervisning (MBU), der påpeger klokkeklare forskelle i de faglige mål i faget kinesisk på gymnasiet og i den etårige intensive propædeutiske undervisning på CBS – uddannelsesforløb der ellers begge kvalificerer til optagelse på første år af bacheloren ASP.

Sven Bislev mener imidlertid ikke, at de faglige mål i kinesisk og i de resterende fag på ASP kan nås, hvis ikke de studerende først har opbygget sprogkundskaber svarende til niveauet på propædeutik.

Propædeutik i kinesisk på CBS Står med et mål på godt 1.200 skrifttegn i stærk kontrast til de 200 tegn, en elev med Kinesisk A lærer i løbet af sine tre gymnasieår.

Udenadslære og terperi nødvendige med kinesisk
Studieadjunkt Susan Aagaard Petersen, der koordinerer og underviser faget kinesisk på ASP, deler Sven Bislevs bekymringer. Hun mener, at gymnasierne ved indførelsen af Kinesisk A ikke har tænkt de vanskelige forhold, der gør sig gældende ved det eksotiske begyndersprog, ordentligt igennem.

- Eksotiske sprog som kinesisk kræver mere intensitet i undervisning, og det er nødvendigt, at der undervises kontinuerligt i faget hele skoleåret. Er der pause undervejs, er det hele glemt igen, og så kan man starte forfra, forklarer Susan Aagaard Petersen, og uddyber:

- Vi her generelt i Danmark ikke tradition for udenadslære og terperi, hvilket er et vigtigt element i at lære skrifttegn.

Fagkoordinator: vi skal være ambitiøse
Susan Aagaard Petersen ønsker på ingen måde niveauet i kinesiskundervisningen sænket på ASP og påpeger, at tendensen med at sænke niveauet på uddannelser er noget, der for alt i verden må standses:

- Jeg vil nødigt have, at niveauet sænkes yderligere i kinesisk, for vi har allerede afskaffet de ugentlige diktater, der tvang de studerende til at terpe tegnene, siger hun.

Fagkoordinatoren ser derfor ingen muligheder for at imødekomme Niels Brock, der forlanger adgangskravene for kinesisk på ASP nedjusteret, så deres elever kan komme direkte ind på første år af bacheloren – og vel at mærke klare sig.

- Vi skal være ambitiøse. Ellers kan vi lige så godt lukke og slukke. Er vi ambitiøse med vores uddannelser, tiltrækker vi også ambitiøse studerende, der ønsker at blive dygtige, og som er villige til at arbejde for at blive det, lyder det bestemt fra Susan Aagaard Petersen.

Bedre med Kinesisk B frem for Kinesisk A
Ligesom sagens øvrige parter afventer hun en rapport fra Uddannelsesministeriet, der skal afgøre, hvordan niveauforskellene i kinesisk på henholdsvis gymnasierne og på universitetspropædeutik udlignes.

Hun vurderer, at springet i niveau fra gymnasiet til ASP først er blevet et reelt problem over de seneste to år. Men hun har påpeget det siden kinesisk startede med at blive udbudt som gymnasiefag.

- Jeg har holdt en del møder med Niels Brock i denne sag, men der er ikke så meget, vi kan gøre, da begge parter er bundet af økonomiske rammer og lovgivning, fortæller Susan Aagaard Petersen, og tilføjer:

- Vi har faktisk flere løsningsforslag i spil. Personligt vil jeg foreslå, at Kinesisk A nedjusteres til Kinesisk B som adgangsniveau, for så kommer alle automatisk ind på propædeutik.

Problematik gør studerende mismodige
Behovet for en løsning har aldrig været større. Susan Aagaard Petersen anslår, at 5-10 studerende årligt optages direkte på første år af ASP, hvilket svarer til 10-15 procent af en årgang.

Hun opdeler dog de studerende i to grupper, da studerende med en kinesisk baggrund sjældent oplever problemer med at springe propædeutikken over. Det har øvrige studerende derimod.

- Studerende, som ikke har noget kinesisk med hjemmefra, bliver ofte mismodige. De vender det tit indad – som i at de ikke er gode nok, hvilket er et rigtig dårligt udgangspunkt, når man starter nyt studium med mange udfordringer, forklarer fagkoordinatoren.

Tager selvsamme studerende i stedet tyren ved hornene og tager propædeutik, kan de i stedet komme i økonomiske vanskeligheder, da de i så fald ikke er berettigede til SU gennem det år.

- Det er min vurdering, at hvis ikke dette var et økonomisk spørgsmål, så var det løst for længst, konkluderer Susan Petersen, der i øvrigt oplyser, at ingen studerende med Kinesisk A i det indeværende akademiske år valgte at tage propædeutik.

Kommentarer

Jeg synes, Sven Bislev og Susan Aagard Petersen har fat i den lange ende. Jeg har selv læst kinesisk og har siden boet i Kina i 15 år. Den måde jeg læste på bestod af terperi. Vi havde diktat hver mandag, og fik den tilbage dagen efter fuld af røde streger, samt en stram bemærkning fra vores kinesiske lære om, at vi var ret uduelige og vi måtte tage os sammen.

Men sådan er det at lære kinesisk. Det er hard work, og der er ingen genveje. Kinesiske tegn ligner ikke noget vi kender, måske ud over en smadret flue. Den flue skal vi så kunne huske og afbillede. Det næste er så, at vi skal huske, hvordan tegnet udtales og hvad det betyder. Og det sidste er, at vi skal huske tonen på udtalen. Er den flad, stigende, faldende - stigende, eller faldende. At kunne høre en tone tager tid og terpning. At kunne udtale en tone tager tid og terpning. Gør man det forkert, kan man komme til at kalde ens mor en hest, eller det der er værre. Det vil sige, at for hvert tegn skal man lære fire ting; hvad det betyder, hvordan det skrives, hvordan det udtales, og tonen. De fire ting har ingen sammenhæng med hinanden. Det skal bare læres. Det gode er dog, at kan man over 1.500 tegn, så kan man begynde at se lidt sammenhæng. Men indtil da, gives der ikke noget ved døren.

Så jeg er enig med Sven og Susan i, at 1.200 må være rimeligt. Ellers er det alt for lang vej op, og med andre fag oveni er der simpelthen ikke tid nok til at terpe kinesisk fra bunden, hvis man også vil have et studenterliv væk fra skrivebordet.

I kina har jeg har mødt adskillige danske studenter, der har læst kinesisk på gymnasiet og så tager en tur til Kina for at prøve af, hvad de har lært. Jeg har endnu ikke mødt en, der kan spørge om vej, og forstå svaret. Det kommer gerne som en overraskelse for dem, for de kunne jo virkeligt noget i Danmark; det syntes deres danske kammerater i alt fald, der slet ikke kunne noget kinesisk - de var virkeligt imponerede af denne kinesisk talende Erasmus Montanus. Men det holder jo ikke over for kineserne, og i sidste ende drejer uddannelsen sig jo om, at kunne imponere kineserne.

Vi hører meget om terperi i de kinesiske skoler. Kinesiske skoleelever har samme problem som danske studerende, når det kommer til at lære kinesiske tegn. De skal terpes ind. Og hvis tegnene ikke bliver lært, så kan de ikke lære noget, fordi de ikke kan læse deres skolebøger. De forbliver analfabeter.

Mine danske drenge på 8 og 9 år går i international skole, og læser kinesisk. Den mindste har lært ca 300 tegn, den ældste ca 600. Et kinesisk barn på samme alder kan nok omkring 1.500 tegn. Hvis de ikke kan det, så kan de ikke læse deres skolebøger, og derfor ikke lære noget. D.v.s. at en dansk student, der har lært 200 tegn, kommer ud med et ordforråd på niveau med en kinesisk børnehaveelev - altså i skrift. I tale og forståelse vil den kinesiske børnehaveelev være langt foran den danske student.

Hvis vi overførte det til andre uddannelser, hvor mange ville være i stand til f.eks. at starte med at læse kemi på universitetet, hvis deres forståelse af kemi var på børnehave niveau? Det hænger ikke sammen. Og det gør det heller ikke, når det drejer sig om kinesisk.

At stille et krav på 1.200 tegn som minimum er derfor sund fornuft.

Hvad synes du?

Jeg vil gerne påpege det problematiske i at kalde det nye sprogfag kinesisk for et "eksotisk" sprog, da det skaber meget uheldige associationer. Edward Saids tanker om orientalisering er værd at studere. Sprogfagene kinesisk, tyrkisk og arabisk er de NYE sprogfag blandt gymnasiefagene.

Hvad synes du?

Jeg er enig i at der skal stilles krav for ellers kan man lige så godt "lukke og slukke" som Susan A. Petersen siger. Men hvorfor skal "kinesisk altid terpes ind"?

Hvem har opfundet denne metode til at lære kinesisk? Det er kineserne først ...igen. Men derfor er den ikke nødvendigvis den rette metode for udlændinge at lære kinesisk på. Jeg synes at terperi er en kulturelbetinget undervisningsform, og i Danmark er terperi ikke den pædagogik, som eleverne naturligt har med sig hjemmefra. Terperi kræver disciplin og ensrettethed, og den danske opdragelsesmetode af børn er mere fri og opfordre til kritisk og selvstændig tænkning.

I virkeligheden er læringsmåden om, at kinesisk skal terpes og læres udenad - kun éen måde at lære kinesisk på. Desværre er den ret udbredt og ret anvendt i det kinesiske skolesystem, men derfor behøver det danske skolesystem med kinesisk på skoleskemaet ikke at kopiere det med over, når eleverne vælger kinesisk i gymnasiet.

Der findes andre undervisningsmetoder af kinesisk, som jeg kan anbefale, og som jeg selv har gode erfaringer med. Jeg synes at terperi og udenadslære er en god ting, men der skal være en balance og det skal suppleres og understøttes med et større helhedsbillede og tilgang til sproget: Hvorfor er det sådan? Hvad har de kinesiske skriftsprog tilfælles? Hvad betyder de samme tegn, som går igen i ord fra planteriget? Det er sådanne fællestræk og ligheder i det kinesiske skriftsprog som kinesisk er rig på, og selv små børn, kan se det sjove i det.

Danske elever kan med fordel lære at se de visuelle sammenhæng i det kinesiske skriftsystem. Metoden vil sikre at danske elever opnår bedre resultater i kinesisk i form af større ordforråd og hurtigere genkendelse af kinesiske ord.

Det kinesiske sprogs styrke ligger i at det er logografisk og at det er semantisk. Kinesisk er bygget op på en logisk og kasseagtig måde med symbolske kategoriseringer af ord. At undervise eleverne i denne anskuelse af sproget bidrager kun til at gøre kinesisk sjovt og spændende. Det kan ikke gøre skade kun gavn.

Semantisk, symbolsk og visuel læring af kinesisk appellere til de fleste danske børn og unges kreative og frie sind. Læring af sprog som mønstergenkendelse ved at udlede mønstre og skabe skabeloner som strategi for sprogtilegnelse blandt helt små børn kan overføres til læring af kinesisk. Udbyg terperi med en helhedsorienteret tilgang til kinesisk, og vi kan udvide de 200 ord som kræves at en gymnasieelev skal kunne med mindst dobbelt så mange.

Dette er en vej frem for videre udvikling af læring af kinesisk for elevere i Danmark. Se mere på www.sinusgame.dk.

Hvad synes du?