Kom til CNN-arrangement om Europas fremtid

Skrevet af Sebastian Damm - Foto: CNN - 27. maj 2013 - 13:250 kommentarer
Tirsdag den 28. maj indtager Richard Quest, vært på CNN-programmet ’Quest Means Business’, CBS og debattere EU i et erhvervsperspektiv.

CNN-studieværten Richard Quest styrer en paneldebat på CBS tirsdag den 28. maj. Temaet er ’Europas fremtid i et business-perspektiv’, og ved debatten vil blandt andre Finansminister Bjarne Corydon (S) blive grillet.

Hvis man er business school studerende med hang til nyheder, har man måske stiftet bekendtskab med Richard Quest.

Som vært på CNN-programmet ’Quest Means Business’ anvender Richard Quest sin karakteristiske røst til at sætte verdensøkonomien på spidsen og gå sine gæster på klingen.

Tirsdag den 28. maj har CBS’ studerende mulighed for at opleve disse evner live, i en stort anlagt paneldebat i SpS201 fra klokken 10.20-12.00.
Først vil rigets finansminister, Bjarne Corydon (S) tage en to-mands debat med Richard Quest, hvorefter der vil være en paneldebat.

Temaet er ’Europas fremtid i et business-perspektiv’, og har man lyst at lægge vejen forbi, kan man tilmelde sig eventet via E-campus.

Har man ikke tid eller mulighed for at lægge vejen forbi debatten, kan den følges på CBS’ livestream på: www.livestream.com/cbscast.