Kom til finalen i Venture Cup Startup Competition 2014

Skrevet af Jesper Kock - Foto: Venture Cup - 13. maj 2014 - 15:200 kommentarer
Venture Cup Startup Competition er stedet, hvor studerende og forskere på landets otte universiteter har mulighed for at dyste om den bedste forretningsidé.

Den 11. juni vil nogle af Danmarks bedste unge iværksættere dyste i Venture Cup Startup Competition 2014 om chancen for at vinde 225.000 kroner til deres nye virksomhed samt produkter, råd og vejledning fra professionelle erhvervsfolk.

Venture Cup er en NGO, der årligt afholder to iværksætter konkurrencer for studerende: En idé konkurrence og en startup konkurrence. Venture Cup Startup Competition er stedet, hvor studerende og forskere på landets otte universiteter har mulighed for at dyste om den bedste forretningsidé.

Venture Cup åbner dørene for et arrangement, der i år sætter fokus på, hvordan iværksættere og erhvervslivet kan arbejde bedre sammen.

Foruden en paneldebat vil den tidligere bestyrelsesformand for Bavarian Nordic A/S, Asger Aamund, holde et oplæg om, hvad Danmark kan gøre for vores fremtidige iværksættere.

Social Entrepreneurship er ny kategori
I trit med samfundets stigende fokus på socialt entreprenørskab er der i år blevet præsenteret en sjette kategori: Social Entrepreneurship. Her dyster de iværksættere, der har fokus på at gøre noget godt for samfundet igennem deres virksomhed.

Ved årets Startup Competition dyster 18 hold i følgende 6 kategorier: CleanTech & Environment, Life Science & MedTech, Mobile & Web, Services, Product & Technology og Social Entrepreneurship.

Vinderen af hver kategori modtager 25.000 kroner i præmie, og derudover modtager den overordnede vinder yderligere 200.000 kr. Alle finalisterne modtager desuden en Venture Cup Booster Pack, der indeholder produkter og services til en værdi af 400.000 kroner.

Tilmed dig senest den 10. juni
Venture Cup drives for universitetsmidler og med støtte fra private sponsorer samt offentlige midler.

Både investorer, serieiværksættere og erhvervsfolk bruger frivilligt deres tid på at være jurymedlemmer eller mentorer for de deltagende hold i Venture Cup, og hvert år modtager et par håndfulde projekter betydelige investeringer efter deltagelse i konkurrencerne.

Du kan læse mere om Venture Cup og konkurrencen her. Ønsker du at overvære finalen og det efterfølgende afterparty, skal du tilmelde dig her senest den 10. juni. 

Info 

Finalen bliver afholdt den 11. juni på IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V, og dagens program ser således ud:

13.00: Welcome by Human Shojaee, CEO of Venture Cup
13.05: VC-camp hostess Laila Pawlak, DARE2Mansion
13.10: Discussion Opening by TBA
13.20: Panel Discussion: The startups and the corporates
13.45: Break
14.15: Finalist presentations & announcement of category winners
15.00: Break
15.30: Live pitches
16.15: Break
16.45: Keynote: Asger Aamund
17.05: Venture Cup Award Show
17.20: Thank you and see you soon
17.30: AFTERPARTY

10. juni 2014 - 12:00 Sidste chance for tilmelding til at overvære Venture Cup finalen
11. juni 2014 - 13:00 Venture Cup finale