Kommentar: Ambitiøse mål kræver ambitiøs ledelse

Skrevet af Peter Holdt Christensen - 16. februar 2015 - 19:192 kommentarer

Det er glædeligt at CBS undgår afskedigelser. Men det bør mane til eftertænksomhed, at 67 ansatte har valgt en frivillig aftrædelsesordning. For kan det også være tegn på, at CBS ikke passer godt nok på sine medarbejdere?

Netop i organisationer – der som direktionen skriver i sin klumme 5. februar har brug for engagement og kreativitet – er det dog nødvendigt at tilbyde medarbejderne noget, som CBS efterhånden har fået mindre af.

Inden for ledelses- og organisationsteorien er det således veldokumenteret, at en eller anden grad af autonomi i højere grad øger kreativiteten og motivationen fremfor ingen eller kun ringe autonomi.

Autonomi beskriver blandt andet muligheden for i nogen grad selv at bestemme over udførelsen af ens arbejdsopgaver.

På CBS har VIP’erne traditionelt haft stor frihed til forskningen, hvorimod undervisningen naturligt nok har været underlagt lidt flere strukturer. Det er således forskernes oprigtige interesse i et fagligt område, og muligheden for at kunne forfølge denne interesse som både har drevet forskningen og undervisningen på CBS.

Men muligheden for at forfølge denne interesse er i de seneste år blevet sat på en alvorlig prøve, hvilket kan gøre det svært at indfri de ambitiøse mål, den nyligt underskrevne udviklingskontrakt opstiller.

Disse mål omfatter blandt andet for det første en ambition om, at CBS skal forbedre sin performance på studentertilfredsheden, for det andet øget ekstern finansiering og for det tredje en stigning i antal publikationer pr. VIP.

I en tid, hvor ansættelsen på CBS er præget af usikkerhed, og loyaliteten måske nok er til at føle på, er der således indgået en udviklingskontrakt med ambitiøse måltal, som selvfølgelig egner sig godt til den fortsatte – og formentlig langsigtede – forhandling på det politiske niveau om CBS’ samlede uddannelses- og forskningsmidler pr. studenterårsværk.

Umiddelbart kan det være svært at få øje på, hvordan ledelsen internt vil understøtte opnåelsen af disse mål. Især fordi autonomien til at udvikle og gennemføre forsknings- og undervisningsopgaver er blevet afløst af stram styring, der også er velkendt fra for eksempel folkeskolereformen.

3 eksempler på dette er for det første centraliseringen af skemaplanlægningen, som i dag blandt andet kræver, at den enkelte forsker mindst 4 måneder før undervisningen starter skal indsende sin blanket over ”underviser rådighed” (for efterårs semestret er deadline 17. april).

For det andet er der med den nye normaftale, der træder i kraft 1. september 2015, færre forberedelsestimer til senior VIP’er samtidig med, at der indføres ugentlig træffetid.

For det tredje er bestyrelsen af den overbevisning, at VIP’ernes kontakttid skal øges – eller som det fremgår fra referatet af bestyrelsesmødet den 10. december 2014:

”Bestyrelsen fastholdt, at det var et mål for bestyrelsen, at kontakttimerne skal øges, og forventede derfor, at daglig ledelse vil vende tilbage i løbet af det kommende år med en nærmere analyse af muligheder og konsekvenser for at nå dette mål”.

Det er godt med ambitiøse mål, og selvfølgelig skal CBS have ambitiøse mål. Men det kræver ambitiøs ledelse som understøtter engagement og kreativitet gennem en grad af autonomi, og ikke gennem mere kontrol og centralisering.

Kommentarer

Fin opfølgning på Kreiners kommentar om budgettering. Måske bliver CBS bedre og bedre til at planlægge og budgettere men spørgsmålet er vel hvad der er indholdet i det der planlægges for?
Får vi bedre kvalitet i undervisning og forskning og bedre arbejdsvilkår for de ansatte af flere og flere styringstiltag?

Hvad synes du?

Ja, det er i sig selv nogle udemærkede målsætninger med øget studentertilfredshed, øget publicering i bestemte tidsskrifter og øget ekstern finansiering. Det er også mål, som er mulige at opnå, men det er ikke noget, som klares med at underskrive et stykke papir/en kontrakt med ministeriet. Målene kan kun realiseres, hvis dem, som skal implementere/gennemføre planerne, føler ejerskab for dem. Og specielt hvis de føler, at deres arbejde bliver værdsat, at der bliver passet på dem, og at deres kreaitive evner og ideer bliver inddraget i målformulerings/planlægnings/ implementeringsfasen. Det har for manges vedkommende ikke været tilfældet i de sidste mange måneder, når det drejer sig om CBSs topledelse og derfor forbliver kontrakten med ministeriet nok lidt af en papirtiger, indtil der sker en ændring i personalehåndteringen fra centralt hold. Det virker ihvertfald som en af de centrale udfordringer for CBS i nærmeste fremtid.

Hvad synes du?