Kommentar: En vision for CBS?

Skrevet af Ole Thyssen, professor ved MPP - 25. marts 2015 - 16:261 kommentar
Professor Ole Thyssen.

CBS’ ry for at være et moderne Business University med forskere fra hele verden og forskningsmæssig dynamik faldt på gulvet. Udfordringen er nu at få samlet CBS forskere om en fælles vision.

Den sparerunde, som CBS har været igennem, stod i økonomiens navn. Det handlede om budgetter. Jeg skal ikke sige et ondt ord om budgetter. De må meget gerne balancere.

Blot er der grund til at mindes Ernst Blochs ord om, at mennesker gerne dør for en vision, men ikke for et budget.

I kølvandet på sparerunden opstod usikkerhed om hvad CBS er. De gamle institutter, med økonomi i centrum, blev favoriseret med lave besparelser, mens de nye institutter, med fokus på samfund, måtte bløde.

Var det Handelshøjskolen som genopstod, mens Business in Society blev opgivet? Var det en markering af en opdeling i centrum og periferi?

Stormødet i Ovnhallerne i november 2014 var ikke et debatmøde, men et infomøde, hvor ledelsen signalerede urokkelighed.

Tilhørerne kunne protestere, men det betød blot, at de kunne lukke dampen ud. Beslutningen var taget, og folk kunne græde.  

Pokerspillet om afskedigelser kontra "frivillig" aftrædelse var i gang. Ledelsen krævede en reduktion på op til 70-80 ansatte og sagde samtidig, at der var fordele ved frivillig aftrædelse.

Det fik slangerne ud af græsset. Men tre dage før deadline i slutningen af januar 2015 var kun halvdelen af de "frivillige" aftrædelser på plads. Det krævede lidt armvridning, og flere kolleger har siden følt sig presset og snydt. Havde de lurepasset, havde de måske overlevet.

Resultatet var et tab af loyalitet, både blandt CBS' ansatte og i den store verden.

CBS har i de sidste tyve år opnået et ry for at være et moderne Business University. Det har tiltrukket forskere fra hele verden og skabt dynamik. Nu faldt det hele på gulvet. Tillid kan tabes hurtigt og kun langsomt opbygges igen.

Nu har CBS skilt sig af med et lag af især ældre forskere og skal på fode igen. "Vi må se fremad", som politikere siger, når de har siddet i suppedasen.

Økonomisk nedskæring kræver ideologisk oprustning. Hvad er CBS og har CBS en vision for fremtiden?

Rektor Per Holten Andersen giver et bud. Det en ikke en fuld vision om CBS, men understreger, at CBS skal have en bred profil. Han minder os om, hvad et universitet er – og var – og hvad dets opgaver er: at varetage universitas eller helhed.

Fint nok, men det gælder alle universiteter. Ser man på, hvad han betragter som særligt ved CBS, taler han om demokrati og velfærd, foruden en perlerække af plusord, som alle kan være enige om, men som ikke siger ret meget: tillid, transparens, ærlighed, etc.

Det er svært at samle forskere om en fælles vision. Forskning er i dag så enormt et område, at ingen kan forholde sig til mere end en brøkdel, og forskningens praktiske relevans for samfundet kan være tvivlsom.

Ofte handler det mere om karriere end om social nytte. Så kan der skabes en ramme, som alle kan slutte op om og som kan genskabe – eller skabe – en fornemmelse af "vi"?

CBS er ikke længere en maskine, som leverer værktøjer til virksomheder, brugbare i morgen. Og CBS er ikke en vidensmaskine, som i sine hellige haller ophober viden og nådigt deler den ud til virksomheder. Meget af den bedste forskning foregår i samarbejde med virksomheder.

Per Holten-Andersen kredser om økonomi og vækst. Men hans perspektiv er mest nationalt. CBS skal bidrage til at skabe vækst i Danmark og hjælpe danske virksomheder med at tackle globaliseringen. En stærk økonomi er grundlaget for et succesfuldt samfund.

Igen er det svært at være uenig. Men det er også svært blot at bakke op. For når Per Holten-Andersen taler om, at CBS skal bakke op om Business in Society, så signalerer de engelske ord, at det ikke blot handler om Danmark.

Det handler også om økonomiens rolle i samfundet– og samfundet er her ikke blot Danmark, men verdenssamfundet.

Her er det ikke nok at sige økonomi og vækst. Det globale spørgsmål er, om økonomisk vækst kan forenes med et bæredygtigt miljø. Om den neo-liberale økonomi skaber ulighed, som igen fører til politisk uro. Og om det giver mening at kræve, at alle verdens milliarder af mennesker får fuld beskæftigelse og opnår en vestlig levestandard.

Traditionelle økonomiske modeller er ikke neutrale og saglige. De er ikke løsningen, men en del af problemet. Et moderne Business University skal ikke blot arbejde på at sikre økonomisk vækst, men skal se på økonomiens, vækstens og rigdommens rolle i verdenssamfundet. Det skal også kritisere økonomien og væksten.

CBS har og skal have et stærkt fokus på økonomi. Men det skal være økonomi i bred forstand – en politisk økonomi, om man vil.

Det kræver ikke blot, at der udvikles forskellige økonomiske modeller, men også at fag som sociologi, tredje verdens-studier, kommunikation, politik og filosofi inddrages for at skabe den teoretiske bredde, som gik tabt, da økonomien fik naturvidenskabelige ambitioner og finpolerede sine modeller til det umenneskelige.

Her åbner der sig for en vision, som ikke blot bygger på plusord, men stiller CBS over for en udfordring: Business in Society.

Kommentarer

Professor Ole Thyssen skriver, at udfordringen ”nu” er at få samlet CBS forskere under en fælles vision. Men det har vel altid været udfordringen? Problemet illustreres meget fint, når han skriver; at institutter med økonomi i centrum blev favoriseret, mens dem med fokus på samfund måtte bløde; at traditionelle økonomiske modeller ikke er neutrale og saglige; at de ikke er løsningen, men en del af problemet; at økonomien fik naturvidenskabelige ambitioner og finpolerede deres modeller til det umenneskelige. Det må siges at være en slet skjult foragt for den forskning, som den ene halvdel af forskerne ved CBS laver. Vil Ole Thyssen gerne have en fælles vision, der også inkluderer disse forskere eller kun den halvdel, som laver forskning med ”fokus på samfund”? Det virker ikke konstruktivt at anvende en ’os og dem’-retorik samtidig med, at man efterlyser en fælles vision. Desuden har Ole Thyssen tilsyneladende meget lidt indsigt i den forskning, som han stempler som ikke-saglig, ikke-neutral, uden samfundsfokus(?), umenneskelig, og som værende en del af problemet. Det er alt sammen naive fordomme. Men hvorfor skulle Ole Thyssen også have indsigt i denne forskning? Som han selv skriver, så er forskning i dag så enormt et område, at ingen kan forholde sig til mere end en brøkdel. Så hvorfor ikke forholde sig til den brøkdel, som man er ekspert i? Eller endnu bedre, hvorfor ikke holde sig til at foreslå, at visionen som alle kan støtte op om burde være ”business in society”?

Hvad synes du?