Kommentar: Man gav os chancen

Skrevet af Alex LindbjergTrine Reese PtakPeter Mandrup - Foto: Stig Christiansen - 29. oktober 2014 - 12:510 kommentarer
Forrest fra venstre Morten Jørgensen Stald, Informations kommercielle chef, Stine Carsten Kendal, udviklingsdirektør hos Information og Frederik Wiedemann, Analysechef hos Poltiken - og en del af FLØKs advisory board. Bagerst en masse FLØK-studerende.

Uge 43 kan på mange måder ses som en uge, hvor bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi (FLØK) skulle bevise sit værd. Her foreslog de FLØK-studerende brugbare fremtidige forretningsmodeller til Dagbladet Information.

I forbindelse med regeringen og undervisningsminister Sofie Carsten Nielsens dimensioneringen af bacheloruddannelserne, er CBS­uddannelsen FLØK ved flere lejligheder blevet fremhævet.

Alligevel holder CBS fast i, at det er en uddannelse, som har stor relevans.

I denne kommentar kan du læse om hvad vi tre FLØK­studerende mener, at studiet kan bidrage til erhvervslivet med og hvorfor.

Refleksive praktikere skaber nye muligheder i gamle løsninger

Studiets førsteårsstuderende var inviteret til at hjælpe Information med at fremtidssikre deres mediehus med hovedvægt på selve Dagbladet Information.

Selvom Dagbladet Information ikke er ramt lige så hårdt af avisernes nedgang i abonnenter, er der alligevel dystre udsigter.

Case­arbejdet i uge 43, havde to formål:

1. at hjælpe Information med at finde nye veje.

2. at bevise, at FLØK har noget at give til erhvervslivet; og måske endda noget, man ikke kan finde andre steder.

Mangfoldige forslag til Information

I løbet af uge 43 har gruppernes idéer været mange og nytteværdien endnu større. Forslagene til

Information har været alt fra nye tekniske muligheder, som f.eks. apps og podcast over styrkelses af fællesskabet til at lave en gratisavis.

Ja, du læste rigtigt: Et af forslagene var at Information skulle have en gratisavis. FLØK handler blandt andet om at finde nye muligheder i gamle løsninger, i stedet for at sidde fast i en institutionel tænkning, der kun ser gamle løsninger på nye problemer.

For på FLØK uddannes praktikere, som reflekterer over, hvad der foregår, og økonomer, der sætter virkeligheden sammen med bundlinjen, i stedet for at sætte bundlinjen sammen med virkeligheden.

I revitaliseringens tjeneste

Det kan godt lyde som om, at vi, som studerende på FLØK, med denne kommentar vil hytte vores eget skind, og det er der måske lidt sandhed i. En anden dimension af den tolkning er, at vi i den seneste tid er blevet tvunget til at italesætte vores eksistensgrundlag. Forklare hvad det egentlig er, vi kan. Definere en sammenhæng mellem noget så abstrakt som erhvervsøkonomi og filosofi.

Fredagen i uge 43 var på sin vis dommens dag: kan FLØK noget og giver det mening at kombinere erhvervsøkonomi og filosofi?

Dommerne var i første omgang en udvælgelseskomité bestående af undervisere og studentermedhjælpere fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. De skulle sammen blive enige om 5 grupper, der havde lavet de bedste cases.

I anden omgang skulle ledende medlemmer af Information derefter udpege, hvilken gruppe de mente havde fundet en løsning på en problemstilling og skabt et fremtidigt koncept de kunne bruge.

Pustede liv i døende forretningskoncepter

Derved blev det også afslutningen på en intens uges arbejde, hvor både studerende og forelæsere blev sat på en prøve i forsøget på at kombinere 1. semesters fire kurser i én case. Nu, på den anden side af arbejdet, er det værd at spørge: Hvorfor er dette ikke blevet gjort før?

Man gav os chancen, efter knap 2 måneder på uddannelsen og med fire dages tilløb, for at bevise at vi kunne stå distancen.

Øverst på podiet placerede man idéen om at lave en gratisavis. En gruppe FLØK­studerende pustede nyt liv i ikke bare et, men to døende forretningskoncepter, alt imens man har travlt med at diskutere om uddannelsen har sin berettigelse. Det er da værd at tænke over.