Kommunikationsstuderende kæmper mod sukkersyge

Skrevet af Lea Gerhard Porsmose Hansen - Foto: Jørn Albertus - 26. januar 2015 - 16:170 kommentarer
Fra en tidligere Case competition for kommunikationsstuderende på CBS.

Men den stigende urbanisering, følger en sundhedsmæssig udfordring, som Novo Nordisk har taget op. Og hvilken bedre måde at finde på løsninger end at invitere kreative unge studerende til at byde ind med løsningsforslag i en case competition.

24 timers ”blod, sved & tårer”

Elleve tværfaglige teams af studerende fra hele verden arbejder intensivt på at hjælpe Novo Nordisk med at tage udfordringen mod urban diabetes op.

Konkurrencens deltagere får kompetent forstærkning af førende eksperter fra Novo Nordisk, kommunikationsbranchen, erhvervslivet og den akademiske verden; fx iværksætteren og Adjungeret Professor Claus Meyer og branding ekspert Professor Majken Schultz.

De 11 teams får præsenteret casen tirsdag, og efter 24 timers blod, sved og tårer vil de tre bedste hold gå videre til den offentlige finale og præsentere deres idéer og løsninger, den 28. Januar, til det store finale event.

De tre finalehold skal præsentere foran en jury af 8 eksperter fra erhvervslivet og den akademiske verden, samt alle fremmødte studerende og andre interesserede.

Case competition for kommunikationsstuderende

Global urbanisering skaber sundhedsmæssige udfordringer i form af livsstil-relaterede sygdomme, herunder et hurtigt voksende antal af Diabetes type 2- patienter. I hele verden flytter flere og flere mennesker til byerne. Hvad de fleste af dem ikke ved er, at det øger deres risiko for diabetes 2 op til fem gange.

De 3 bedste hold, vil onsdag pitche, promovere og diskutere deres anbefalinger til Novo Nordisks udfordringer i #FightingUrbanDiabetes og det efterfølgende projekt  #LivingCityLab. I den anledning inviterer #ComCaseCompetition'15 alle interesserede studerende og forskere til at deltage i finaleeventet.

Kom til finalen og stift bekendtskab med en af de store sundhedssyndere

Finalen byder ikke kun på innovative idéer fra kommunikationsstuderende, men giver samtidig også svar på nogle af de store spørgsmål i sundhedskommunikation, som for eksempel mere om hvad de nye trends er.

Desuden kan man lære meget mere om hvorfor der er fokus på storbyer i relation med diabetes, hvad Novo Nordisk gør ved det, og hvad man gør I København for at komme problemet til livs.

Mike Rulis (CVP, Novo Nordisk) og Niels Lund (VP, Novo Nordisk), Claus Kjeldsen (CEO, Instituttet for Fremtidsforskning), og Ninna Thomsen (Sundhedsborgmester, København) vil introducere de nyeste udfordringer og tendenser i sundhedspolitik og -kommunikation,

Finalen for ComCaseCompetition15 er et gratis offentligt arrangement den 28. januar fra kl. 15 til kl. 19 på CBS, Solbjerg Plads 3, Frederiksberg.

Du kan tilmelde dig ComCaseCompetition finalen på www.comcasecompetition.dk.

Stikord