Kunstværker efterlyses

Skrevet af Jørn Albertus - 10. december 2010 - 11:020 kommentarer
Klik for at afspille

Ny Carlsberg Fondet vil gerne have registreret de mange malerier, litografier og grafikker, som er udlånt til Handelshøjskolen i årene 1961 – 1999. Se nogle af værkerne i billedserien ovenfor og en komplet liste over værkerne nedenfor.

29 kunstværker efterlyses. De er lånt ud til Handelshøjskolen af Ny Carlsberg Fondet i årene 1961 – 1999. Ny Carlsberg Fondet vil gerne sikre sig, at kunstværkerne har det godt og have dem registreret.

Forsvundne værker på forsvundne institutter på forsvundne adresser

6 af værkerne blev leveret til det nu hedengange DASY (Institut for Anvendt Datalogi og Systemvidenskab), som lå på den nu forladte adresse Rosenørns Allé 31, Frederiksberg. Også andre af billederne har været hængt op på adresser CBS ikke længere råder over.

Hvis du ved, hvor et eller flere af værkerne befinder sig, må du meget gerne give besked til Bente Vestergaard Høj. Bente er ved at opbygge en registrant over værkerne og modtager input snarest muligt - helst inden jul! Send gerne link til denne forespørgsel til folk, som kunne tænkes at vide noget om det.

Nedenfor en liste over værkerne og deres sidst kendte placering og ovenfor kan du bladre dig igennem en billedserie med de billeder, vi har reproduktioner af (desværre kun i sort hvid).
 

Erik Jørgensen
Maleri (Oprindelig placering: kantinen, Julius Thomsens Plads 10.)

Helle Thorborg
:
”Blomsternes sprog III”, grafik
”Blomsternes sprog I”, grafik
”Blomsternes sprog (grøn/gul/sort)”, grafik
”Figur i blåt rum”, grafik
”Figur i grønt rum”, grafik
”Figur i landskab”, grafik
”Klokken”, grafik
”Opstandelse”, grafik
”Sort/rød komposition”, grafik

Jack Kampmann
”Landskab ’Mikines’”, Maleri (Pr. 1.11.2002: Ophængt i daværende prorektor Bente Kristensens kontor, Rektoratet)

Jeppe Juel Jensen
”Grøn opstilling III”, Maleri (Pr. 1.11.2002: Ophængt i daværende prorektor Bente Kristensens kontor, Rektoratet)

Juliana Sveindottir
”Landskab. Island”, Maleri (Pr. 1.11.2002: Ophængt i Rektoratet, CBS, Solbjerg Plads 3.)

Olaf Rude
”Aftenbillede med figur”, Maleri (Pr. 1.11.2002 ophængt i daværende dekan Ole Helmersens kontor, Det erhvervssproglige Fakultet.)

Preben Reinicke
”Blåt”, Maleri (Oprindelig placering: kantinen, Julius Thomsens Plads 10.)

Sigurd Swane
”Bygade. Andalusien”, Maleri (Pr. 1.11.2002 ophængt i daværende dekan Ole Stenvinkel Nilssons kontor, Det Erhvervsøkonomiske Fakultet.)

Følgende værker er foræret som gave i 1986 til DASY

Ejler Bille

”Figur”, Litografi, inv.nr.21/1977
”Figur”, Litografi, inv.nr.22/1977

Dan Sterup-Hansen
”Den gamle gartner”, grafik, inv.nr.52/1984
”Hommage a Bülent Ecevit”, grafik, inv.nr.53/1984
”Hommage a Bülent Ecevit”, grafik, inv.nr.54/1984

Poul Bjørkelund
”Lajla”, grafik, inv.nr.124/1984