Kvalitet i uddannelserne til debat

Skrevet af - Foto: Jørn Albertus - 6. maj 2016 - 12:150 kommentarer
Debatpanelet fra venstre: Peter Lotz, Thomas Skinnerup Philipsen, Jan Molin, Ulla Tørnæs og Wenche Quist.

CBS-students havde inviteret til åben debat om kvalitet i uddannelserne som modreaktion på den nye finanslov, der gør det endnu sværere for et - i forvejen underfinansieret - CBS at få enderne til at mødes.

Tirsdag den 3. maj dannede et mindre auditorium på Solbjerg Plads rammerne om debat om opretholdelse af kvalitet i uddannelsen på CBS.

Arrangementet var stablet på benene af CBS-students, og var det første større politiske arrangement under det ny formandskab, og varede to timer.

Til stede var uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, CBS’ uddannelsesdekan, Jan Molin, institutleder for INO, Peter Lotz, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos DJØF, Wenche Quist og sidst men ikke mindst CBS-students næstformand Thomas Skinnerup Philipsen.

Skød med skarpt fra begyndelsen

Det var – måske lidt forstemmende - med mange tomme stole, at debatten begyndte tirsdag eftermiddag. Der var 40-50 personer til stede.

Næstformanden for CBS students, Thomas Skinnerup Philipsen, præsenterede de tal som institutionen CBS er tvunget til at arbejde med for at sikre kvalitet for de studerende.

Han understregede, at trods de langt færre midler til CBS, ser det langt fra sort ud. CBS’ dimittender ligger under landsgennemsnittet mht. ledighed, og CBS’ uddannelser ligger rigtig på pænt i internationale rankings.

Konstateringen af, at man får meget for de få midler på CBS vakte stor begejstring blandt de fremmødte, der klappede ivrigt af Thomas Skinnerups oplæg.

Kvalitet er også dannelse

Første punkt på dagsordenen var at definere begrebet kvalitet. Her blev et af de mere præcise argumenter bragt til bordet af DJØFs Wenche Quist.

Hun påpegede at kvalitet i uddannelser skulle rumme ordene; ’dannelse og uddannelse’, altså at uddannelse ikke kun handler om faglige, men i høj grad også menneskelige individuelle kompetencer.

Hun blev bakket op af institutleder for INO, Peter Lotz, som understregede at regeringens argumenter om, at universiteterne uddanner til arbejdsløshed er noget pjat i CBS tilfælde, da CBS som institution er den med lavest ledighed blandt dimittenderne.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs argumenterede for, at der ikke er en simpel formel for kvalitet.

Hun anførte, at regeringens ønske er at nedbringe det ’mismatch’ der ifølge ministeren eksisterer i øjeblikket, hvor udbud og efterspørgsel af uddannelser og arbejdsmarkedets behov simpelthen ikke hænger sammen.

Behovet for kvalitet

Debattens andet emne, handlede i tråd med det første, om konsekvensen af at have – eller ikke at have- kvalitet, og provokerende sagt, om der overhovedet er behov for det.

Her talte CBS’ uddannelsesdekan Jan Molin direkte til ministeren da han sagde.

- Jeg er vokset op i 60’erne, og nu bliver det lidt personligt. Men jeg begriber simpelthen ikke, hvordan man i ramme alvor kan mene, at studerende kan blive ’overuddannede’. 

Jan Molin refererede her til den turnerende påstand om, at for mange bliver uddannet på universiteterne, som man har hørt ganske ofte i medierne på det seneste.

Han blev bakket op af DJØFs repræsentant Wenche Quist, som ligeledes mente at der selvfølgelig var et behov for enhver akademisk uddannede også i små og mellemstore virksomheder.

Hun pointerede, at det også var samfundets ansvar at sørge for at skabe en verden hvor det ikke nødvendigvis var for alle at læse på universitetet, og at nedtone den ’selvfølgelighed’ omkring gymnasierne og universiteterne som i den grad hersker nu. 

Thomas Skinnerup påpegede at drop out-procenten på hans eget studie, HA almen, er på næsten 20 procent og det mente var pga. for dårlig vejledning forhold til om de overhovedet ønskede at gå den akademiske vej. 

Hvis drop out-raten kunne reduceres ville alene det øge kvaliteten, fordi ressourcerne ville være bedre anvend, mente han.

Hvordan bakker man økonomisk kvaliteten op?

Til det spørgsmål, var der ifølge Jan Molin, og Wenche Quist kun ét svar; send flere penge.

Jan Molin påpegede nemlig, at man som CBS studerende skal have mulighed for og plads til at tage krævende internships, tage på udveksling, påtage sig ekstra frivillige relevante studie-aktiviteter og meget mere. Og det kræver ifølge uddannelsesdekanen flere midler, samt ændringer i fremdriftsreformen.

Thomas Skinnerup Philipsen understregede derefter ironisk, at det ikke blot nytter noget at tage penge fra andre universiteter såsom IT-Universitetet, og give disse midler til CBS, for så at have selvsamme kvalitetsdebat på IT-universitetet om nogle år.

Hans ønske var i stedet, at politikerne fik øjnene op for, at løsningerne skal laves anderledes, og at fremdriften ikke nødvendigvis er den bedste af dem.

Fremdrift er synd

Netop fremdriftsreform slog CBS-students næstformanden også ned på som en stor synder, i forhold til det forvrængede fokus på kvantitet i stedet for kvalitet.

Det fik Ulla Tørnæs frem i skoene. Hun fastslog at regeringen og hun selv havde gang i nogle initiativer, hvor blandet andet fremdriftsreformen skulle evalueres.

Første skridt er, at evaluere på den. Det er klart at vi har indfriet vores mål om at flere skal videre i uddannelsessystemet, så kvantiteten for det mål, vi satte for 10-15 år siden er vi nået. Nu skal vi se at fokusere på kvaliteten.

Folk kom op af stolene

Ministeren pointerede, at kvalitetssikring jo også er noget som skal komme fra studerende selv.

Derved pegede hun på, at mange studerende arbejder en del ved siden af studiet, og at studierne ifølge regeringens overbevisning skal have førsteprioritet.  Ellers vil dimittender ikke kunne opnå den samme konkurrencedygtige kvalitet som andre landes dimittender har.

Og det var denne udmelding fra Ulla Tørnæs der virkelig fik gang i debatten og tilskuerne op af stolene.

Fremdriftsreformen tillader ikke tid til kvalitet

Der var megen hovedrysten blandt de efterhånden flere studerende som overværede debatten. Og første spørgsmål blev ikke overraskende stilet direkte til ministeren.

Det kom skartp fra tidligere formand for CBS-Students Charlotte Gjedde:

- Ja Ulla, jeg tillader mig at tale til dig, da det jo ikke er så ofte at I (regeringen) kommer forbi. Hvordan tillader fremdriftsreformen at man som studerende kan få tid til både at være en god og dygtig studerende, samtidig med at udføre alle de ting såsom udveksling, internships og arbejde som der forventes af os? Er det kvalitet?

Ministeren holdt dog hovedet koldt, og mente ikke hun havde fokuseret på, at studerende nødvendigvis er tvunget til at foretage sig samtlige ting som uddannelsesdekanen Jan Molin ridsede op.

Ulla Tørnæs var derfor uenig i, at fremdriften hæmmer det at være en god studerende.

Ligeledes kom der spørgsmål fra salen om CBS ser sig selv som et forskningsuniversitet, eller som et undervisningsuniversitet, og hvad der vejer tungest når man ansætter.

Det blev stillet af en studerende som var bekymret for den manglende interaktion og formidling af viden mellem CBS’ eget videnskabelige personale og studerende.

Til dette svarede institutleder for INO, Peter Lotz, at man med flere penge afsat til ansættelsesbudgetterne sagtens kunne få begge dele.

Dette udsagn bakkede Jan Molin op om, og understregede ydermere at han synes langt de fleste af det videnskabelige personale nød at undervise og var dygtige til det.

Afsluttende kommentarer fik ministeren på glatis

Flere spørgsmål kom fra salen, blandt andet en kommentar om at debatten havde været kedelig, og at man hellere så en mere løsningsorienteret debat end en konkretiseret snak.

Derudover var der adskillige reaktioner på ministerens argument om at CBS studerende skulle fokusere mere på studierne, da det var det der skabte kvalitet.

Dette mente Ulla Tørnæs at tilhørerne havde fået galt i halsen, og forklarede, at hun selv havde arbejdet deltid under studierne. Hun understregede, at tallene altså viste, at man fik mere ud af studierne med mindre arbejde ved siden af.

Debatten sluttede derefter som den startede med, at deltagerne opridsede deres respektive holdninger

På det tidspunkt var auditoriet lige så halvtom som da debatten gik i gang.

Relaterede artikler