Kvalitetsudvalg: Bacheloruddannelser skal vare 4 år

Skrevet af Jesper Kock - Foto: dw2007 @ dreamstime - 4. april 2014 - 14:260 kommentarer
Regeringens Kvalitetsudvalg er barslet med sin første rapport og lægger blandt andet op til at lukke den nuværende bachelor/kandidat-model og erstatte den med en meget reformeret model for de videregående uddannelser.

Kvalitetsudvalget vil gøre bacheloruddannelserne 4årige og gøre op med automatisk adgang til kandidatdelen. Erhvervslivet roser anbefalingen. Universiteterne og Danske Studerendes Fællesråd frygter, at forslaget kræver en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur.

Regeringens Kvalitetsudvalg er kommet med sin første rapport, ’Nye veje – fremtidens videregående uddannelsessystem’. I den lægger udvalget op til en markant ændring af systemet for videregående uddannelse. 

Den mest opsigtsvækkende anbefaling er, at studerende fremover skal bruge 4 år på at blive bachelorer, hvor det i dag tager 3 år.

Den automatiske overgang fra bachelor til kandidatstudier skal afskaffes. Og så skal der være adgangsbegrænsning til den direkte fortsættelse, et kun etårigt kandidatstudie.

I rapporten kommer udvalget med yderligere anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelser med fordel kan indrettes fremover for at undgå, at alt for mange tager en uddannelse, som de bagefter vil få svært ved at bruge i en erhvervskarriere.

”Interessen for de videregående uddannelser er nærmest eksploderet. Siden 2007 er antallet, der starter på en uddannelse øget med næsten 50 procent. Det kan man kun glæde sig over,” citeres udvalgsformand Jørgen Søndergaard i pressemeddelelsen fra Uddannelsesministeriet og fortsætter:

”Men samtidig er der behov for at stoppe op, og vurdere fremtidsudsigterne. Og man skal ikke kigge ret dybt i tal og tendenser, før man opdager, at vi står overfor en massiv forandring af de videregående uddannelsers rolle i Danmark.”

I dag er det kun omkring halvdelen af universitetsuddannede, der får job i det private erhvervsliv, mens det fremover skal være 4 ud af 5 nyuddannede.

Adgangsbegrænsning til kandidatstudiet
I rapporten anbefaler regeringens kvalitetsudvalg, at opbygningen på den i dag 3årige bacheloruddannelse, der fremover skal vare 4 år, justeres. 

Udvidelsen skal bruges på at give de studerende, der har kurs mod erhvervslivet, et indblik i, hvordan faget kan anvendes i praksis. De studerende, der har planer om at forske, skal til gengæld have mulighed for at fordybe sig mere i teori og metode.

Udvalget gør i den forbindelse op med retten til automatisk at kunne fortsætte på kandidatstudiet efter endt bacheloruddannelse og vil reducere kandidatstudiet fra 2 til 1 år med adgangsbegrænsning ud fra 2 sæt kriterier.

  1. Karakter på bacheloruddannelsen – eventuelt kombineret med optagelsessamtale. Primært møntet på de studerende, der ønsker at gå direkte på en teoretisk og forskningsorienteret kandidatuddannelse og/eller ph.d.-uddannelse.
  2. Relevant bachelorgrad og erhvervserfaring eller -tilknytning. Primært møntet på de studerende, der ønsker en mere praksis- og anvendelsesorienteret kandidatuddannelse i tæt sammenspil med arbejdsmarkedet.

Udvalget anbefaler, at omkring en tredjedel af bachelorerne i gennemsnit kan fortsætte direkte på kandidatuddannelsen, men det tal vil variere fra uddannelse til uddannelse.

Til gengæld skal det fremover være langt mere almindeligt at læse en kandidatuddannelse sideløbende med et job eller efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Staten skal styre optaget på visse uddannelser
En anden af udvalgets centrale anbefalinger er, at optaget på uddannelser, hvor der er en betydelig risiko for at der uddannes til arbejdsløshed, skal fastsættes fra nationalt hold.

”Vi kan se, at nogle uddannelser bliver ved med at tage mange studerende ind til trods for, at arbejdsløsheden er markant højere end for mange andre fag, og lønnen ofte samtidig er væsentlig lavere,” siger Jørgen Søndergaard i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Vi foreslår en løbende overvågning på dette område, og at staten skal sætte et loft over optag af nye studerende på uddannelser med dårlige løn- og beskæftigelsesudsigter.”

Anbefalingen lyder, at Det Rådgivende Udvalg for Vurdering af Udbud af Videregående Uddannelse (RUVU) får til opgave at rådgive ministeren om, inden for hvilke uddannelser der skal fastsættes et loft over optaget. Dimensioneringen skal besluttes hvert tredje år og være gældende for de næste 3 år.

Da RUVU har brug for tid til at etablere det analyseapparat, der skal danne grundlag for dimensioneringen, vil det første forslag til styring af optaget på de aktuelle uddannelser tidligst kunne meldes ud i 2015 med virkning for 2016.

Evhvervsliv positiv overfor anbefalinger
Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv er meget positive over for Kvalitetsudvalgets budskab om, at der skal uddannes mere målrettet for at undgå, at for mange unge skifter studiet ud med ledighed.

”Konsekvenserne af de sidste mange års uddannelsespolitik er, at vi på den ene side oplever mangel på uddannet arbejdskraft. Det gælder for eksempel ingeniører,” siger underdirektør i DI, Charlotte Rønhof i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Og på den anden side er der en række uddannelser, der systematisk uddanner til ledighed. Der er derfor behov for modeller, der sikrer et bedre match.”

DI hilser det derfor velkommen, at udvalget foreslår en række nye redskaber til at øge uddannelsernes kvalitet og relevans. Det gælder for eksempel et samlet overblik over behov for kompetencer i fremtiden og en større brug af dimensionering på optaget på uddannelserne.

Også Dansk Erhverv ser gerne en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på uddannelsesområdet.

”Der skal være en bedre balance mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, og derfor er en ændring af det videregående uddannelsessystem tiltrængt,” siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen i en pressemeddelelse og fortsætter: 

”Det er en rigtig god idé at indføre konkrete optagelseskrav, som man skal leve op til, hvis man skal være sikret optag på kandidatuddannelsen. Det skal ikke stå mejslet i sten, at man som studerende er selvskrevet til en kandidatuddannelse.”

Universiteter og studerende stærkt kritiske
Danske Universiteter er stærk kritiske overfor Kvalitetsudvalgets forslag om, at færre skal tage en kandidatuddannelse, og at flere studerende med en 4årig bacheloruddannelse skal sendes direkte ud på arbejdsmarkedet.

Universiteterne mener, at den taktik kan give bagslag, fordi der ikke er mange arbejdsgivere, der her og nu efterspørger bachelorer. På kort sigt kan forslaget spare penge, men på længere sigt vil det være en underskudsforretning, advarer de:

”Jeg tror ikke, at vi har råd til at spille hasard med unge menneskers fremtid på denne måde – og jeg har meget svært ved at forstå, at et videnssamfund har brug for arbejdskraft med mindre uddannelse,” siger Ralf Hemmingsen, formand Danske Universiteter og rektor på Københavns Universitet i en pressemeddelelse og fortsætter: 

”Hvis man gerne vil indføre et bachelorarbejdsmarked, så kræver det en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur. Man kan ikke bare sende de unge mennesker ud som forsøgskaniner på et højst usikkert bachelorarbejdsmarked.”

Den betragtning deles af formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jacob Ruggaard.

”Virksomheder vil helst have kandidater. De studerende kan jo allerede i dag stoppe deres uddannelse efter en bachelor, men det er der ikke nogen, der gør, og der er heller ikke nogen virksomheder, der gider ansætte bachelorer,” udtaler han til Ritzau og fortsætter: 

”Tværtimod vil de studerende opleve at blive tvunget ud af deres studier, inden de er færdige, hvis man gennemfører det her forslag.”

Minister: Der er brug for reformer
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) er enig med Kvalitetsudvalget i, at der er brug for reformer af de videregående uddannelser.

”Jeg er enig med udvalget i målet, der handler om, at de studerende får nogle kompetencer, de kan bruge mere direkte, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, og at vi ikke kan være bekendt at uddanne til arbejdsløshed,” siger ministeren til Ritzau

Sofie Carsten Nielsen vil endnu ikke lægge sig fast på, hvordan den generelle struktur for de videregående uddannelser skal indrettes, men giver udtryk for, at udvalgets anbefalinger giver stof til eftertanke, som hun vil tage med sig.

”Jeg vil ikke lægge mig fast på de enkelte modeller. Men udvalget har fat i noget, når de siger, at man ikke skal tænke uddannelser som noget, vi lige ordner – uanset om det er 3, 4 eller 5 år – og så er vi færdige med det, siger ministeren.

I den forbindelse mener Sofie Carsten Nielsen, at udvalget har en pointe i, at man efter sin bachelorgrad på et senere tidspunkt kan vende tilbage og dygtiggøre sig med at læse videre på kandidaten.

Det er planen, at Sofie Carsten Nielsen gerne vil høre virksomhederne og aftagerne om, hvad de synes om anbefalingerne, ligesom hun selvfølgelig vil høre universiteterne og de andre udbydere af videregående uddannelser.

”Det er nu, at der er plads til debatten, og den vil jeg gerne nå at runde, før jeg lægger mig fast på, hvilken model jeg mener, der er den rigtige,” siger uddannelsesministeren. 

Info 

Kvalitetsudvalget blev nedsat af regeringen i oktober 2013. Udvalget skal i tre rapporter i løbet af 2014 komme med anbefalinger til ændringer af de videregående uddannelser. 

Fokus i arbejdet er at sikre, at det faglige indhold har høj kvalitet, at de tilegnede kundskaber er relevante i forhold til erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder i samfundet, og at de studerende kan bevæge sig i uddannelsessystemet uden spildtid.

Hvor den første rapport har fokuseret på de overordnede systemstrukturer skal Kvalitetsudvalget i næste rapport tættere på selve uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.

Man kan følge Kvalitetsudvalgets arbejde her.