Kvalitetsudvalget: 10.000 nye studerende skal skifte studium

Skrevet af Jesper KockJørn Albertus, grafik - Foto: Enruta | Dreamstime.com - 1. september 2014 - 13:560 kommentarer
Kvalitetsudvalget påpeger i et nyt reflektionespapir, at der er behov for 4 indgreb, hvis universitetsuddannede også fremover skal kunne finde job, hvor de kan få bragt deres kompetencer i spil.

I dag starter 30.000 nye studerende på landets 8 universiteter. Ifølge kvalitetsudvalget skal mindst 10.000 af dem skifte studium, hvis de ikke skal ende i arbejdsløshed på grund af en overproduktion af akademikere til den offentlige sektor. 

”Der er et alarmerende behov for hurtige forandringer på universitetsområdet. Det går rivende galt, hvis vi bliver ved med at uddanne de fleste akademikere til den offentlige sektor, når det er den private sektor, der skal aftage 75 pct. af de færdiguddannede”, siger formanden for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, i en pressemeddelelse.

For at styrke de videregående uddannelser har regeringen nedsat Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser – Kvalitetsudvalget, som skal komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på de videregående uddannelser.

Udvalget har som opfølgning på debatten i kølvandet på deres 1. delrapport, der blev offentliggjort i foråret, udsendt et såkaldt refleksionspapir. Notatet påpeger, at der er behov for 4 indgreb, hvis universitetsuddannede også fremover skal kunne finde job, hvor de kan få bragt deres kompetencer i spil:

1. Hovedparten af universitetsuddannelserne skal reformeres, så de både kan rumme et mere erhvervsrettet perspektiv og de hidtidige muligheder for dybtgående faglig specialisering.

2. Bachelorgraden skal styrkes og være direkte adgangsbillet til arbejdsmarkedet.

3. Bachelorernes nuværende juridiske krav på at gå direkte fra bacheloreksamen til kandidatstudiet skal erstattes af nye rettigheder.

4. Der skal indføres adgangsbegrænsning til de universitetsuddannelser, der har de ringeste beskæftigelsesudsigter. 

Adgangsbegrænsning alene løser ikke problemet

Regeringen har i Vækstaftalen annonceret, at den vil komme med et udspil til adgangsbegrænsning. Kvalitetsudvalget har undersøgt, om det alene kan løse problemet. Svaret, der fremgår af udvalgets nye refleksionspapir, er et rungende nej.

”Selvom lidt flere i år er søgt ind på uddannelser, der retter sig mod privat beskæftigelse, forslår det som en dråbe i havet. Mindst 10.000 af de nye studerende skulle skifte studium, hvis det alene skulle løse problemet. Men det er slet ikke realistisk, siger Jørgen Søndergaard og fortsætter:  

”En ting er, at så skulle i tusindvis af universitetsansatte afskediges på humaniora, samfundsvidenskab og dele af naturvidenskab. Men endnu mere alvorligt: Det er umuligt på kort tid at finde kvalificerede undervisere til så mange flere studerende på de tekniske og merkantile uddannelser, der traditionelt uddanner til det private erhvervsliv.

Forandring af bacheloruddannelser fastholdes

Kvalitetsudvalget vil i den næste delrapport komme med mere konkrete bud på, hvilke ændringer der bør foretages i de nuværende universitetsuddannelsers tilrettelæggelse, for at de får et øget erhvervsrettet sigte.

Udvalget foreslog som bekendt allerede i foråret en strukturreform, hvor der skulle indføres 4-årige bacheloruddannelser med en 1-årig kandidatoverbygning, men nu bløder udvalget op.

”Nogle fag siger, at de godt kan lave en mere erhvervsrettet bachelor på 3 år. Fint siger vi – det er ikke antallet af år, der er afgørende, men derimod, at bacheloruddannelsen forandres, så den i højere grad kan bruges til noget i erhvervslivet”, siger Jørgen Søndergaard.

Nye adgangsbetingelser til kandidatstudium

Udvalget har også gjort sig nye tanker om bachelorers ret til en kandidatuddannelse. I dag giver en bacheloreksamen, uanset hvor god eller dårlig den er, adgang til et kandidatstudium. Det vil Kvalitetsudvalget ophæve.

Til gengæld foreslår udvalget, at der skal være to sæt af adgangsbetingelser til et kandidatstudium, og at betingelserne skal være kendte, når de studerende påbegynder deres bacheloruddannelse.

Det ene sæt betingelser drejer sig om den direkte fortsættelse fra bachelor til kandidat. Det skal være for de dybe fagspecialister, herunder fremtidens forskere.

Det andet sæt betingelser drejer sig om bachelorer, der enten sideløbende med deres erhvervsarbejde eller efter nogle års erhvervserfaring ønsker en kandidatoverbygning. Også her skal der kunne stilles visse krav til deres bacheloreksamen, men desuden skal deres erhvervstilknytning og erfaring tælle med på en på forhånd kendt måde.

”Retskravet på at blive optaget på et kandidatstudium ændres fra at gælde enhver med en bachelorgrad til kun at gælde bachelorer, der opfylder på forhånd fastsatte krav. Retskravet ændres fra kun at gælde, hvis man med det samme fortsætter på kandidatstudiet til at gælde i en længere årrække efter bacheloreksamen”, slutter Jørgen Søndergaard.

Du kan læse mere om kvalitetsudvalgets arbejde her. Udvalgets 2. delrapport er skemasat til oktober.