Mere undervisningsbaseret forskning

Skrevet af Dalia Siwan - Foto: Rie Neuchs - 8. oktober 2008 - 9:000 kommentarer
Niels Åkerstrøm er en af de få CBS-professorer, der ynder at komme i auditorierne for at undervise de bachelorstuderende. Det gør han fordi han her - som forsker - får mulighed for at formidle sin forskning til den verden, der skal have nytte af den.

- Det nytter ikke noget kun at have forskning for forskere. Hvis de studerende ikke kan undervises i det, der bliver forsket i, så kan forskningen blive nytteløs, siger professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han mener, at et stærkt fokus på undervisning bør være en basal del af forskningen.

CBS leverer forskningsbaseret undervisning. Det skal CBS. Det vil CBS. Det gør CBS. Ifølge CBS Students semesterstartskampagne måske ikke helt nok. Den forskningsbaserede undervisning er da også et område, som CBS traditionelt har lidt ondt i - ikke mindst fordi CBS er det universitet i landet, der har færrest antal forskere per studerende.

Lav mere undervisningsbaseret forskning! Sådan lyder det lidt omvendte budskab fra professor Niels Åkerstrøm Andersen, når man spørger ham om forskningsbaseret undervisning:

- Hvis CBS ønsker at skabe topkandidater i verdensklasse, så bliver vi nødt til at sætte forskningsbaseret undervisning i fokus - som det vel at mærke allerede bliver gjort - men derudover er det lige så vigtigt med undervisningsbaseret forskning, siger Niels Åkerstrøm og understreger:

- Det nytter ikke noget kun at lave forskning for andre forskere. Hvis de studerende ikke kan undervises i det, der bliver forsket i, så kan forskningen blive nytteløs.

Ifølge professor Niels Åkerstrøm Andersen, der sætter en ære i at undervise på bacheloruddannelserne, er de studerende og undervisningen af dem de bedste symboler på den større verden, der skal modtage forskningens resultater. Et stærkt fokus på undervisningsaspektet bør derfor være en basal del af forskningen, mener han.

Forskere under pres

En af grundene til at CBS' forskere kan finde det svært at få forskning og undervisning til at hænge sammen er, at de oplever et øget pres på deres forskning. Den skal både finansieres - i stedse højere grad gennem komplicerede ansøgningsprocedurer i skarp konkurrence med andre forskere - og publiceres. At det kan være krævende kan Niels Åkerstrøm Andersen snildt nikke genkendende til:

- Hvis man ikke har overblik og overskud, kan det være ganske svært for den enkelte forsker at skabe sammenhæng mellem sin forskning og undervisning, og det er da klart, at mange forskere vælger at nedprioritere deres undervisningstid frem for deres forskning.

Generelt lever undervisningen i skarp konkurrence med interessen for og ønsket om at forske - uanset om den lyst så drives af erkendelsestørst eller ærgerrighed. En forskers arbejdstid er delt mellem forskning og undervisning, og det kan ligge snublende nært at betragte undervisningsforpligtelsen som en blokering for den interessedrevne, præstigegivende og karriereskabende forskning.

Et spørgsmål om penge

Ifølge CBS Students er det største problem, at der ganske simpelt er for få forskere per studerende på CBS. Med semesterstartskampagnen "Hulubuluu professor hvor er du henne?" forsøger de at få politikere og studerende til at forstå, at gode kandidater kræver flere undervisere med forskningsforpligtelse.

- Det er vigtigt, at de studerende bliver undervist af forskere og ikke blot af ældre studerende, mener Henrik Thorn, formand for CBS Students og henviser til CBS Students undersøgelse, som studenterorganisationen har udarbejdet på baggrund af tal fra Rektorkollegiet og Finansloven 2009. Her viser tallene, at CBS er det universitet i Danmark, der har flest studerende per forsker, nemlig 26.

- Både Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har til sammenligning én forsker til 12 studerende og DTU har én forsker til syv studerende. Så det står på den måde ret skidt til for os CBS-studerende, siger Henrik Thorn.

CBS Students bliver faktisk bakket op i deres utilfredshed af CBS' uddannelsesdekan Jan Molin. Han mener, at en stor del af forklaringen skal findes i det såkaldte taxametersystem, som i årtier har angivet, hvor meget uddannelsesinstitutionerne får pr. studerende. Her blev CBS allerede ved sin indplacering i systemet forfordelt, da institutionen på den tid som handelshøjskole blev betragtet som mindre forskningstung end de traditionelle universiteter, hvorfor den ikke fik del i basisforskningsmidlerne.

- Vi får Danmarks laveste taxametertilskud overhovedet. Selv gymnasierne får flere penge per studerende end os, påpeger Jan Molin.

Kulturproblem på CBS

Et særligt problem på CBS er, at alle uddannelser får leveret undervisning fra flere forskellige institutter. Det giver et internt styringsproblem i forhold til fordelingen af ressourcer.

- Det er ganske vist institutlederen, der har det overordnede ansvar for at fordele undervisningen til alle involverede uddannelser. Men på CBS har vi altid haft tradition for, at den enkelte forsker selv styrer sin egen tid, siger uddannelsesdekan Jan Molin.

Både dekanen og Niels Åkerstrøm Andersen mener desuden, at der på CBS hersker et kulturproblem, idet de fleste forskere generelt foretrækker at undervise på cand.merc.- eller ph.d.- forløb, fordi niveauet ligger tættere på deres forskning. Ansvaret for at sikre den forskningsbaserede undervisning på bachelorniveau skal løftes bedre.

- Vi taler om det videnskabelige personales forskningsret og forskningsfrihed, og vi taler om undervisningsforpligtelsen på alle uddannelsesniveauer. For mig er det naturligt, at de to hovedaktiviteter går hånd i hånd, fastslår Niels Åkerstrøm Andersen.