Mød billedkunstneren Finn Hermann

Skrevet af Dorrit Bergqvist - Foto: Finn Hermann - 11. marts 2011 - 14:440 kommentarer
Se serie med Finn Hermans billeder ved at klikke på pilen ovenfor.Klik for at afspille

Kunstforeningen inviterer alle CBS'ere til fernisering.

Billedkunstneren Finn Hermann udstiller i Galleriet i Porcelænshaven og i montrer på Dalgas Have.

Abstrakt og poetisk
Her kan du gå på opdagelse i abstrakte scenerier og opleve motiver inspireret af spanske olivenlunde, Danmarks haver og natur, hvor årstiden veksler. Fantasi og genkendelse går hånd i hånd, når Finn Hermann indlever sig i sine motiver og fortolker den abstrakt og poetisk.

De udstillede værker tæller både akrylmalerier, gouâcher, akvareller og skitser med farveblyant, der fanger motiverne med umiddelbarhed og nærhed.
Blandt de mange projekter Finn Hermann har arbejdet med tæller foredrag, kunstanmelder for Dagbladet Arbejderen, udstillinger samt bogomslag og portrætter til digte og noveller af Cecil Bødker.

Fernisering med Finn Herman
Nu er der en chance for at træffe Finn Hermann. Det er Kunstforeningen på CBS der er arrangør og alle på CBS er velkomne, også ikke-medlemmer af Kunstforeningen. Torsdag den 17. marts klokken 15.30 byder Kunstforeningen og Finn Hermann velkommen i Galleriet i Porcelænshaven. Her kan de fremmødte bese værkerne og stille spørgsmål til kunstneren, mens vi nyder en forfriskning.

Finn Hermann er ikke den eneste udstiller på CBS for øjeblikket. I kantinen på Solbjerg Plads er der udstilling med billedkunstneren Lone Plaetners malerier.

Info 

Kontakt Finn Hermann

Skulle du være interesseret i at købe et af Finn Hermanns værker, kan du kontakte ham på tlf: 2613 1066.