Nedskæringer giver CBS økonomisk mavepuster

Skrevet af Mathias Claessen DavidsenJørn Albertus, illustration - Foto: © Immrchris | Dreamstime.com foto af Kilen: Henriette Frausing - 22. september 2015 - 7:070 kommentarer
CBS skal spare 14 mio. kroner til næste år, 28 mio. i 2017, 40 mio. i 2018 og 56 mio. i 2019.

Regeringen lægger op til en finanslov, hvor uddannelsessektoren skal spare 2 procent årligt de næste fire år. Forslaget kommer i kølvandet på, at CBS skar sine årlige udgifter ned med over 60 millioner for under et år siden.

Mindre end et år efter CBS’ ledelse sparede 60 millioner på det årlige budget, står den tidligere handelshøjskole over for at skulle ud i endnu en spareøvelse. Det er i hvert fald tilfældet, hvis regeringen får sit finanslovsforslag om besparelser i uddannelsessektoren vedtaget.

Venstre lægger i sit forslag op til, at institutionerne i uddannelsessektoren skal spare 2 procent årligt i de næste 4 år. Det betyder at CBS skal spare 14 millioner i 2016 og i 2019 vil det løbe op i en årlig besparelse på hele 56 millioner.

Læs også: CBS tvinges til at prioritere benhårdt de næste 4 år 

CBS er underfinansieret

Det er rigtigt mange penge, især fordi CBS sidste år med sparede 60 millioner på det årlige budget. Under den sidste sparerunde var en afskedigelsesrunde på bordet som en del af løsningen, men blev undgået fordi flere end forventet indgik frivillige fratrædelsesordninger.

Læs også: CBS slipper for masseafskedigelser 

Alvoren bliver ikke mindre af, at CBS i forvejen er underfinansieret og modtager de laveste basisforskningsmidler pr. studerende i forhold til de andre universiteter.

CBS økonomiske situation er altså ikke umiddelbart kendetegnet ved at være velpolstret med masser af råderum. Alligevel er grundlaget for de bebudede besparelser, at de ”kornfede uddannelsesinstitutioner” også skal tage deres del af læsset i følge uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen.

Nedskæringer har opbakning

CBS står derfor over for en alvorlig udfordring, der givetvis vil have alvorlige konsekvenser, hvis regeringen får held til at få vedtaget sine besparelsesønsker.

Og det er i skrivende stund ganske sandsynligt. Forslaget støttes nemlig af både Liberal Alliance og Dansk Folkepart. Venstre mangler således reelt kun at få Konservative med på vognen, før det bliver en realitet.

CBS OBSERVER har derfor henvendt sig til en række fremtrædende skikkelser på CBS, rangerende fra studerende til institutleder, og bedt dem forholde sig til nedskæringernes konsekvenser, hvis forslaget vedtages.

Hele CBS står for skud

Signe Vikkelsø er institutleder ved Department of Organization. Hun er bekymret for, at hele CBS står for skud, som ledelsen har givet udtryk for, specielt fordi nedskæringerne fra regeringens side er møntet på uddannelsesområdet og ikke forskning. 

Signe Vikkelsø

Signe Vikkelsø. Foto: Bjarke MacCarthy.

- CBS er jo underfinansieret, så det bliver svært ikke at lade det gå ud over forskningen, når man er et universitet som CBS. Jeg er bekymret for, at forskningen kommer til at bløde skjult. Der er en reelt fare for, at det kommer til at ske, siger Signe Vikkelsø og fortsætter:

- CBS har et rigtigt godt forskningsmæssigt ry internationalt, selvom politikerne ikke er klar over det. Jeg mener, at vi skal snakke mere om, hvordan vi skal spare i stedet for hvor. For det første skal forskningen ikke tage det hele. For det andet, skal vi ikke spare på de uddannelser og projekter, vi tjener gode penge på.

Ikke nogen nemme genveje

Spørger man Jakov Ravn, bestyrelsesrepræsentant for det tekniske personale (TAPerne), er der ikke flere lavt hængende frugter, CBS kan plukke. De blev nemlig alle sammen taget, da CBS gennemgik sparerunden sidste år.

Jakob Ravn

Jakob Ravn. Foto: Anders Kjemtrup.

- Det er direkte utænkeligt, at vi kan reducere 8% uden at det skader kvalitet og kvantitet – både i forskning og undervisning. En løsning er, at man nedskærer uddannelsesområdet på undervisningstimer, forskningsbaseret undervisning eller antallet af studerende på de uddannelser, hvor taxameterbevillingen ikke dækker, forklarer Jakob Ravn og understreger:

- Det går hårdest ud over de studerende, der får en dårligere uddannelse og de medarbejdere, der nu endnu engang skal igennem perioder med høj jobusikkerhed. På lidt længere sigt bliver konsekvensen desværre også, at CBS anseelse risikerer at falde både nationalt og internationalt:

- Det er en stor omvæltning at flytte til et andet land for at arbejde, og sådan nogle ting skaber usikkerhed. Hvis der er høj jobusikkerhed, betyder det, at vi får sværere ved at tiltrække flere af de dygtigste forskere, som vi har brug for.

Undervisningskvaliteten må ikke blive lavere

Sidsel Green sidder sammen med Jakob Ravn i CBS bestyrelse som de studerendes repræsentant. Hun står fast på, at nedskæringerne ikke må betyde kvalitetsforringelser.

Sidsel Green.

- Det er meget vigtigt for mig, at det ikke går ud over kvaliteten af uddannelserne. Under sidste sparerunde blev vores KPI-tal (mål for kvaliteten af uddannelserne, red.) sat tilbage til 2011 niveau. Vi vil ikke acceptere, at de bliver lavere. I givet fald vil vi hellere have færre studerende, der får en god uddannelse, forklarer bestyrelsesrepræsentanten.

Lige som Jakob Ravn mener Sidsel Green heller ikke, der er flere lavt hængende frugter, når det kommer til at spare penge på CBS.

På trods af det, der var dog en smule optimisme at spore hos rektor, Per Holten-Andersen, da han gav institutledere, bestyrelsesmedlemmer og andre et overblik over situationen forrige uge.

- Det her er ikke enden på CBS. Det er endnu en stor udfordring, og vi vil tage den op og komme igennem. Vi vil ikke stå stille de næste 4 år, mens besparelserne bliver implementeret, fastslog Per Holten-Andersen.