Fra medierocker til HR- og kommunikationschef

Skrevet af Anne Bach Grønbæk - Foto: Morten Andersen - fotomani.dk - 4. juni 2008 - 15:001 kommentar
Biker-Jens eksisterer i dag kun som et aflagt produkt-brand på en gravsten på Jens Romundstadts hjemmeside.
Da han begyndte at læse HA på Handelshøjskolen i København, var han en langhåret bonderøv, der lige var kommet ind med fire-toget. Senere blev han en landskendt mediedarling. Mød Jens Romundstad, manden der slog Biker-Jens ihjel

Dette er en historie om branding, når den lykkes allerbedst… Om et gennemtænkt udviklingsforløb for at markedsføre et produkt, der endte med at blive en kæmpe succes. Men det er også historien om en ung fyr, der brandede sig selv så godt, at ingen efterfølgende ville slippe det serverede billede. Fordommene står nemlig i kø, når navnet er Biker-Jens. Kræmmerhuset har sat CBS-dimittend Jens Romundstad i stævne:

Hvorfor valgte du at læse på Handelshøjskolen?
Jeg havde en meget klar opfattelse af, hvad det var, jeg skulle – men nåede som mange andre at lave den beslutning om et par gange i løbet af relativt få år. Da jeg kom på gymnasiet, var jeg overbevist om, at jeg ville være kemiingeniør. Men jeg var også meget politisk interesseret og valgte den samfundsfaglige linje. Det var en erhvervsøkonomisk forsøgsgren, og jeg kom til at interessere mig for økonomisk politik. Så da jeg startede på HA, var det med sigte på at arbejde som børs-trader eller med finansiering. Men jeg er endt i en helt anden retning, for da jeg for alvor stiftede bekendtskab med erhvervsorganisation, fandt jeg ud af, at det var sindssygt spændende.

Hvordan var du som studerende?
Først og fremmest var jeg anderledes. I virkeligheden passede jeg rigtigt dårligt ind i datidens handelshøjskolemiljø. Men jeg fik nogle hamrende gode studiekammerater, som jeg var i gruppe med gennem næsten hele studiet. De turde være åbne for ham der med det lange røde hår, der kom med sin slidte Fjældræv-taske på sin udbombede Kawasaki. De tænkte, at så længe han kan sine ting, kan vi også godt være venner med ham – og jeg kan, forhåbentlig uden at virke bitter, godt sige, at det ikke var alle mine medstuderende, der viste denne imødekommenhed.

Tænkte du nogen gange, at du befandt dig det forkerte sted?
Ja… hver uge, tror jeg. Jeg kom fra provinsen og boede på kollegium og i forskellige kollektiver. Jeg havde nok en eller anden forestilling om, at de andre også var en flok bonderøve fra provinsen, der var taget til Købehavn for at studere. Sådan var det bare ikke. Der var flere fra de storhold, jeg kom på, som kom kørende i skole i deres mors Porche i nålestribede habitter med attachemapper med lås på. Det var ikke lige min stil. Mange fra mit hold har nok kigget på mig, som om jeg var en stor bonderøv. Men det gjorde mig egentlig ikke noget. Jeg fik lige så høje karakterer som dem – hvis ikke højere. Vi var bare forskellige.

Hvordan vil du beskrive din karriere?
Min karriere har været meget som standarden med en enkelt omvej. Biker-Jens! Jeg tog en chance for at prøve noget andet i nogle år. Det var hovedsageligt et resultat af planlægning, der udsprang af den uddannelse, jeg har fra Handelshøjskolen, hvor jeg lærte om markedsføring, positionering og kommunikation. Biker-Jens var en afprøvning af nogle af disse værktøjer – et produkt, der passede til en skærmflade i en periode. Det er det, og kun det, Biker-Jens var for mig. Han eksisterer ikke og har aldrig eksisteret. I dag er jeg tilbage der, hvor jeg føler, jeg helt naturligt ville være endt. Jeg har bare haft en omvej, hvor jeg nogle år har lavet noget andet. Jeg møder stadig folk, som spørger, hvad jeg nu får tiden til at gå med. De tror, jeg står og roder i et knallert-værksted et sted. Men nej – jeg er altså HR- & kommunikationschef i en af landets mest indtjenende virksomheder.

Har du haft behov for at lægge Biker-Jens bag dig?
Ja, for pokker. Jeg har selv slået ham ihjel på min hjemmeside, hvor jeg har givet ham en gravsten. Men jeg vrænger på ingen måde af min tid som Biker-Jens. Jeg er stolt af det, jeg har lavet. Men jeg er endnu mere glad for, at jeg ikke laver det mere.

Jeg har tjent millioner af kroner på ham, og jeg kan se tilbage på nogle fantastiske oplevelser. Men jeg har hele tiden vidst, at det ikke var noget for mig. Jeg har aldrig nogen sinde set det at være tv-vært som det højeste, jeg kunne blive. Rollen har givet mig nogle fordele i perioder. Men andre gange – især bagefter, hvor jeg gerne ville tilbage til min faglighed – har det været op ad bakke under fuld beskydning.

Hvordan har du det med det?
Jamen, jeg er da træt af, at min person bliver identificeret med rollen Biker-Jens. Men jeg kan ikke bebrejde danskerne det. Jeg skabte et brand, og det virkede. Da jeg skulle brande mig til Robinson Ekspeditionen, sad jeg og tænkte på, hvad jeg kunne gøre for, at mit produkt blev attraktivt for casterne. Jeg vidste, at man skulle skille sig ud, og overvejede rollen som passioneret lystfisker eller guitarspiller. Men det virkede ikke helt rigtigt. Hvad kunne jeg mere finde på? Hov, jeg har sgu’ da en Harley holdende… Det er der, vi er henne, og det er ikke engang løgn. Jeg er jo ikke engang en rigtig, decideret biker.

Gør du noget for at ændre folks opfattelse af dig?
Jeg kan ikke gøre så meget. Det er jo ikke så underligt, at folk stadig identificerer mig med Biker-Jens – det eneste program, der er blevet genudsendt mere end mine, er Anna og Lotte. De sender stadig mine programmer om natten, og det er ni år siden, de blev optaget. Helt ærligt – giv mig en chance for at komme videre.

Men altså, jeg kunne godt bruge al min tid på internettet på at forklare alle, der kun ser mig som en bralrende rocker-efterligning, at jeg er meget mere end det. Men det ville tage mig ni liv og blive en hysterisk anstrengelse for, at alle skal synes, jeg er okay. Og dybest set er det bedøvende ligegyldigt for mig, hvad folk tror. I dag sidder jeg i min drømmestilling og trives utrolig godt med det. Jeg har gennem mit gamle netværk brandet mig på ny, og det er lykkedes. Du kan ikke sidde i den stilling, jeg sidder i, uden at levere resultater. Det gør jeg, og det er det, der er vigtigt for mig.

Har du oplevet sammenstød mellem din identitet som Biker-Jens og som chef?
De folk, jeg omgås med til dagligt, kender mine faglige kompetencer og vurderer mig på dem. Jeg havde en oplevelse for et stykke tid siden, hvor en leverandør var på besøg og kommer gående med en af medarbejderne, da jeg går forbi. Bagefter hører jeg gæsten siger: ’Hør engang, det var sgu da Biker-Jens!’, hvortil vores medarbejder siger: ’Shh… her hedder han altså bare Jens Romundstad!’ Det var en af de dejligste oplevelser, jeg har haft.

Men det er klart, at fortiden hænger ved. For nylig lavede jeg en præsentation for hele den taktiske ledelse, hvor jeg også selv er med. Jeg har fået halvanden million af Forebyggelsesfonden til at implementere et sundhedsprojekt i vores organisation. Da jeg er færdig, bryder alle ud i spontan applaus over mit arbejde – og så er der en, der siger: ’For øvrigt så jeg dig også i fjernsynet i går, hvor du smadrede en guitar!’.

Hvad er dine regler for et godt arbejdsliv?
Du skal være tro mod dine værdier. Det gør, at man kan identificere sig med sit arbejde, og at det bliver mere selvrealisering end tidsfordriv. Og så skal man værne om sit familieliv. Det er nødvendigt at prioritere nærheden i familien for at få opbakning til at give sig 100 procent, når man er på arbejde. Sidst er det vigtigt, at man tager aktiv del i, hvad der foregår, og ikke bare sidder og venter på, at ting skal ske for en.

Har du tre gode råd til CBS’ studerende?
Det er vigtigt, at man aktivt prøver at skabe sig et godt netværk og blive god til at sparre med andre. Som studerende følte jeg nogle gange, at der var mange, der havde rundsave på albuerne og ikke forstod det med at arbejde sammen om at nå et mål. Det er nok den tanke, jeg gerne vil gøre op med.

Og så ved jeg fra min egen studietid, at 50 procent var fis og ballade. Og det skal man give sig selv lov til, for dé 50 procent er altså også vigtige – så længe man ikke glemmer, at der i den sidste ende er nogle resultater, der skal stå på et eksamenspapir.

Jeg ved godt, at det sidste råd er et næsten umuligt krav, fordi læsemængden er så stor i forvejen. Men det er altså rigtig vigtigt, at man ikke kun følger med i lærebøger, men også følger med i den offentlige debat og henter inspiration andre steder end det, man lige får præsenteret af sine undervisere.

Info 

Blå bog

Navn: Jens Romundstad
Alder: 36
Stilling: HR-kommunikationschef i Super-Gross, Dagrofa-koncernens største selskab
Privat: Har datteren Silje på to år med ægtefællen Karen
Baggrund: Civiløkonom fra Handels-højskolen i København i 1993. Selvstændig foredragsholder, primært kommunikation, samarbejde og personlig branding. Tidligere handelsskolelærer, Teambuilding-instruktør og udviklingskonsulent hos LedelsesAkademiet, Team-Challenge og BCSyd.

Kommentarer

Hqtbsp buy vimax, Pwsxex vigrx, Myllcp lady sonia, Svwkkj adipex, Abaqsj buy valium,

Hvad synes du?