En klatskilling til forskningen

Skrevet af Christina D. Tvarnø, ernst@ernstpoulsen.com - Foto: Morten Andersen - fotomani.dk - 18. februar 2008 - 13:410 kommentarer
Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, Kirsten Brosbøl, vil søge at gøre op med skævvridningen i fremtiden.

En milliardstyrkelse af dansk forskning, siger regeringen. Det er kun en halv sandhed. På CBS udgør de 33 millioner kroner, man har fået tildelt af de i alt 794 millioner kroner, reelt kun cirka 16 millioner efter besparelser på basismidlerne

 

Af Regeringens forlig med Dansk folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fremgår det, at partierne har aftalt en milliardstyrkelse af forskningen over flere år. Denne styrkelse skal udmønte sig i flere forskere, bedre udstyr, flere ph.d.-studerende, bedre vilkår og et løft i både basis- og konkurrenceudsatte midler. Aftalen sikrer ifølge Videnskabsministeriet, at de offentlige investeringer i forskning stiger markant.

Det er kun den halve sandhed. Regeringen giver nemlig med den ene hånd og tager med den anden. CBS får godt nok 33 millioner ind på kontoen i kraft af de modtagne fire procent af globaliseringsmidlerne, men skal til gengæld spare en masse andre millioner på samme tid. Det endelige resultat bliver kun omkring de 16 millioner kroner.

Der gives, og der tages

 

Af globaliseringsaftalen fremgår det, at der i 2008 er afsat i alt to milliarder kroner til forskning og udvikling. Dette beløb er afsat til at styrke basisbevillingerne, en opbygning af universiteternes forskningskapacitet samt en styrkelse af både den frie og den strategiske forskning.

Lægger man det beløb sammen, der faktisk er blevet fordelt ud til universiteterne i 2008, så er tallet dog knapt så stort. Det konkrete beløb er, ifølge et brev til universiteterne fra Universitetsstyrelsens den 27. august 2007, 794 millioner kroner.

Da der blev lovet beløb på to milliarder kroner til forskning og undervisning, forventede mange et markant løft i bevillingerne. CBS’ løft blev dog kun på 33 millioner kroner - og dette løft på 33 millioner kroner er et løft i forhold til 2006-tallene, ikke i forhold til 2007-tallene.

Samtidig skal de 33 millioner kroner holdes op imod de generelle besparelser, som regeringen kræver, at universiteterne gennemfører hvert eneste år. I 2008 skal CBS spare to gange to procent på det samlede budget. Dermed bliver globaliseringsmidlernes egentlige løft kun en nettogevinst på cirka 16 millioner kroner.

Med en nettogevinst på kun 16 millioner kroner over to år kan det næppe hævdes, at Globaliseringsaftalen sikrer en markant stigning i de offentlige investeringer i CBS’ forskning. For hvor mange flere forskere, hvor meget bedre udstyr, hvor mange flere ph.d.-studerende og generelt bedre vilkår kan CBS få ud af det beløb?

Kræmmerhuset spurgte Peter Pietras, om det ikke er svært at stå til regnskab over for studerende og ansatte, der forventer markante forbedringer, og så kun have modtaget 16 millioner kroner:

- Det er svært, og jeg var allerede ude med oplysningen i efteråret. De ekstra midler fra globaliseringspuljen fordeles med to tredjedele til forskningen og én tredjedel til undervisning. Der er afsat ti millioner kroner til world class satsningen, udtaler Peter Pietras og påpeger:

- Men det er stort set ingen ting i forhold til det samlede budget på CBS.

Noget (for lidt) for noget

 

Fordelingen af midler i dag sker ud fra indtjent uddannelsesbevilling, eksternt finansieret forskning og færdiguddannede ph.d.er. Denne fordeling stiller CBS dårligt på alle punkter: CBS får generelt meget lave STÅ (bevilling per studenterårsværk). Der er relativt få ansatte til at søge ekstern finansiering. Og også i fordelingen af ph.d.er har CBS tabt på forhånd.

Fra politisk side kan det dog være, at CBS får en hjælpende hånd. Socialdemokra-ternes forskningspolitiske ordfører, Kirsten Brosbøl, vil rejse problemet til efteråret, når forligspartierne skal forhandle globaliseringspuljen for 2009 på plads:

- Jeg er meget optaget af, at der ikke vil være så stor en skævvridning i fremtiden, siger Kirsten Brosbøl.

Men politisk velvilje gør det ikke alene.

- CBS er nødt til at få formidlet til omverdenen, at vi ikke kan levere mere, end vi får penge til, og at globalisering ikke kan skabes uden ledelse, finansiering, marketing, international business og alle de andre områder vi forsker i på CBS. Ledelsen er nødt til at intensivere formidlingen over for politikerne, men medarbejdere og studerende kan også gøre noget, når de ser en mulighed for at få budskabet ud, siger Peter Pietras.