Nordea's Christian Clausen er gæst hos CBS Talks

Skrevet af Kathrine Borring, CBS Talks - Foto: CBS Talks - 9. november 2015 - 11:530 kommentarer
Hovednavnet ved næste CBS Talks-arrangmenet er tidligere præsident og administrerende direktør i Nordea Christian Clausen.

Torsdag den 12. november 2015 har du mulighed for at møde Christian Clausen, tidligere administrerende direktør i Nordea, når han kommer til CBS Talks for at tale om den transformeringsproces, bankerne har gennemgået.

Christian Clausen har indtil slutningen af oktober måned i år været præsident og administrerende direktør i Nordea.

Efter 8 år som koncernchef træder Christian Clausen tilbage fra sin stilling, men han vil stadigvæk være at finde i Nordea, da han indtil udgangen af 2016 vil fortsætte i en rådgivende rolle som Senior Advisor.

Bankindustrien er ved at gennemgå sin hidtil største transformation.

For at komme succesfuldt igennem transformeringsperioden har Nordea valgt at lancere en ny strategi, baseret på et kundesynspunkt. For at kunne implementere strategien er det nødvendigt, at Nordea ændrer sin driftsmode, hvis de skal skabe en fuldstændig digital platform.

Hvad det kræver for at opnå succes i transformationsprocessen og hvilken rolle værdier, vision og lederskab har spillet i Nordeas vej til toppen blandt Europas bedste banker, er nogle af de ting Christian Clausen vil fortælle om til foredraget på torsdag.

Foredraget med Christian Clausen vil være dette semester sidste Talk, og efter eventen afholder CBS Talks et netværksarrangement, hvor man har mulighed for at networke med Christian Clausen og medstuderende fra CBS. 

Stikord