Nu kommer CBS’ undervisningsressourcer under pres

Skrevet af Kristoffer Nyegaard - Foto: Jørn Albertus - 6. februar 2015 - 12:163 kommentarer

CBS’ udviklingskontrakt, for nyligt indgået med uddannelsesministeren, lægger op til øget pres på CBS’ undervisningsressourcer i de kommende år. Undervisningen kan ikke holdes på det nuværende niveau, fordi CBS’ forskningsbevillinger er for lave, står der i kontraktens indledning.

Med de 52 frivillige fratrædelsesaftaler på det videnskabelige område, der kom på plads i kølvandet af CBS’ spareplan, ser undervisningen ud til at komme yderligere under pres.

CBS vinker frem til udgangen af 2017 farvel til 36 videnskabelige medarbejdere – 8 i 2015, 27 i 2016 og 1 i 2017. Derudover er der indgået 14 aftaler om seniorordninger(nedsat tid) og 8 aftaler om deltid.

CBS vil i perioden 2015-2017 dog også ansætte videnskabeligt personale, så den reelle nettonedgang i antal videnskabelige medarbejdere kan, på nuværende tidspunkt, ikke nøjagtigt anslås.  

Dermed kan CBS-studerende se frem til færre undervisningstimer, færre undervisere per studerende og en stigning i antallet af eksterne undervisere i forhold til faste undervisere.

CBS har kompenseret så længe som muligt, men ...

Det fremgår af præamblen til den nye udviklingskontrakt, som CBS indgik med uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen først på året, at CBS ikke kan levere undervisning af lige så høj kvalitet, som udviklingskontrakten fra 2011 lagde op til.

- Vi har hidtil haft en ambition om og arbejdet på at forbedre kvaliteten af undervisningen, siger sekretariatschef i CBS’ Dekansekretariat for uddannelse, Wilbert Van Der Meer, og uddyber:

- Siden 2011 har vi øget andelen af undervisningen, som er varetaget af faste undervisere, med 10 procent, og vi har sænket antallet af studerende per underviser.

Men CBS’ bevillinger vokser ikke ind i himlen. De ser faktisk ud til at falde i de kommende år, og det vil kunne mærkes på studiebudgetterne og undervisningskvaliteten.

- Vi kan ikke love en forbedring af uddannelseskvaliteten, og vi kan heller ikke love, at vi holder det niveau, vi har i øjeblikket. Vores forskningsbevillinger slår ikke til, og vi kan ikke fortsætte med at trække på egenkapitalen, siger Wilbert Van Der Meer.

... men nu rammes de studerende for alvor af ...

CBS får færrest basismidler til forskning af alle danske universiteter, og samtidig modtager langt størsteparten af CBS’ uddannelser kun den laveste taxametersats – hvilket til dels forklarer sparerunden og nedjusteringen af uddannelseskvaliteten til 2011-niveauet.

- Især basisforskningsbevillingen pr. studerende bestemmer, hvor mange videnskabelige medarbejdere, vi kan have i forhold til antallet af fuldtidsstuderende. Vi ligger helt i bund. Næst dårligst ligger RUC, hvis forskningsbevilling pr. studerende er dobbelt så store som CBS’, siger Wilbert Van der Meer.

CBS øgede fastlæredækningen imellem 2011 og 2014 ved at bruge af egenkapitalen. Men det er ikke en bæredygtig løsning, fordi CBS i sidste ende ville styre mod et underskud, fortæller rektor Per Holten- Andersen.

... at CBS har de absolut dårligste rammevilkår

- CBS kunne faktisk have afværget sparerunden, hvis fordelingen af basisforskningsmidler pr. studerende været mere lige, bemærker Per Holten-Andersen og påpeger:

- Det er 60 millioner kroner, vi årligt skal spare. Hvis CBS fik den samme basisforskningsbevilling pr. studerende som RUC, ville vi have 200 millioner kroner mere om året til undervisning og forskning.

Besluttede bestyrelsen at bruge af egenkapitalen i 2011 med en forventning om, at CBS ville få bedre økonomiske rammebetingelser?

- Den beslutning blev taget, før jeg tiltrådte som rektor. Jeg kender kun den skriftlige version, der siger, at man brugte egenkapitalen til at oprette tidsbegrænsede stillinger. Jeg ved ikke, om der var en implicit forventning om, at CBS ville få bedre økonomiske rammebetingelser, svarer Per Holten-Andersen.

En (præ)historisk og fastlåst fordelingsnøgle...

Der mangler tilsyneladende begrundelser for, at eksempelvis Københavns Universitet får 118.000 kroner i basisforskningsmidler per studenterårsværk holdt op imod CBS’ 22.000 kroner – noget der også bemærkes i dansk erhvervsliv:

”Vi har i mange år forsøgt at rejse en debat om, hvordan basisbevillingerne til forskningen er fordelt. Det er historisk bestemt og faktisk så historisk, at ingen rigtig kan huske, hvorfor det er, som det er.”, citeres underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof for at sige i en business.dk-artikel om emnet.

På CBS anerkendes det absolut, at der er forhold, som berettiger, at bestemte forskningsområder – især inden for de tekniske og sundhedsvidenskabelige fag – får flere basismidler til forskning end andre. Men ellers er der ikke faglige begrundelser for, at fordelingen er så skæv:

- Vi kan sagtens forstå, at DTU har brug for en større forskningsbevilling. Men man kan godt diskutere, hvorfor en matematikstuderende skal have flere timer end en økonomistuderende, mener Wilbert Van der Meer og påpeger:

- Det er der ikke nødvendigvis nogen logik i. Jeg vil påstå, at økonomistuderende også vil have godt af flere timer og mindre hold, hvor man kan lave øvelser eller diskutere med professoren.

... og ingen reel udsigt til politisk handling, ...

Det er en politisk og ministeriel beslutning, hvordan basisforskningsmidlerne fordeles. Både regeringen og oppositionen anerkender, at fordelingen af basisforskningsmidlerne er for skæv, men der er ikke udsigt til en reform af bevillingssystemet foreløbigt.

”Der er allerede lavet et system, som betyder, at CBS løbende vil få en større andel af basisforskningsmidlerne, men jeg kan godt forstå, at man på CBS synes, det går for langsomt.”, skriver uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen i en mail til CBS OBSERVER og fortsætter:

”Jeg tager ønsket om flere midler til forskning seriøst, selvom det er svært at gøre alle tilfredse. Derfor er basisforskningsmidlerne – og CBS’ andel af dem – et emne, som jeg vil tage op i forbindelse med forhandlingerne af finansloven til efteråret.”

... heller ikke hvis der kom en ny regering

En løsning på CBS’ problem har også lidt lange udsigter, hvis Venstre skulle vinde regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg:

“Venstre har igennem flere år efterspurgt nedsættelsen af en taxameterkommission, som kan se på hele systemet.”, skriver Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen i en mail til CBS OBSERVER og fortsætter:

”Det har regeringen ikke ønsket at gøre, men har gennemført nogle analyser, som vi ikke kender indholdet eller omfanget af. Det er Venstres ambition at nedsætte en taxameterkommission, hvis vi bliver betroet regeringsansvaret efter næste valg, og så vil vi se på dette i sammenhæng.”

Ud af disse svar kan man så drage sine egne konklusioner om, hvorvidt det politiske fedtspil om CBS’ exceptionelt lave basisbevilling til forskning vil fortsætte, mens uddannelseskvaliteten forringes for de studerende, eller ej.

Kommentarer

Jeg er bange for, det drejer sig om "flere studerende per underviser", det omvendte vil jo ikke være en katastrofe - tværtimod.
"Dermed kan CBS-studerende se frem til færre undervisningstimer, flere undervisere per studerende og en stigning i antallet af eksterne undervisere i forhold til faste undervisere."

Hvad synes du?

Regnestykket passer ikke helt - det er farvel til 1+27+8 = 36.
Det er ikke tale om 52 fratrædelsesaftaler men om 52 aftaler om fratrædelse, seniorordninger og nedsat tid, deltid. Det går problemet ikke mindre relevant og presserende, men når man bruger tal, så sku' de helst være korrekte ;-)

"CBS vinker frem til udgangen af 2017 farvel til 52 videnskabelige medarbejdere – 8 i 2015, 27 i 2016 og 1 i 2017. Derudover er der indgået 14 aftaler om seniorordninger(nedsat tid) og 8 aftaler om deltid."

Hvad synes du?

Tak

Hvad synes du?