Ny æresdoktor på CBS er ekspert i husholdningsøkonomi

Skrevet af Sofie Holm Schønherr, Økonomisk Institut - 13. marts 2015 - 7:100 kommentarer
Professor John Y. Campbell fra Harvard.

Den 20. marts bliver Harvard-professor John Y. Campbell udnævnt til æresdoktor ved CBS og Økonomisk Institut. I sin tiltrædelsesforelæsning taler han om “Mortgages in Household Finance: Some Lessons from Denmark”.

Prioritetslån er den største finansielle kontrakt, som husholdninger indgår, men de er overraskende vanskelige at håndtere korrekt. I forelæsningen præsenterer John Y. Campbell forskning, som er lavet i samarbejde med Økonomisk Instituts professor Steffen Andersen.

Deres forskning viser, at mindre sofistikerede danske husholdninger har en tendens til at refinansiere langsomt. Samtidig videregiver de erfaringer for indretningen af markedet for prioritetslån.

John Y. Campbell er økonomiprofessor ved Harvard University. Campbell er en af verdens førende forskere inden for finansiering og økonomi og en pioner inden for husholdningsøkonomi. Han har publiceret mere end 90 artikler og tre bøger. Hans seneste forskning fokuserer på beslutningsgange inden for husholdningsøkonomi og løsninger til at forbedre det finansielle system.

Kom til tiltrædelsesforelæsningen på CBS Solbjerg Plads 3, Auditorium S12 den 20. marts kl. 11.00-12.00. Læs mere her