Problematisk nyt system for udpegning af censorer

Skrevet af - 2. maj 2016 - 12:180 kommentarer
Det nye system til udvælgelse af censorer er lavet for at sikre de studerendes retssikkerhed, så ’bedømmerpar’ ikke kører eksaminer år efter år. Spørgsmålet er så om det går ud over kvaliteten af eksaminerne.

Studerende, der har afleveret kulminationen på 5 års universitetsuddannelse med en meget krævende slutspurt, bør som minimum være garanteret en fair mundtlig eksamination. Men siden 2014 har de faktisk risikeret at få en censor uden reelt indblik i specialets faglighed.

De Erhvervsøkonomiske Censorkorps indførte i begyndelsen af 2014 et nyt system for udpegning af censor. Det nye system skulle blandt andet mindske risikoen for kammerateri mellem censor og vejleder. Førhen var det eksaminator, der skulle udpege mulige censorer.

Det gamle system havde den fordel, at eksaminator i forvejen var bekendt med censors faglige indsigt og kompetencer inden for det pågældende fagfelt. Til gengæld gjorde det forhold, at eksaminator fandt censor i sit eget faglige netværk, at der kunne sættes spørgsmålstegn ved uvildigheden.

Men det nye system har vist sig at medføre nye problemer. I dag risikerer studerende, der skal forsvare deres speciale, at skulle diskutere afhandlingen med en censor, der kun har overfladisk forstand på emnet og som ikke anerkender afhandlingens faglige præmisser.

I værste fald ender den studerende med at få en karakter, som ikke afspejler afhandlingens akademiske kvalitet.

Nu byder censor selv ind på din eksamen

Tidligere afleverede den studerende sit speciale til studiesekretæren. Eksaminator (vejlederen) fik straks specialet og blev bedt om at foreslå 2 mulige censorer og et par dato-muligheder for eksamen. Normalt var en censor og en dato på plads i løbet af en uge.

I dag foregår udpegning af censor gennem et centraliseret system, hvor censor selv plotter sig ind på afhandlingerne, og flere undervisere og studerende har oplevet, at censorerne i flere tilfælde ikke har haft kompetencerne til at bedømme de studerendes afhandlinger.

- Nu har vejledere ikke længere nogen direkte indflydelse på valg af censorer. Vi krydser af på nogle meget generelle fag/temaer, og så byder en censor sig til, forklarer professor Jens Frøslev Christensen fra Department of Innovation and Organizational Economics og fortæller:

- Jeg har fået meldinger det seneste år om oplevelser af mis-match imellem censors faglighed og specialets faglighed – noget der var meget sjældent tidligere.

De Erhvervsøkonomiske Censorkorps er dog uenig i denne udlægning af systemet. Klaus Lynbech, sekretariatsleder for De Erhvervs Økonomiske Censorkorps, skriver i en e-mail til CBS OBSERVER:

”Det er eksaminators og eksamensplanlæggers ansvar at sikre, at det af en censorbestilling tydeligt fremgår, hvilke mere specifikke kompetencer, der ønskes til en given censuropgave. Kun på den måde kan censorerne vurdere, om en censuropgave ligger inden for eget kompetencefelt. Og her er f.eks. titlen på en kandidatafhandling ikke altid tilstrækkelig til at angive f.eks. teorigrundlaget for en opgave.”

Nyt system skulle sikre retssikkerheden...

Tanken bag det nye system er som udgangspunkt, at det skal være en helt uvildig censor, der bedømmer eksaminerne, så der ikke er nogen risiko for, at vejleder og censor gør hinanden vennetjenester.

”Det erhvervsøkonomiske censorformandskab har implementeret et censorsystem, hvorigennem vi skal ‘bestille’ og får allokeret eksterne censorer til vores eksaminer. Dette system anvendes af samtlige uddannelsesinstitutioner under Det Erhvervsøkonomiske Censorkorps.”

Sådan skriver CBS’ studiechef Rie Snekkerup i en e-mail og fortsætter:

”Systemet er implementeret blandt andet for at gøre censorallokeringen nemmere og for at sikre de studerendes retssikkerhed, så ’bedømmerpar’ ikke kører eksaminer år efter år. Systemet sikrer, at alle beskikkede censorer tages i anvendelse.”

CBS var også nødt til at implementere systemet for at leve op til eksamensbekendtgørelsen. Klaus Lynbech skriver videre i sin e-mail til CBS OBSERVER:

”Tidligere blev censorerne – af praktisk nødvendighed – udvalgt af eksaminator/eksamensplanlægger, hvilket ikke er i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsen. Da der er ca. 6.000 censuropgaver om året, kan censorformandskabet ikke i praksis forestå denne opgave uden systemunderstøttelse”

”Derfor valgte censorformandskaberne i samråd med universitetsledelserne at indføre systemallokeringen baseret på en tilpasning af et system udviklet af Professionshøjskolernes Censorsekretariat. Dermed lever universiteterne og censorformandskaberne nu op til reglerne for eksternt bedømte eksaminer.”

”Tidligere anvendte CBS enkelte censorer i alt for stort omfang i forhold til reglerne – mens andre censorer aldrig blev tilbudt opgaver.”

... men fagligt virker det ikke efter hensigten

Flere professorer og lektorer, som CBS OBSERVER har talt med, mener ikke, at det nye system forbedrer de studerendes retssikkerhed.

- Forud for det nye censorsystem var der en gruppe censorer, som igennem årene havde opbygget et særligt kendskab til fagligheden på bestemte uddannelser. Derudover havde de en særlig interesse for den pågældende faglighed, som gjorde dem til kompetente censorer, fortæller professor MSO Kaspar Villadsen fra Department of Management, Politics and Philosophy og uddyber:

- Siden det nye system blev indført, har jeg oplevet tilfælde af fundamental uenighed med censor, og jeg har viden om lignende tilfælde fra kolleger. Disse uenigheder har desværre bundet i, at den studerendes faglighed ikke blev tilstrækkelig anerkendt eller forstået af censor.

Det nye system har betydet, at nogle studerendes arbejde ikke er blevet bedømt i forhold til deres uddannelses læringsmål. Men systemet har også medført situationer, hvor en inkompetent censor nemt giver eksaminator langt større mulighed for at styre eksamen og bestemme dens udfald.

- I nogle tilfælde har censoren været så dårligt klædt på fagligt, at jeg som eksaminator kunne styre eksamen og bedømmelsens udfald. Vil man gøre noget for at sikre de studerendes retssikkerhed, bør de blive eksamineret af censorer med relevante faglige kvalifikationer, fastholder Kaspar Villadsen.

Censor var ikke bekendt med specialets teorier

Som eksempel forsvarede Lasse Dam sin afhandling i politisk kommunikation og ledelse i oktober 2014. Han var en af de uheldige, der fik tildelt en censor, som ikke havde nogen særlig kendskab til afhandlingens teorier.

- Afstanden imellem min og censors faglighed var så grundlæggende, at jeg tillader mig at betvivle, hvorvidt der var tale om en eksamination. Censor var ikke bekendt med specialets bærende teorier og havde ikke den nødvendige indsigt i selve uddannelsens kernestof, fortæller Lasse Dam og uddyber:

- Det er min klare opfattelse, at censor ikke bedømte specialet ud fra den faglighed, som min uddannelse vægter og træner de studerende i. Jeg fik medhold i min klagesag, men det var desillusionerende og undergravende for min tillid til eksamensinstitutionen, at mit arbejde i første omgang ikke blev bedømt i overensstemmelse med uddannelsens læringsmål.

Undervisere klager ikke over ukvalificerede censorer

Flere undervisere har udtalt sig kritisk om systemet til CBS OBSERVER, men flertallet af dem undlader at klage over ukvalificerede censorer til censorformandskabet. Klaus Lynbech, sekretariatsleder for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps, skriver videre i sin e-mail:

”Censorerne er instrueret i, at de skal forholde sig nøje til, om en given censuropgave ligger inden for eget kompetenceområde. Skulle det ske, at en censor ikke er tilstrækkeligt selvkritisk, kan censorformandskabet kun reagere på det, hvis vi modtager en skriftlig klage, som censor kan forholde sig til og svare på, inden censorformandskabet kan tage stilling til klagen.”

”Det er bekymrende, at eksaminatorer angiveligt oplever censorer, der er fagligt dårligt klædt på uden efterfølgende at henvende sig til censorformandskabet. Censorformandskabet kan desværre ikke agere konkret på så generelle udsagn, og vi savner ikke mindst en indikation af omfanget, som her står hen i det uvisse.”

Censorformandskabet har faktisk kun oplevet en ubetydelig stigning i antal klager over censorer siden indførelsen af systemet i begyndelsen af 2014. Som Klaus Lynbech skriver:

”Vi har oplevet en stigning i klager over censorer, men det skyldes primært, at der tidligere stort set ikke blev klaget. Var man tidligere utilfreds med en censor, undlod man åbenbart blot at spørge vedkommende igen uden at orientere censorformandskabet om et evt. problem. Antallet af klager er dog forsvindende lille i forhold til, at vi afvikler ca. 6.000 censuropgaver årligt.”

Systemet under stadig revision

Studiechef Rie Snekkerup anerkender, at det nye system for allokering af censorer ikke virker efter hensigten endnu. Men CBS’ ledelse ved ikke, hvornår systemet bliver rettet til.

”Selve allokeringen – særligt i forbindelse med forsvar af afhandlinger – kan gøres bedre, hvilket vi er i dialog med censorsekretariaterne om. Blandt andet arbejdes der på at få indarbejdet de mange hensyn, der kan og skal være til censorer for afhandlinger i systemet og allokeringsprocessen.”, skriver Rie Snekkerup i sin e-mail og slår fast:

”Censor skal have den rette faglige indsigt, ikke være konkurrenter til den virksomhed, der skrives om, osv.. Hvornår dette er på plads, kan jeg ikke udtale mig om endnu.”

De Erhvervsøkonomiske Censorkorps gør allerede meget for at kontrollere censorenes faglighed og indførte i januar 2016 en obligatorisk eksaminatorindberetning i systemet for at opfange evt. tilfælde af mis-match.

”Det er en studieleder ved en af de erhvervsøkonomiske uddannelser, der godkender og indstiller hvilke fagkvalifikationer en censor kan virke under, ligesom censorformandskabet ser på om der er en relevant kandidatbaggrund og et passende erfaringsgrundlag.”, skriver René la Cour Sell, formanden for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps, i en e-mail til CBS OBSERVER og fortsætter:

”For at kvalitetssikre censorkorpset har censorformandskabet fra 1. januar 2016, efter aftale med universitetsledelserne, indført at eksaminator efter hver eksamen laver en eksaminatorindberetning – på præcis samme måde som censor laver en indberetning. I indberetningen noteres censors match med opgaven, eksamens forløb, censors forberedelse og deltagelse.”