Regeringen vil spare 1,4 milliarder på forskningen

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Jørn Albertus illustration - 29. september 2015 - 15:302 kommentarer

OPDATERET: Regeringen lægger med sit forslag til finanslov 2016 nu op til ikke blot at skære i uddannelsesbevillingerne med 2 procent til næste år, men også til at skære 1,4 milliarder kroner af de offentlige investeringer i forskning. Det rammer ikke universiteternes basismidler.

Overskriften på Uddannelsesministeriets pressemeddelelse om regeringens finanslovforslag for 2016 lyder: ”Regeringen vil investere 20,6 milliarder kroner i forskning og udvikling”. Det lyder jo meget godt. Man kunne ligefrem tro, at det var en god nyhed.

Men når artiklens underrubrik fortsætter: ”Regeringen fastholder at bruge mindst en procent af BNP på offentlige udgifter til forskning og udvikling.” dækker det over, at regeringen vil sænke niveauet for det offentlige forskningsbudget fra 22 milliarder kroner i 2015 til 20,6 milliarder kroner i 2016.

Det svarer til et fald fra det nuværende niveau, hvor der i Danmark anvendes 1,09 procent af BNP på offentligt finansieret forskning her i 2015, til at der kun bruges 1,01 procent af BNP til det i 2016 – hvilket er lige over EU’s målsætning om, at der skal bruges 1 procent af BNP.

Universiteternes basisforskning går fri

Beskæringen sker hovedsagelig på forskningsreserven, som blandt andre universitetsforskerne kan søge midler fra. De frie Forskningsråd mister således 400 millioner kroner, mens Innovationsfonden bliver beskåret med 650 millioner kroner.

Finanslovforslaget byder dog på 2 gode nyheder for universiteterne, hvis basismidler til forskning går fri: De har fået 3-årige bevillingshorisonter, hvilket endda giver øget sikkerhed i basisforskningen, mens løftet i taxametersatserne på humaniora og samfundsvidenskab er bevaret.

Beskæringen af basismidlerne til uddannelse med 2 procent om året over de kommende 4 år kommer man dog ikke udenom.

OPDATERING: Læs CBS' officielle udmelding om finanslovsforslaget her.

Skarpe reaktioner fra interessenterne

Generelt er begejstringen til at overse blandt interessenterne. DTU-rektor Anders Overgaard Bjarklev, der siden 1. september i år er ny formand for rektorkollegiet, citeres som talsmand for Danske Universiteter i en pressemeddelelse om finanslovsforslaget for følgende:

”At regeringen vil skære så markant på viden – både på uddannelse og forskning – er meget overraskende. Ikke mindst med tanke på regeringsgrundlaget, hvor ambitiøs forskning står centralt. Vi ved, at viden er grundlaget for fremtidens vækst. Man risikerer simpelthen at spare fremtiden væk”.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber – den uafhængige tænketank, hvis formål er at fremme teknisk-videnskabelig forskning og anvendelsen af forskningsresultater til gavn for det danske samfund – kalder besparelserne for en tikkende bombe under dansk forskning og opfordrer til at droppe besparelsen:

”Finanslovsforslaget risikerer at ødelægge mange års målrettet satsning på et vidensstærkt Danmark. Forslaget vil skade mulighederne for, at danske virksomheder og universiteter sammen kan sikre vækst og velstand,” citeres akademidirektør Lia Leffland for i ATV’s pressemeddelelse.

Også Dansk Erhverv er (ifølge Universitetsavisen) ude med en pressemeddelelse, hvor organisationens administrerende direktør Jens Klarskov citeres for at sige:

”Det er den helt forkerte vej at gå. Vi lever af vores hoveder i Danmark, og forskning er en investering i fremtiden med et sikkert afkast. Virksomhederne har brug for forskning for at udvikle morgendagens forretningsmodeller. Uddannelsesområdet kan slankes på anden vis”.

Og FORSKERforum, universitetsforskernes medlemsblad i DM (Dansk Magisterforening), betegner besparelserne som ”en brutal nedskæring” og forudsiger ”massefyringer / manglende genansættelser, hvor det især vil være projektforskningen, post.doc.s og andre i løse ansættelser, som rammes”.

CBS konstaterer på cbs.dk, af den stramme finanslov rammer handelshøjskolen, men udmeldingen holder sig til i forvejen kendte konstateringer og betragtninger.

Kommentarer

After all these years of skirting around the topic, the time has come for CBS to begin searching for funding elsewhere.
We find ourselves gob-smacked over the harmful shortsightedness of this proposed budget proposal the government confirmed yesterday, and it most probably is not going to be altered. So, yes, we need to find "innovative, creative" and sustainable ways to work with these cuts in government funding.
I am sure there are ideas out there ready to be implemented. OK, I lied. I'm not sure of that, but I am hopeful.
Hope doesn't maintain quality, however. CBS must find a way to replace this loss. Danish business acknowledges the value CBS adds to education and research. It's time for us to acknowledge that we must look elsewhere to supplement our dwindling governmental resource base. Let's get the companies involved: business in society in action, shall we say?
If the Danish government won't invest in the future, Danish business will. What to we have to lose?

Hvad synes du?

Det eneste positive er at Innovationsfonden er blevet slanket. Tænk hvis man brugte de 1,6 mia. kr på at sænke kapitalindkomstbeskatningen på unoterede aktier.

Hvad synes du?