Så meget underviser en forsker på CBS – eller…

Skrevet af Ole Stenvinkel Nilsson - Foto: Morten Andersen - Photo & Co - 28. februar 2013 - 11:400 kommentarer
Præcist hvor mange timer om året, universitetsforskerne står i lige netop denne situation, kan reelt ikke opgøres.

Forskningsbaseret undervisning: Ingen ved reelt, hvor meget en dansk universitetsforsker underviser, og man kan faktisk heller ikke sammenligne forskernes undervisningsbyrde fra det ene universitet til det andet. CBS OBSERVER har ellers forsøgt.

Undervisere og undervisning på dagsordenen
I den politiske debat diskuteres folkeskolelæreres tidsforbrug ofte – specielt hvor stor en andel af tiden, der går til egentlig undervisning og hvor meget tid der bruges på andre opgaver, så som elevplaner og andet papirarbejde, forældrekonsultationer, forberedelse og kompetenceudvikling.

Retorikken går oftest på, at lærerne underviser for lidt og bruger for meget tid på andre opgaver. På det seneste har diskussionen også omfattet lærerne i gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser. På universitetsområdet har diskussionen mere handlet om de studerendes timetal, og om undervisningen er tilstrækkelig forskningsbaseret, eftersom en stor del af undervisningen varetages af eksterne undervisere i frem for af forskerne.

CBS OBSERVER har kigget nærmere på, hvor mange undervisningstimer en dansk universitetsforsker reelt er forpligtet til at forestå i løbet af et år, og hvilken indflydelse deres arbejdsnormer har på den direkte kontakt med de studerende.

Da CBS altovervejende er et samfundsvidenskabeligt universitet, er kun det samfundsvidenskabelige område dækket. Både det pligtige timetal og holdstørrelserne på samfundsvidenskab hører til de højeste i det danske universitetslandskab.

Halvdelen af forskernes arbejdstid går til undervisning
Udgangspunkt for beregningen er forskernes samlede timetal på et år.

Dette tal er fælles for alle universiteter og fremgår af nedenstående opgørelse – afhængigt af, om man trækker den 6. ferieuge fra, er det samlede nettotimetal 1680 eller 1643 arbejdstimer om året.

Bevillingstimer             1924
Ferie (5 x 37)                  185
Helligdage (8 x 7,4)          59

I alt arbejdstimer          1680  (uden den 6. ferieuge på 37 timer = 1643)

Forskernes arbejdstid er indrettet, så timerne fordeles på undervisning, forskning og administration, baseret på lokale aftaler på de enkelte universiteter. Aftalerne varierer fra universitet til universitet og fra fagområde til fagområde (se den PDF, der er vedhæftet artiklen).

Alligevel er der fællestræk. På det samfundsvidenskabelige område bygger fordelingen af arbejdstiden i store træk på den såkaldte UFA norm: 50 procent til Undervisning, 40 procent til Forskning og 10 procent til Administrative opgaver.

Selv om UFA-normen formelt blev afskaffet i 1980erne, bygger de fleste lokalaftaler stadig mere eller mindre på disse principper. Således også på CBS. Af de 1680 arbejdstimer går 846 timer til undervisning i bred forstand. Den øvrige tid går til forskning og administrative formål. Billedet er mere eller mindre det samme på de andre universiteter.

Kontakten med de studerende kræver forberedelse
I det samlede timetal afsat til undervisning, indgår der en del til forberedelse. Også her varierer normerne fra universitet, men arbejdstidsnormen ligger typisk mellem 3,5 og 5 arbejdstimer pr. lektion. På CBS er normen 4,5 arbejdstimer (se den PDF, der er vedhæftet artiklen).

Det betyder, at den forsker, som ikke har andre undervisningsopgaver, skal undervise i klassen i 188 lektioner om året. Det svarer til knap 8 lektioner pr. uge i 2 gange 12 uger. Tallet varierer fra universitet til universitet, men ligger stort set på dette niveau over hele linjen.

Betyder det så, at universitetsforskerne står over for studerende og underviser dem i auditoriet eller klasseværelset i gennemsnitligt 188 timer om året? Nej! Undervisningstiden bruges til meget andet.

Undervisning er ikke bare undervisning, men…
Igen er der forskel på, hvad de forskellige universiteter medregner som undervisning. På CBS indgår blandt andre følgende opgaver, der har særskilte timenormer, som tages fra de 846 timers undervisningstid:

  • • Fagkoordination
  • • Vejledning af studerende
  • • Ph.d.-vejledning
  • • Eksamensarbejde
  • • Bedømmelsesudvalg
  • • Medlemskab af Akademisk Råd
  • • Studieleder og medlem af studienævn
  • • Varetagelse af eksterne opgaver

Det er meget forskelligt hvor mange timer den enkelte bruger på disse opgaver. Derfor kan tre regneeksempler lette forståelsen. De tre arketyper kaldes ’underviseren’, ’forskeren’ og ’administratoren’.

Tre eksempler: ’underviseren’
Underviseren’ er hende, som ikke varetager nogen af de ovennævnte aktiviteter, men udelukkende leverer undervisning, vejledning og eksamensarbejde.

Hendes timeregnskab for et år kan eksempelvis se således ud (i normtimer):

4 kurser á 30 undervisningstimer (40 studerende pr. hold):      540
Konstruktion af 4 eksamensopgaver (4 timers eksamen):           80
Bedømmelse af 160 eksamensbesvarelser:                                  53
Vejledning af 4 kandidatafhandlinger (á 2 studerende):             128
Eksamination af 4 kandidatafhandlinger:                                    41

Timeforbrug i alt                                                                      842

’Underviseren’ skal altså typisk stå ved katederet ikke i 188 timer, men i 120 lektioner (á 45 minutter) for at udfylde sin årlige undervisningsforpligtelse.

Tre eksempler: ’forskeren’
’Forskeren’ er ham, der bruger størsteparten af sin ’undervisningstid’ på ph.d.-vejledning, bedømmelsesudvalg, medlemskab af Akademisk Råd og redaktørfunktioner for internationale tidsskrifter, og som samtidig har ’frikøb’ for en del af sin undervisningspligt.

Hans årsregnskab kan for eksempel se således ud (i normtimer):

Frikøb for 20 % af undervisningstiden                                   169
Vejledning af 4 ph.d.-studerende                                            200
Planlægning af 2 ph.d.-kurser á 2 dage                                    28
Tilstedeværelse under ph.d.-kurser 3 dage                               24
Undervisning på ph.d.-kurser 1 dag                                         36
Medlem af Forskerskole                                                           25
Bedømmelse af 2 ph.d.-afhandlinger                                        32
Formand for 1 ph.d.-bedømmelsesudvalg                                 10
Medlem af Akademisk Råd                                                      120
Editorfunktion for internationalt tidsskrift (forhandles)          200

Timeforbrug i alt                                                                   844

Forskeren kan altså opfylde sin undervisningsforpligtelse alene gennem vejledning af ph.d.-studerende og én dags undervisning på et ph.d.-kursus.

Tre eksempler: ’administratoren’
’Administratoren’ er ham, som bruger en del af sin undervisningstid på arbejde som studieleder, medlem af bedømmelsesudvalg og linjekoordination.

Hans timeregnskab for et år kan se således ud (i normtimer):

Studieleder for et bachelorstudium                                        300
Formand for lektorudvalg (5 ansøgere)                                    58
Linjekoordinator på cand.merc. linje                                      150
2 kurser á 30 undervisningstimer (40 studerende pr. hold):    270
Konstruktion af 2 eksamensopgaver (4 timers eksamen):         40
Bedømmelse af 80 eksamensbesvarelser:                                  27

Timeforbrug i alt                                                                   845

Administratoren har på grund af sine administrative opgaver en undervisningsbelastning, der svarer til 60 lektioner á 45 minutter årligt.

Ingen ved reelt, hvor meget danske forskere underviser
Andre danske universiteter har tilsvarende normer, mere eller mindre detaljerede og med betydelige forskelle. Normerne er lokalt fastsat og har typisk udviklet sig med udgangspunkt i den lokale kultur over en lang årrække.

De mange forskellige normer betyder, at det i praksis ikke er muligt at udtale sig om, hvor meget en dansk universitetsforsker underviser. De mange opgaver, som regnes ind i undervisningspligten, gør det umuligt at sige noget præcist om forskernes tilstedeværelse i undervisningslokalet, men de mange opgaver betyder, at man i praksis kan møde forskere, som sjældent eller aldrig sætter deres ben i et auditorium.

Hvor man i 90’erne talte om nul-forskere, kan man således i dag i princippet finde nul-undervisere på danske universiteter.