Så, nu skal fremdriftsreformen reformeres

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Kim Vadskær - 16. november 2015 - 16:150 kommentarer
Uddannelses- og forskningsminister Espen Lunde Larsen vil med regeringens reformudkast rulle meget af fremdriftsreformen tilbage - men ikke 'dummebøderne' til universiteterne.

Universiteterne skal have mere frihed og fleksible rammer til at sikre hurtig gennemførelse. Uddannelsesministeriet sendte mandag den 16. november, en pressemeddelelse ud om regeringens udspil til en justering af fremdriftsreformen, 'Frihed og ansvar for studiefremdrift'. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennem de senere år været storleverandør af dårlige nyheder til universiteterne – fra Studiefremdriftsreformen over dimensioneringerne til de seneste beskæringer af bevillingerne til uddannelse og forskning.

Endelig er der en god: Nu vil regeringen ”ændre fremdriftsreformen, så universiteterne får mere frihed og fleksible rammer”. Det fremgår af regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen, 'Frihed og ansvar for studiefremdrift', som blev offentliggjort mandag den 16. november.

Det kan man læse i en pressemeddelelse om udspillet fra ministeriet med overskriften ”Regeringen vil give mere frihed i fremdriftsreformen”. CBS OBSERVER citerer fra indholdet herunder:

En "bureaukratisk spændetrøje" står for skud

”Uddannelses- og forskningsministeren har i efteråret været i dialog med blandt andet uddannelsesinstitutionerne om de uhensigtsmæssige konsekvenser, som fremdriftsreformen også har medført.

Mens fremdriftsreformen i dag omfatter alle universitetsstuderende, varierer overskridelsen af den normerede studietid meget mellem universiteterne og mellem de enkelte uddannelser. Regeringen mener derfor, at fremdriftsreformen rammer for bredt.

- Fremdriftsreformen fungerer ikke godt nok. Reformen har været en bureaukratisk spændetrøje for både universiteterne og de studerende, konstaterer uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (i pressemeddelelsen) og fortsætter:

- Det vil regeringen lave om. Men intentionen om, at studerende skal være aktive under deres studier, skal vi holde fast i. For deres egen skyld og for samfundets.

Regeringen præsenterer i dag et udspil til justering af fremdriftsreformen, der giver universiteterne ansvaret for at dosere værktøjerne i forhold til den opgave, de skal løse. Dermed får universiteterne mulighed for at målrette indsatsen på de uddannelser, hvor de studerende er mest forsinkede.

- Frihed og ansvar følges ad. Universiteterne skal have mere fleksible rammer til at indrette sig efter udfordringer og behov, og de skal have større fleksibilitet til at nå målene om studietidsreduktioner, udtaler uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.

6 initiativer til mere frihed, fleksibilitet og ansvar

Regeringen foreslår i sit udspil 6 initiativer, hvoraf de mest markante er, at man vil afskaffe tvangstilmeldingerne og tvangsmeritten, genåbne muligheden for supplering på 2012-vilkår og behandle iværksættere som Team Danmark-atleter:

1: Regeringen vil ophæve det centrale krav om obligatorisk tilmelding til fag og prøver på 60 ECTS-point, svarende til et fuldt studieår. Institutionerne kan i stedet vælge at fastsætte interne regler om tilmelding til fag og prøver, mens studerende vil kunne framelde sig eksamener.

2: Universiteterne får mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af et bestå-krav på op til 60 ECTS-point per studieår (fuldt studieår) på alle eller på enkelte uddannelser, men de får ikke pligt til det.

3: Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse indgår som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.

4: Der skal skabes bedre muligheder for, at studerende, der også er iværksættere, kan få undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet – på linje med for eksempel de muligheder elitesportsudøvere har i dag.

5: Den faglige relevans for merit ved studieskift indskærpes – den skal fortsat altid vurderes af uddannelserne, og tidligere fag skal være fagligt relevante, hvis de skal meriteres.

6: Mulighederne for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser skal forbedres ved, at universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ’betinget optagede ’ ansøgere til kandidatuddannelser – finansieret som før 2012 med deltidstaxameter og delvis deltagerbetaling.

Kravet om, at universiteterne frem mod 2020 samlet set skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder, fastholdes dog. Studiefremdriftsreformen justeres, men hvis ikke de studerende kommer hurtigere igennem som aftalt, så koster det stadig på universiteternes bundlinje.

Justeringernes umiddelbare perspektiver for CBS

Når man ser på, hvad de 6 initiativer betyder for CBS, må man notere sig, at ’dummebøderne’ for at lade studerende gå for langt over tid fastholdes.

Så i princippet går mange af initiativerne ud på, at det nu er universiteterne, der står med ’pisken’ og ansvaret, i stedet for ministeriet, mens de studerendes overordnede situation forbliver den samme.

1: Tilbagerulningen af tvangstilmeldingerne er en indfrielse af universiteternes største ønske og nærmest mere, end CBS kunne håbe på. At tilbagerulningen sker umiddelbart efter, studiefremdriftsreformen blev gjort gældende for alle studerende – og efter alt det forbundne arbejde ér blevet gjort – er bare ærgerligt.

2: CBS har faktisk altid haft hjemmel til – under nærmere præciserede vilkår – at fastlægge et bestå-krav. Det kan nu strammes, hvis man vil. Og det skræmmer Danske Studerendes Fællesråd, kan man læse fra Ritzaus Bureau.

3: Dybest set er justeringen, at skriftlige opgaver nu kan få karakter i stedet for ’bestået’ eller ’ikke-bestået’, og at de karakterer kan indgå i den samlede karakter, hvis CBS ønsker at gøre dette.

4: At studenter-iværksættere fremover kan få dispensation på linje med Team Danmark-atleter kan CBS’ iværksættere og iværksættermiljøer kun glæde sig over. Men man skal huske på, at CBS skal administrere disse dispensationer for egen regning i forhold til at bringe den samlede gennemførselstid ned.

5: Indskærpelsen af den faglige relevans ved meritoverførsel for bachelorstuderende, der ønsker at skifte til en anden kandidatuddannelse end den, de har lovkrav på, får antageligvis ingen væsentlig betydning for CBS’ nuværende praksis.

6: Det er gavnligt, at regeringen lægger op til at udvide muligheden for supplering fra 15 til 30 ECTS og endda sikrer finansieringen af det, men der er stadig en række væsentlige problemstillinger på dette område, der ikke tages stilling til.

Anbefalet læsning: Ingen besparelser ved fremdrift

Nu, vi alligevel henviser til og citerer fra artikler og pressemeddelelser om fremdriftsreformen, er det på sin plads at henlede opmærksomheden på Akademikernes (AC’s) vicedirektør Jakob Brandts udtalelser i indlægget: ’Beregningerne bag fremdriftsreformen holder ikke’ fra onsdag den 11. november.

Han påpeger i indlægget – nu hvor AC efter et års bestræbelser har fået indsigt i beregningsgrundlaget for studiefremdriftsreformen – at reformen meget vel kan munde ud i ikke at give nogen som helst gevinst for statskassen overhovedet.

Dette gør han med udgangspunkt i Finansministeriets meget forsimplede beregninger, hvor de har lagt til grund, at de studerendes arbejdsudbud på 7,8 mia. kr. årligt vil være fuldstændig upåvirket af kravene til fremdrift, mens den fulde værdi af, at de studerende kommer hurtigere gennem studierne, bliver regnet med som et øget arbejdsudbud svarende til en værdi af 935 mio. kr. årligt.

I indlægget betvivler Jakob Brandt, at kravene til fremdrift kan undgå at få negativ indflydelse på de studerendes studiejob, og betegner indtægten på 935 mio. kr. som ”papirpenge”, der ”aldrig har eksisteret andre steder end i et excel-ark i Finansministeriet", og pointerer:

"Jeg mener, at det er grænsende til manipulation, at embedsmændene præsenterer politikerne for en så åbenlys ’Best case’-beregning. Når ministeriet lægger en sådan beregning til grund for så omfattende en reform, kan jeg da godt forstå, at de har været meget modvillige til at indvie nogen i beregningsforudsætningerne."

Andre medier skriver

Altinget

Universitetsavisen og Universitetsavisens opfølgning

ForskerForum  

Ritzaus Bureau i Politiken, Information og Information.