Sådan kan CBS vinde ligestillingskampen

Skrevet af Helle-Lise Ritzau Kaptain - Foto: Helle-Lise Ritzau Kaptain - 29. marts 2016 - 11:001 kommentar
Sådan ville det se ud, hvis der var lige mange professorer af begge køn på CBS.

Kun 16,1 procent af CBS’ professorer er kvinder. En kedelig statistik i et land, der bryster sig af at være foregangsland i forhold til ligestilling. Hvorfor er fordelingen så skæv, og hvad kan vi gøre for at rette op på balancen? CBS OBSERVER har spurgt nogle af CBS’ professorer – af begge køn.

I 2009 var 17 procent af CBS’ professorer kvinder, og det var dengang over gennemsnittet på de danske universiteter. I dag udgør kvinderne 16,1 procent, og CBS er røget ned på en dumpeplads.

Hvordan har det kunnet gå så galt, og skal der virkelig gå 10... 20... måske endda 30 år, før der er reel ligestilling, som rektor Per Holten-Andersen frygter?

Danske kvinder fik stemmeret i 1915, den første ligelønslov blev vedtaget i 1919, og i 1921 fik kvinder lige adgang til stort set alle offentlige embeder. I løbet af 1970'erne og 1980'erne fik de fleste politiske partier kvindepolitiske programmer eller ligestillingsprogrammer.

Men allerede i 1990’erne blev de røde strømper og de lilla bleer gemt væk, og kvindeudvalg blev omdøbt til ligestillingsudvalg.

Der var stadig en del stærke kvinder – og nogle få mænd – som kæmpede for ligestilling, men store dele af befolkningen, heriblandet politikere, erhvervsledere og uddannelsesansvarlige, lænede sig tilbage i overbevisningen om, at kampen for lige vilkår var et for længst overstået kapitel.

Kvinderne skulle være en konkurrencefordel

Selv her i 2016 lader det til, at myten om, at Danmark er verdensmester i ligestilling, lever i bedste velgående.

På CBS er der utallige gange i årenes løb blevet sat fokus på ligestillingen.

I 2009 stod professor Christina D. Tvarnø fra Juridisk Institut bag en undersøgelse af andelen af kvindelige forskere på CBS. Dengang var der 23 kvindelige professorer ud af i alt 131 (17 procent), og der var 64 kvindelige lektorer ud af i alt 182 (35 procent).

Det var et pænt stykke over landsgennemsnittet på 12 og 25 procent, og ifølge daværende forskningsdekan Alan Irwin skyldtes det, at ”CBS er en meget fleksibel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en åben kultur og har stor respekt for vores ansatte.”

Dekanen tilføjede dog, at selv om CBS gjorde meget for at udvikle og ansætte de bedste forskere, så det ud, som om de fejlede, når det drejede sig om de kvindelige forskere.

- CBS skal ligge i front. En høj grad af kvindelige forskere kan være en af fremtidens konkurrencefordele, sagde Alan Irwin dengang.

På kvindedagskonferencen 3. marts i år måtte rektor Per Holten-Andersen indrømme, at CBS nu i 2016 er ’Worst in Class’. Det er altså ikke blevet bedre med årene, men værre.

CBS bør godskrive forskernes tid på barsel

Professor David Lando fra Institut for Finansiering, som blandt andet sidder i CBS’ bestyrelse, er af den opfattelse, at CBS i stedet for fortsat at konstatere og tale om ulighederne i stedet bør skride til handling med konkrete tiltag.

- Jeg synes, at der er en tendens til at overse det åbenlyse tiltag, som skal gøre det mere attraktivt for kvinder i adjunkt-fasen (og i lektor-fasen) at blive i academia, siger David Lando, der for eksempel foreslår at indføre et halvt års undervisningsfri for kvinder, der vender tilbage fra barsel.

- Godskriv med andre ord et halvt års timer i profix-regnskabet. Så er der ro til at få samlet forskningen op igen, foreslår David Lando og påpeger:

- Eftersom adjunkter i forvejen har nedsat undervisningstid, er det ikke så dyrt. Det er lidt dyrere for lektorer, men stadig pengene værd, hvis det kan fastholde dygtige kvindelige medarbejdere.

Ifølge David Lando er det for et mandetungt fag som finansiering kun muligt at finde nok kvindelige profiler via deres internationale rekruttering.

- Vi sender i år to kvindelige ph.d.'ere videre til forskningsstillinger i udlandet. Da vi ikke hyrer egne ph.d.-studerende umiddelbart efter, de har taget deres ph.d., hjælper vores produktion af kvindelige ph.d.'ere desværre ikke på kønsprofilen længere oppe i stillingshierarkiet, siger David Lando og tilføjer.

- Men tiltaget med barsel ville måske hjælpe os til at lokke udenlandske kvinder hertil, som ellers fristes af bedre løn andre steder.

Kvinder kan vinde kampen mod Rip, Rap og Rup

På kvindedagskonferencen på CBS sagde dr.med. Tine Jess, som er en del af Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning, at børn er den væsentligste årsag til, at færre end hver femte professor er kvinde. Det er Christina D. Tvarnø ikke helt enig i:

-Umiddelbart vil jeg mene, at det mere handler om, at flere kvinder end mænd tager barsel. Så længe kvinder generelt tager langt den største del af barselsperioden, så bliver kvinderne også mest forsinkede i forhold til deres karriere, siger CBS-professoren.

Christina D. Tvarnø ser det ikke som noget særligt i forhold til forskningsverdenen, men som et samfundsmæssigt strukturelt problem, som først løses, når der enten er ligeløn mellem kvinder og mænd (og det dermed ikke har en økonomisk betydning, hvem der tager barslen for familien), eller når der indføres lige lang barsel for begge forældre. 

Den undersøgelse, den kvindelige professor stod bag i 2009, endte med at foreslå, at der i forbindelse med selve forsker-opslagene bør gøres noget mere.

- Nogle institutter har rekrutteringsudvalg, hvilket nok ville være en fordel på alle institutter, og her bør der være ligevægt af kvindelige og mandlige forskere, siger Christina D. Tvarnø og fortsætter:

- Hvis man kan sikre mainstreaming i sådanne udvalg, kan det have en indvirkning på opslagene på en sådan måde, at der i højere grad opslås stillinger i alle typer af relevante forskningsområder, samt at der er flere til at få øje på ’dem som ligner en selv’.

Her refererer Christina D. Tvarnø til Tine Jess’ anden hovedårsag: Ansættelse i eget spejlbillede også kaldet Rip, Rap og Rup-effekten.

CBS bugner af kvindelige talentmasse

Professor Majken Schultz fra Institut for Organisation mener, at CBS i langt højere grad bør prioritere talent frem for at se på meget specifikke stillingsfordelinger imellem de enkelte institutter.

IOA er sammen med IKL (Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse) et af de kvindetunge institutter på CBS, og ifølge Majken Schultz er der rigtigt mange talentfulde kvinder, som burde kunne nå langt på CBS’ akademiske rangstige.

- Løsningen på, hvordan vi får ansat flere af de kvindelige talenter kunne være en nutidig udgave af rektor Finn Junges særlige fokus på talent, siger Majken Schultz og henviser til en praksis, der blev håndhævet på CBS, før den nye universitetslov trådte i kraft.

Denne praksis er aldrig blevet formelt nedfældet, men blev i 2009 beskrevet af tidligere dekan Ole Stenvinkel Nilsson i anledning af rektor Finn Junge-Jensens afgang:

"Finn bekymrer sig ikke så meget om detaljer og bureaukrati. Han går efter de optimale løsninger og bekymrer sig så om at tillempe dem til formalia bedst muligt bagefter. Et godt eksempel på hans afslappede omgang med snærende regulativer var, da han på egen kappe besluttede at ansætte tre professorer i filosofi i én stilling og dermed lagde kimen til Institut for Ledelse, Politik og Filosofi samt FLØK-studiet, der begge er enestående i business school-sammenhæng."

Ingen vil ansættes ud fra deres køn

- Ingen kvinde ønsker at blive ansat eller forfremmet, fordi hun er kvinde, men det er utrolig ærgerligt, hvis kvindeligt talent går tabt for CBS, fordi der ikke er en stilling på det rigtige tidspunkt, siger Majken Schultz.

-To ting gør forskningen særlig vanskelig for kvinder, når familielivet samtidig skal fungere. Som forsker SKAL man ud at rejse, og man skal rejse LANGT. Det er ikke bare et par smutture på 2-3 dage ad gangen, og det stiller store krav til ens partner, forklarer Majken Schultz og tilføjer:

- Det kan være svært for andre at forstå, hvor lang tid det tager at skrive en videnskabelig artikel. Og det er også svært at forklare, hvorfor man måske arbejder både 2 og 3 år på den samme artikel. Forskningens grænseløshed kræver en exceptionel god opbakning hjemmefra – og exceptionel god disciplin, når hjemmelivet kalder.

CBS-professoren påpeger dertil, at publiceringskravene ovenikøbet er øget markant, om end det gælder for både mænd og kvinder.

- Der er ingen ’free lunch’, når man er forsker. Det er meget synligt, hvor meget man laver – det kan ses på hvad og hvor, meget man publicerer. På den måde lever vi forskere i en ekstremt transparent verden, siger Majken Schultz.

Tre konkrete forslag kan vende bøtten for CBS

Tilbage står det indledende spørgsmål: Hvad skal der til for at rette op på skævheden? Måske kan en kombination af de nævnte forslag være løsningen:

CBS godskriver et halvt års timer i profix-regnskabet, så kvinder, der kommer tilbage fra barsel får ro til at få samlet forskningen op igen, som professor David Lando foreslår.

At CBS indfører et krav om rekrutteringsudvalg på samtlige institutter, og at alle disse ansættelsesudvalg består af lige mange kvinder og mænd, som professor Christina D. Tvarnø forslår.

Endelig at CBS over en periode i forbindelse med ansættelser prioriterer udvælgelse af en ekstra kvindelig kandidat og dermed sikrer den store kvindelige talentmasse, som professor Majken Schultz foreslår.

Måske behøver der ikke at gå 10... 20... måske endda 30 år, før CBS er ’Best in Class’.

Læs også: CBS ’Worst in Class’ med hensyn til ligestilling

 

Info 

CBS’ 5 værktøjer for at fremme ligestillingen

Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning har bedt de otte danske universiteter nævne fem initiativer, som de selv mener har været de mest succesfulde i forhold til at fremme køn og ligestilling på deres universitet.

CBS’ liste ser således ud:
1. Årlig køns- og lønstatistik samt forskerrekrutteringsanalyser
2. Særligt fokus på at øge andelen af kvindelige professorer, bl.a. gennem opstillede mål i udviklingskontrakten
3. Styrket gennemsigtighed omkring rekrutteringsprocesser og kriterier for rekruttering og forfremmelse af forskere
4. Forsøg med systematisk karriereudvikling (ph.d. placement officer, CBS tenure track) og tværinstitutlig mentorordning
5. Balanceret kønsrepræsentation i ledelse, VIP-bedømmelsesudvalg og i interne organer og udvalg

Kommentarer

This article should be available in English, not least when the 'Hurray Diversity' article is
http://cbsobserver.dk/hurray-world-diversity

Suggested title for English version: Good night, Diversity.

Hvad synes du?

Bent Meier Sørensen
Professor MSO, CBS