Sammen kan vi skabe et bæredygtigt samfund

Skrevet af Katrine Larsen, DANSIC • Nanna Gelineck, DANSIC - Foto: Anders Meldgård Kjemtrup - 24. januar 2013 - 12:320 kommentarer
Sidste år var det Hope Media med deres Freebikeskoncept, der vandt Pitch@Dansic.

Klimaforandringer og udfordringer i den globale økonomi og demografi sætter vores samfund under pres. Der er et uomgåeligt behov for nye idéer, partnerskaber og innovative løsninger. Du kan bidrage ved at deltage i idékonkurrencen pitch@DANSIC

Social innovation er gennemførslen af nye idéer, der målrettet opfylder et samfundsmæssigt behov samtidigt med, at det skaber nye sociale relationer eller partnerskaber. Heri ligger motivationen bag den voksende bevægelse af sociale entreprenører og bag stiftelsen af Danish Social Innovation Club, DANSIC.

En interesse i social innovation og bæredygtige forretningsmodeller er det samlende element i DANSIC – en frivillig, studenterdreven politisk neutral non-­‐profit organisation stiftet i Juli 2011.

Organisationen drives af et team af ambitiøse studerende, der tror på at det lønner sig at gøre en forskel i samfundet. Teamet bag DANSIC udgøres af en bestyrelse på tre personer samt en stor gruppe af ca. 50 øvrige frivillige, der arbejder målrettet med forskellige ansvarsområder.

Social innovation har ikke kun økonomisk bundlinje
Hvor traditionel innovation ofte er styret af en økonomisk bundlinje, er social innovation drevet af en tredelt, økonomisk, social og miljømæssig, bundlinje. Den sociale innovation sigter mod at skabe værdi ved at været socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig – således en samfundsforbedrende tredelt bundlinje.

Social innovation er altså ikke blot innovation der dækker et behov, eller måske endda skaber et behov med henblik på økonomisk profit, men derimod innovation, der løser et reelt socialt eller miljømæssigt problem på en bæredygtig måde.

Deltag i idékonkurrence
Her kommer pitch@DANSIC ind I billedet. Pitch er den årligt tilbagevende idékonkurrence på DANSIC­‐konferencen og en mulighed for at prøve kræfter med socialt iværksætteri!

Har man har en god forretningsidé til, hvordan man kan forbedre forholdene for hjemløse, minimere den globale opvarmning eller et helt tredje socialt problem, så skal man deltage i konkurrencen.

Tilmeldingsfristen for konkurrencen er den 21. februar kl. 12.00. De tre bedste idéer bliver udvalgt af et dommerpanel bestående af eksperter inden for social innovation og socialt entreprenørskab. Vinderene udråbes ved DANSIC13.

Deltag i Dansic13
DANSIC13 er en årlig konference, der sætter social innovation og socialt iværksætteri i fokus gennem paneldebatter og workshops. Her samles mindst 300 ambitiøse studerende som deltagere, samt højtprofilerede keynote speakers, pandeldeltagere og workshop facillitatorer fra det store ind – og udland.

Konferencen afholdes den 7. Marts 2013 i Porcelænshaven på CBS og ansøgningen for at deltage i starter mandag d. 21. Januar 2013.

Læs mere om konferencen her
.