Se Mogensen & Kristiansen live på CBS

Skrevet af Jørn Albertus - Foto: Miklos Szabo/TV 2 - 11. november 2014 - 7:570 kommentarer
Så er det igen tid til at se Kristiansen og Mogensen på CBS i stedet for i fjernsynet.

Fredag 14. november klokken 14.40-16.00 har du chancen for at komme tættere på Mogensen & Kristiansen, end TV-skærmen tillader. De to herrer sender nemlig det politiske magasin direkte fra Kilen, og de vil gerne have dig som publikum.

Mogensen & Kristiansen er tilbage på TV 2 News med et nyt magasin. Fokus er som sædvanlig på det politiske spil - og nu i lyset af det kommende folketingsvalg. Fordi 250.000 unge vælgere skal stemme for første gang, bliver magasinet sendt direkte fra fire uddannelsessteder.

14. november klokken 14.40-16.00 bliver programmet for anden gang optaget og sendt direkte fra Kilen. Studerende og medarbejdere opfordres til at komme forbi og vise CBS' ånd.

Første gang Mogensen & Kristiansen sendte fra Kilen, var Helle Thorning-Schmidt gæst, og også denne gang vil toppolitikere gæste programmet.

Efter programmet vil der være mulighed for at runde dagen af med en øl eller en vand.

Følg med på programmets Facebookside.