Søg om opstartskapital til din gode idé

Skrevet af Jørn Albertus - Foto: © Alexey Rozhanovsky | Dreamstime.com - 3. februar 2016 - 8:170 kommentarer
Ideen med mikrolegater er, at man ved at give en ganske lille sum penge til den, der har en god idé, kan føre til, at den gode idé bliver en virksomhed med vækstpotentiale.

Har du en idé med potentiale og er du studerende eller ph.d.-studerende med mod på, at gøre din iværksætterdrøm til virkelighed? Så kan du og dit team søge et såkaldt Mikrolegat på op til 50.000 kr. hos Fonden for Entreprenørskab. Næste deadline for ansøgninger er den. 7. marts.

Fonden for Entreprenørskab vil gerne støtte studerende på og ph.d. studerende på videregående uddannelser i Danmark med gode idéer og fremme iværksætteri som en karrierevej.

Derfor kan du hos fonden søge om et Mikrolegat til at finansiere opstart af ens virksomhed.

Mikrolegaterne findes i flere forskellige versioner, og du kan søge om op til 15.000, 25.000 eller 50.000 kroner alt efter mikrolegattype og hvor langt du er i processen fra idé til at have etableret din virksomhed. Det kan du læse meget mere om her.

CBS’ere har fået mikrolegater

Der er adskillige CBS’ere, der har modtaget mikrolegater i de senere år.

Startup-virksomheder som Donkey Republic og Roots Food , der er startet af CBS’ere har for eksempel hver fået 50.000 kroner i mikrolegater.

Næste ansøgningsfrist er den 7. marts 2016. Der er i denne ansøgningsrunde afsat særlige legater til sociale og grønne idéer. Læs mere og ansøg her

Du kan også give dit like til mikrolegaternes Facebookside og på den vis holde dig opdateret om deadlines, arrangementer etc.