Specialer i centrum på Folkemødet

Skrevet af Mia Mathilde HansenJannick Friis Christensen - 18. juni 2015 - 11:360 kommentarer
Pelle Holm Lochmann præsenterer. Klik på billedet for at se en video af, hvad han sagde.

Unge og uddannelse var i højsædet til årets Folkemøde. Adskillige CBS-studerende delte deres specialer med interesserede tilhørere.

Over Folkemødets fire dage fortalte 30 kandidater om deres specialer, hvad de har lært, og hvordan deres viden kan bruges fremover.

Kandidatafhandlinger prægede ligesom sidste år samfundsdebatten til politik-festivalen.

Én af de CBS-studerende, der stillede op i Ungdomsbureauets telt, og som på bare 10 minutter præsenterede sin afhandling om forandringsledelse og organiseringen af det sanselige var FLØK’eren Pelle Holm Lochmann.

Alle intelligenser er lige

Han satte spørgsmålstegn ved topstyring med udgangspunkt i den franske filosof Rancières tanker om, at alle intelligenser er lige.

Det gjorde han komisk nok hævet en smule over sit publikum fra det podium, hvor han selvsikkert delte ud af sin viden.

- Forandring ses traditionelt som noget, der kommer fra ledelsen. Og når forandringen møder modstand, er det typisk fra medarbejderne i organisationen. Men er det en måde at skabe forandring på, at se medarbejderen som modstander?, spurgte Pelle Holm Lochmann retorisk, hvorefter han selv gav svaret:

- Hvis man hele tiden ser lederen, som den der har alle de rigtige svar, ja så lukker man jo ned for den erfaring, som medarbejderne ligger inde med.

Inddragende forandring behøver ikke ende i anarki

Topstyring sætter os ind i roller, der gør, at vi ikke tror, vi selv kan noget, lod Pelle Holm Lochmann forstå.

Han fortalte videre om grunden til, at det nok forholder sig sådan:

- Hvis alle skal til, tror man, at det ender i det rene anarki, for alle kan jo ikke tale samtidig. Men det behøver altså ikke være det rene kaos.

Et eksempel fra klasseværelset

Pelle Holm Lochmann kørte sin argumentation videre ud fra to illustrative eksempler:

- Forestil dig to skoleklasser. I den ene står læreren ved tavlen og fortæller og skal sikre sig, at eleverne forstår. I den anden lægger læreren en bog foran hver elev. Når eleverne har læst bogen, skal de så fortælle læreren, hvad bogen handler om.

Lærerens rolle i det andet eksempel er, uddybede Pelle Holm Lochmann, blot at sikre, at eleverne arbejder med bogen. Elevernes evne til at forstå antages at være lige så god som lærerens.

Det første eksempel forudsætter derimod et ulige forhold mellem lærer og elev, fordi eleven forventes at have brug for lærerens forklaring for at forstå.

- Den forståelse af menneskers forstand er der mange teorier inden for forandringsledelse, der bygger på, sukkede kandidaten.

Alternativ forandring fører sjove steder hen

Den alternative måde at forandre på er mere innovativ, for her er ingen løsninger givet på forhånd, konkluderede Pelle Holm Lochmann.

- Forandringen bliver uafhængig af lederen, der egentlig kun skal sørge for, at der sker et stykke arbejde. Forandringen kan derfor også ende mange andre og ret sjove steder, lød den afsluttende bemærkning.

Du kan se Pelle Holm Lochmanns præsentation ved at klikke på billede i toppen af artiklen. De øvrige kandidaters specialepræsentationer kan du finde på Ungdomsbureaurets kanal på YouTube.