Studerende på CBS – Danmarks fattigste universitet

Skrevet af Sebastian Damm - Foto: Jørn Albertus - 28. januar 2013 - 14:470 kommentarer
CBS' basisbevillinger til forskning er så lave holdt op imod alle andre universiteter i Danmark, at Danske Studerendes Fællesråd også er begyndt at røre på sig over tingenes tilstand.

I forrige uge satte CBS OBSERVER fokus på CBS’ økonomi, der er præget af lave taxameter- og forskningstilskud. Det er ikke kun CBS’ direktion, forskere og administrative ansatte, der kan mærke dette, men også de studerende.

På CBS bedrager skinnet – meget
Selv om CBS har til huse i nogle imponerende bygninger, og selv om undervisningen som oftest foregår i auditorier med sponsorerede navne, er CBS’ økonomiske situation ikke så gunstig som man kunne tro. Faktisk er CBS på mange måder Danmarks fattigste universitet. ( /cbs-er-danmarks-fattigste-universitet )

CBS er først og fremmest groft negativt forfordelt, når det kommer til basismidler til forskning. Hvad disse angår, ligger CBS på en klar sidsteplads blandt de danske universiteter – med omtrent halvt så mange midler forundt som RUC, der ligger næstlavest i tildeling.

Taxametertilskuddet – bevillingen der bliver givet pr. studerende og går ’direkte’ til universitetets omkostninger forbundet med undervisning, kan kun delvist rette op på denne skævhed. CBS’ uddannelser ligger nemlig, med undtagelse af HA(it), alle sammen på det laveste af de tre taxametertrin.

Konsekvenser for uddannelserne
Som studerende på CBS mærker man denne virkelighed på mange måder.
CBS Students’ formand Philip Hardø mener, at de lave bevillinger gennemsyrer de studerendes hverdag på CBS:

- For det første så tillader CBS’ finansiering næsten udelukkende storholdsforelæsninger og et højt antal studerende per underviser, navnligt på bachelorniveau, forklarer Philip Hardø og fortsætter:

- For det andet går de lave bevillinger ud over mængden af vejledning, feedback og interaktion. Som studerende på CBS får man kritisabelt lidt feedback på sine afleveringer og har som oftest ingen personlig interaktion med sin forelæser.

Med det øgede pres på CBS’ kapaciteter som følge af et stærkt øget optag, slår de lave taxameterbevillinger simpelthen ikke til, påpeger CBS Students-formanden.

Forskningskronernes effekt på uddannelse
På trods af dette mener Philip Hardø dog, at den nærmest groteske status quo i forhold til bevillingen af basisforskningsmidler er endnu værre. At forskningssiden på CBS underfinansieres sammenlignet med de andre danske universiteter har nemlig direkte konsekvenser for undervisningen.

- CBS er det eneste universitet i Danmark, der tager penge fra uddannelse og giver til forskning – på de andre universiteter går transporten den anden vej. Det er kort og godt konsekvensen af de lave basisforskningsmidler, samt det faktum at CBS har tiltrukket markant færre private forskningskroner de seneste år, forklarer Philip Hardø.

I praksis medfører den økonomiske dobbeltklemme, at CBS må ansætte et meget højt antal eksterne forelæsere og deltidsvidenskabelige medarbejdere (de såkaldte ’DVIP’ere) til at tage sig af selve undervisningen af de studerende.

Dette er problematisk, idet danske universiteter skal levere ’forskningsbaseret undervisning’ – hvilket er lidt svært at gøre, når det i så høj grad tit ikke er forskere, der underviser.

- Det er forskerne, der sikrer, at uddannelserne på CBS er up to date, og at man som studerende bliver udfordret på fagligheden i stedet for blot at blive kørt igennem en uddannelsesfabrik, understreger Philip Hardø.

Danske Studerendes Fællesråd er enige
Hos den nationale studenterorganisation Danske Studerendes Fællesråd (DSF), er formand Jakob Rugaard enig i Philip Hardøs betragtninger.

- I universitetssektoren er der de facto blevet skåret i flere år i træk, og få procenters besparelser over tid betyder, at man på et tidspunkt ikke kan effektivisere yderligere. Så går de lave bevillinger ud over grundydelserne på universiteterne, siger Jakob Rugaard og påpeger videre:

- Det kan desværre mærkes, at der er en underfinansiering på CBS, der er spændt til det yderste. CBS er værst ramt, og dette går direkte ud over undervisningen.

DSF har derfor gjort finansieringen af de danske universiteter som et særligt indsatsområde.

- DSF har i 2013 tænkt sig at minde politikerne om, at man skal huske også at investere i forskning, når der er højere optag af studerende, melder Jakob Rugaard ud og pointerer:

- På den måde kan man sige at DSF især lobbyer til gavn for studerende på CBS for at sikre, at der bliver en ordentlig forskningskvalitet, og at uddannelserne ikke lider under lave bevillinger af basisforskningsmidler.

CBS har som led i den nylige timetalsdiskussion sat som mål for universitetet, at antallet af undervisningstimer på alle studier skal stige med 10 procent.