Studieby i Ørestad skal sætte en stopper for boligmangel

Skrevet af Jannick Friis Christensen - 20. juni 2013 - 14:570 kommentarer
En del af studenterbyen på Amager Fælled vil ifølge planen skulle være offentlig områder med biografer og indkøbsmuligheder. Foto: Henning Larsens Tegnestue

Efter fransk forbillede planlægger civilingeniør Jørgen Rossen at få de lande, som har studerende i Danmark, til at investere i en international studieby med 5.000 boliger. Formålet er at komme boligmanglen til livs og samtidig gøre København til en international universitets- og vidensby.

Lange ventelister og udenlandske studerende uden tag over hovedet hører snart fortiden til. I hvert fald hvis civilingeniør Jørgen Rossen og hans partnere kan realisere deres ambitioner i Ørestaden.

De planlægger nemlig at skabe en international studieby, der skal huse intet mindre end 5.000 studerende klods op ad Sundby metrostation.

En sådan vision er der ikke hørt om herhjemme, siden Københavns Kommunes tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S) under kommunalvalget i 2005 lovede præcis 5.000 billige boliger til Københavnerne – et løfte hun ikke kunne holde.

Inspiration fra parisisk studenterby
Initiativtagerne er dog overbeviste om, at projektet er realiserbart. Forbilledet er den franske studenterby Cité Internationale Universitaire de Paris (CIUP) fra 1920, der årligt er hjemsted for mellem 10-12.000 studerende.

Som tidligere beboer i den parisiske studenterby mener Jørgen Rossen, at København er nødt til at sørge for ordentlige boligforhold til de studerende, hvis byen for alvor ønsker at være en international studieby:

- Norden har jo København som centrum, og jeg kan huske, at en norsk studerende engang fortalte mig, at København har det hele, hvis bare vi skaffer flere boliger, fortæller han og indrømmer, at han ikke er imponeret over kommunens seneste investeringer i ungdomsboliger, der skal skaffe fast bopæl til 225 studerende:

- Det forslår som en skrædder i Helvede. Slår man op i aviserne, står det jo klart, at det er tusindvis af studerende, der hvert år mangler boliger.

Donation fra kommunen nødvendig
Den permanente løsning på de københavnske studerendes boligmangel hedder derfor The International Student City of Copenhagen (ISCC).

Placeringen er en 15 hektar stor grund ud for Sundby metrostation på hjørnet af Vejlands Allé og Ørestad Boulevard. Grunden, der svarer til 150.000 kvadratmeter, ejes af det offentlige interessantskab By og Havn.

Partnerne bag ISCC-projektet håber, at Københavns Kommune og staten donerer grunden. Fra franske CIUP er erfaringen, at der ikke kommer gang i investeringerne, hvis ikke det offentlige først tager initiativ.

Andre lande sponsorer og investerer
- Kommunen i Paris måtte forære jorden til CIUP-projektet, før en fransk oliebaron stod klar med de første 10 millioner franc, forklarer Jørgen Rossen og fortsætter:

- Franskmændene var altså nødt til selv at springe til, før andre lande kunne se ideen.

Det unikke ved CIUP-konceptet er, at andre lande sponsorerer og bygger huse med udgangspunkt i den nationale arkitektur.

Siden færdiggørelsen af det franske hus med 370 lejligheder i 1925 er der opført yderligere 39 i den internationale studie- og forskningsby, hvor den danske del blev bygget allerede i 1932.

CBS’ rektor bakker op om studieby i København
En af projektets tro støtter er CBS’ rektor Per Holten Andersen, som har sat penge af til en studentermedhjælper, der udelukkende beskæftiger sig med ISCC.

- Jeg er en varm fortaler for initiativet og har støttet ideen fra starten, fordi jeg tror på den, siger Per Holten Andersen, der ligesom Jørgen Rossen synes, at Københavns og Frederiksberg kommuner gør for lidt for at skaffe boliger til studerende.

Ideen er dog vokset blandt politikerne, og det er derfor sandsynligt, at kommunerne snart tager initiativ.

Danske firmaer skal spæde til
Politisk opbakning kan imidlertid ikke gøre det alene. Projektgruppen forsøger derfor ihærdigt at få større danske virksomheder med på ideen.

- Danskerne skal med på vognen og lægge penge til. Store internationale firmaer som Lego og Novo Nordisk har efter min mening en enorm interesse i ISCC. De vil jo gerne have talent til landet, fortæller Jørgen Rossen.

Har han først held med at overtale en dansk hovedinvestor, skal nabolande som Norge, Sverige og Tyskland nok også melde sig på banen, for som han siger:

- Tag nu nordmændene. De sender omkring 6.000 studerende til Danmark om året. Så det er i deres egen interesse at være med til at udvikle boliger, og de skylder os det.

’Brassage’ for et internationalt miljø
Helt konkret forventer partnerne at kunne tiltrække investeringer fra 30-40 lande over en 10-årig periode til en samlet værdi af 6,5 milliarder kroner.

I masterplanen for ISCC, der blev offentliggjort i april i år, oplyses det, at der i projektets indledende fase på tre-fire år skal bygges et internationalt kulturhus samt de førte 1.000 lejligheder.

For at sikre det internationale studiemiljø skal loven om ’brassage’ fra det franske CIUP være gældende. Det betyder i praksis, at studerende af samme nationalitet maksimalt må udgøre 50 procent af det samlede antal beboere i et hus.

Forventet stigning i optag på 4.500 studerende
Så snart projektet har haft succes med at rejse grundkapitalen på 1 million kroner, er næste skridt at oprette Fonden for ISCC i form af en privat non-profit og selvejet organisation.

Optaget på de Københavnske universiteter forventes at stige med 4.500 studerende alene i år, og derfor mener Jørgen Rossen, at The International Student City of Copenhagen har sin eksistensberettigelse.

- I København har vi allerede universiteterne. Nu mangler vi bare boliger til de mange studerende, konkluderer han og spørger:

- Hvad mener Københavns Kommune denne gang - mener de, at det er et forsøg på ny ghettodannelse? Vi skal jo tiltrække de dygtige unge mennesker, og de vil ikke bo blandt lutter ældre mennesker ude på Østerbro - de vil bo sammen med andre unge, så de kan opbygge venskaber og faglige netværk.

Se hele masterplanen for ISCC-projektet her eller download PDF'en heru