Studiejob - bliver Talent Link en game changer?

Skrevet af Niclas Randgaard, project manager hos CBS Students - 26. februar 2015 - 8:360 kommentarer
Anders Samuelsen spiller hovedrollen ved Talent Links event om små og mellemstore virksomheder den 4. marts.

Mød Anders Samuelsen i SPs12, Mærsk Auditoriet og hør ham fortælle om små og mellemstore virksomheders bestydning for samfundsøkonomien onsdag den 4. marts kl 15 ved Talent Links event. 

Organisationen Talent Link har vendt den klassiske rekrutteringsprocess på hovedet og giver studerende en rig mulighed for at udvide deres kompetencer og CV.

Hvad er Talent Link?

Talent Links formål er at imødekomme studerendes behov for at supplere deres teoretisk tunge studie med en mere praktisk tilgang. Dette gøres ved at tilbyde en helt ny online platform til jobsøgning.

Gennem denne platform får virksomheder en helt ny mulighed for at finde og kontakte de studerende i stedet for at gennemgå den lange ansøgningsproces som mange i dag praktiserer. Studerende bliver kategoriseret efter deres kompetencer, så virksomheder let og hurtigt kan finde den rette.

Talent Link sætter især fokus på de små og mellemstore virksomheder, da der ligger nogle usete muligheder i at få et job i en lille virksomhed. Her får man ofte meget mere frihed, ansvar og mulighed for at definere egne opgaver, hvilket virkelig fremmer dine kompetencer som studerende.

Hvordan?

Det eneste du skal bruge for at oprette dig hos Talent Link er en LinkedIn profil. På talentlink.dk kan du som studerende nemt oplyse, hvilke fagområder dine kompetencer hører ind under.

Efterfølgende kan de oprette selve profilen. Dette gøres ligeså nemt gennem Prodii.com - en dansk virksomhed Talent Link samarbejder tæt med.

Information fra LinkedIn bliver brugt til en grafisk og let overskuelig profil der vil blive vist på talentlink.dk . Virksomhederne får derved mulighed for let og hurtigt at finde en række studerende der er i stand til at dække lige præcis deres behov, og tage direkte kontakt.

En lang række virksomheder har allerede meddelt deres interesse for en platformen, og et samarbejde med væksthuset Symbion (med 250 virksomheder) er allerede etableret.

Event med Anders Samuelsen

Talent Link præsenterer blandt andet forårets mest aktuelle event på CBS!

Anders Samuelsen giver et indblik i hvordan små og mellemstore virksomheder påvirker den danske samfundsøkonomi og hvordan vi kan styrke iværksætteri i fremtiden. Efterfølgende vil der blive serveret øl og være mulighed for at tage en snak med Anders Samuelsen og Talent Links bestyrelse.

Du kan tilmelde dig eventet her.