Travlt efterår for Shipping Union

Skrevet af Philip Højlund, Shipping Union CBS - 10. november 2015 - 8:430 kommentarer
Det er vigtig at skabe eg godt socialt netværk i shippingbranchen, det er personerne på billedet så i gang med ved et af Shipping Unions mere sociale arrangementer.

Der er gang i den i hos CBS shippingstuderende både socialt og fagligt.

CBS’ nyeste bacheloruddannelse, International Shipping & Trade, fik med starten af det nye semester 50 nye studerende - dobbelt så mange som den første årgang på linjen.

Det har betydet ekstra travlhed for studenterorganisationen Shipping Union, som sørger for afviklingen af sociale og akademiske aktiviteter uden for undervisningslokalet.

Efter at have besøgt flere store shippingvirksomheder under introduktionsugen, hvilket var en succes, samt afholdt flere sociale arrangementer, heriblandt en vellykket introduktionsfest på Nexus, igangsatte Shipping Union sit første akademiske event i det nye semester.

Shippinganalyse og håndtering af tid

Arrangementet var en gæsteforelæsning af senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank, som fortalte omkring livet som en bank-analytiker. Derefter gik snakken over på mere konkrete analyser af shippingmarkeder og endda af deciderede firmaer, hvor der blev kigget på værdiansættelsen af de aktier.

Med over 60 deltagere var det en meget vellykket event, hvor publikum også benyttede sig godt af muligheden for at udfordre Jacob Pedersen med spørgsmål.

Herefter lavede vi en event i samarbejde med CA A-kasse som blev tilbudt til alle, der ønskede at deltage. Arrangementet skulle give studerende værktøjer til bedre at håndtere fritimerne og give idéer til at bryde dårlige læsevaner.

Akademisk med en knivspids af det sociale

Fremadrettet er der ikke mangel på initiativ og planer fra Shipping Union, tværtimod. Fire nye medlemmer har indtrådt bestyrelsen og har kommet med masser af ideer både når det kommer til akademiske, men også for sociale events.

Det næste event går under navnet ”Shipping Dinners” og er lige præcis hvad det lyder til. En fantastisk mulighed for at udvide sit netværk og komme i kontakt med forskellige mennesker fra shippingverdenen.

Shipping Union forsøger med Shipping Dinners at bringe studerende fra International Shipping & Trade, udvekslingsstudenterne fra UBC og SMU i hhv. Canada og Singapore, shipping trainees og andre maritimt interesserede studerende sammen til en god omgang middag. Shipping Dinners finder sted torsdag d. 19 November. Læs mere på Facebook.

Efter Shipping Dinners er det næste store event planlagt til d. 4 december, hvor der er julefrokost. Detaljerne for dette event er endnu ikke lagt helt fast, men er man Shippinginteresseret og gerne vil møde andre ligesindede, er det ikke noget man har lyst til at gå glip af. Følg med i arrangementet på Facebook

Sociale aktiviteter er naturligvis i højsædet, netop fordi shippingbranchen er en industri præget af netværk. Det betyder dog ikke, at de akademiske arrangementer er glemt, og der er allerede flere aftaler med forskellige shippingvirksomheder om gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg på plads til forårssemesteret 2016.

Læs mere om Shipping Union og giv os et ’like’ på https://www.facebook.com/ShippingUnion/.

Find os også på www.shippingunioncbs.dk.