Uddannelseskvalitet og erhvervsrelevans under politisk lup

Skrevet af Jesper Kock - Foto: Anders Meldgaard Kjemtrup - 18. februar 2014 - 14:040 kommentarer
Universitetsuddannelsernes kvalitet og erhvervsrelevans skal kulegraves. CBS har ifølge sin udviklingskontrakt længe haft skarpt fokus på at sikre bedre beskæftigelse efter endt uddannelse.

Baggrund: Debatten om kvaliteten af landets universitetsuddannelser har fået fornyet næring de seneste måneder i form af Produktivitetskommissionens rapport og Danmarks Akkrediteringsinstitutions udmelding om uddannelsernes erhvervsrelevans. CBS OBSERVER giver et overblik over strømningerne.

Dansk økonomi står angiveligt over for en stor vækstudfordring. Vi taber terræn i forhold til de rigeste OECD-lande, og det skyldes blandt andet, at lande som USA, Sverige, Holland og Storbritannien har haft en stærkere vækst i produktiviteten and Danmark siden midten af 1990’erne.

- Hvis den hidtidige svage produktivitetsudvikling fortsætter, er der betydelig risiko for, at Danmark taber yderligere terræn i forhold til andre velstående lande og derfor får svært ved at fastholde en privat og offentlig velfærd af internationalt høj kvalitet,” lød starten på det kommissorium, som dannede grundlaget for Produktivitetskommissionens arbejde.

Kommissionen blev nedsat af SRSF regeringen i 2012 med det formål at kulegrave den danske produktivitetsudvikling og komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke Danmarks produktivitet i de kommende år. I erhvervslivet såvel som i den offentlige sektor.

En af hovedårsagerne til problemerne i uddannelsessystemet er efter Produktivitetskommissionens vurdering, at tilskyndelserne til at fokusere på kvalitet og anvendelighed er for svage. Det gælder både for uddannelsesinstitutionerne og for de studerende.

Gennemgribende reformer af uddannelsessystemet
”Der er brug for grundlæggende ændringer i den såkaldte taxameterordning, der belønner uddannelsesinstitutioner for, hvor mange kandidater de udklækker – frem for kvalitet af uddannelsen og kandidaternes mulighed for at få job”, lød en del af konklusionen i kommissionens 4. analyserapport om uddannelse og innovation, der udkom den 17. december sidste år.

Danmark er i Produktivitetskommissionens optik et af de lande, der bruger allerflest penge på uddannelse, men uddannelserne leverer ikke den viden, der sikrer høj produktivitet – forstået som viden anvendt i praksis. Derfor er der ifølge rapporten brug for at lægge mere vægt på kvalitet i uddannelserne og deres relevans for arbejdsmarkedet.

”Målet med uddannelsespolitikken er i dag, at flere skal have en uddannelse. Det har kostet på kvaliteten. Det er tid til at skifte spor. Vi skal sikre, at elever og studerende får de kompetencer, som der er brug for på arbejdsmarkedet,” sagde kommissionens formand Peter Birch Sørensen i rapportens pressemeddelelse.

Produktivitetskommissionen anbefalede derfor, at finansieringssystemet blev indrettet, så uddannelsesinstitutionerne får klare tilskyndelser til at udbyde uddannelser, der giver dimittenderne høj beskæftigelse og løn.

Forslag om ændring af taxametersystemet
I praksis lød kommissionens forslag, at der indføres et beskæftigelsestaxameter, der beregnes efter studiers evne til at få deres kandidater i job – i modsætning til det gældende taxametersystem, hvor universiteterne løbende får udbetalt midler på baggrund af antal beståede eksaminer, opgjort i antal studenterårsværk.

I dag er der tre taxametertakster på universiteterne: De humanistiske og samfundsvidenskabelige får den laveste takst, mens de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser får den højeste takst. En mindre andel tværfaglige uddannelser får en middeltakst.

Det nuværende system understøtter regeringens målsætning om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020, godt.

Ifølge kommissionens rapport er det nuværende taxametersystem da også en succes, hvis man måler på antallet af studerende, da det tilskynder universiteterne til at give så mange som muligt et eksamensbevis.

Men som det er indrettet i dag, tilskynder systemet ikke til at levere høj kvalitet, da taxametertilskuddet er det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej, og uanset om de uddanner sig til arbejdsløshed eller ej, lyder det i Produktivitetskommissionens rapport.

Forslag om lavere SU og brugerbetaling
Et eksempel er de humanistiske universitetsuddannelser, hvor kandidaterne har konsekvent højere arbejdsløshed, oftere arbejder som ufaglærte og får en lavere timeløn end andre universitetsuddannede. Alligevel er det den fagretning på universiteterne, hvor antallet af dimittender er vokset mest de seneste 20 år.

Derfor anbefalede kommissionen også, at de studerende skal kanaliseres mod uddannelser med god beskæftigelse og høj løn ved at give lavere SU til studier med høj og vedvarende arbejdsløshed eller ved at indføre en vis brugerbetaling på uddannelserne.

Rationalet er, at det vil tilskynde de studerende til at overveje, om den valgte uddannelse efterfølgende giver dem en høj indkomst og dermed også høj produktivitet. Hvis omkostningen ved at studere er lille her og nu, hvorfor så bekymre sig om en økonomisk gevinst langt ude i fremtiden? lød spørgsmålet i rapporten.

Tiltagene skal understøttes gennem større gennemsigtighed i uddannelsesvalget. Kommissionen anbefaler derfor, at nøgletal som arbejdsløshed, beskæftigelsesområde og løn efter endt uddannelse skal offentliggøres, så studiesøgende bliver præsenteret for tallene på institutionens hjemmeside eller gennem ansøgningsproceduren.

Morten Østergaard anerkendte udfordringerne
Produktivitetskommissionens hårde kritik af uddannelsessystemet blev ikke just forbigået i stilhed, og flere væsentlige aktører var hurtigt ude med kommentarer.

Daværende uddannelsesminister Morten Østergaard afviste hurtigt at indføre brugerbetaling på uddannelser eller differentieret SU for på den måde at få unge til at vælge uddannelser, der højner produktiviteten i samfundet. Men han erkendte, at det nuværende system ’giver udfordringer’.

”Jeg vil konstatere, at vi nu har fået at vide, at vores taxametersystem ikke fremmer kvaliteten. Vi kommer til at se ændringer af systemet, men hvordan kan jeg ikke sige,” sagde han til Berlingske på udgivelsesdagen for rapporten.

Morten Østergaard henviste til, at regeringen kort før rapporten udkom nedsatte ’Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser’ – det såkaldte kvalitetsudvalg – der skal kulegrave kvaliteten af de videregående uddannelser og blandt andet se nærmere på taxametersystemet.

Vi uddanner til et uforudsigeligt arbejdsmarked
Den daværende formand for Dansk Universiteter, Jens Oddershede, slog i en kommentar i Berlingske den 25. december hårdt igen efter kommissionens forslag om et beskæftigelsestaxameter, da det vil gøre det fuldstændig umuligt for universiteterne at disponere deres økonomi bare få år ud i fremtiden

”Vi skal ikke lave et bevillingssystem, der afhænger af faktorer, som universiteterne har lille eller ingen indflydelse på – eksempelvis konjunkturerne eller dimittendernes efterfølgende løn,” fastslog SDU-rektoren.

Jens Oddershede var heller ikke glad for kommissionens forslag om dimensionering af optaget på uddannelser med høj dimittendledighed – dette på grund af den store risiko forbundet ved at forudsige arbejdsmarkedets behov 10-15 år frem i tiden.

”Det er jo ikke længe siden, at arbejdsgiverne ved enhver lejlighed påpegede et umætteligt behov for ingeniører. P.t. er dimittendledigheden for netop ingeniører på niveau med humanisternes ifølge Akademikernes seneste ledighedsstatistik,” lød hans kommentar.

Humaniora udsat for urimelig hård medfart
I det hele taget var der generel kritik af den hårde medfart, som de humanistiske uddannelsers produktivitet får i rapporten, da det historiske perspektiv på 20 år drukner den aktuelle udvikling på området, hvor humanister i stigende grad finder job i små og mellemstore virksomheder.

Til trods for de kritiske indvendinger mod kommissionens forslag advarede Forskerforum den 28. januar 2014 mod at underkende forslagenes signalværdi i den politiske debat.

”Kynikere konstaterer, at kommissioner og råd er nedsat for at komme med ubehagelige forslag, som politikerne ikke selv vil komme med, men som de kan bruge som legitimation i den efterfølgende proces: ’Produktivitetskommissionen anbefaler’,” lød advarslen i artiklen ’Produktivitetskommissionen: Relevans og nytte og økonomi’.

Akkrediteringsinstitutionens udmelding
Mandag den 10. februar kom Danmarks Akkrediteringsinstitution så med et notat, der afdækkede massive udfordringer med relevans og aftagerdialog på universitetsuddannelserne.

Akkrediteringsinstitutionen, der arbejder med at sikre kvalitet og relevans på de videregående uddannelser, havde i perioden 2010-12 gennemgået 99 nye og 331 eksisterende uddannelser på universiteterne.

Konklusionen var, at godt 4 ud af 10 ansøgte nye uddannelser har problemer med relevansen, mens hver femte ikke blev godkendt af Akkrediteringsinstitutionen. Desuden er 46 procent af de eksisterende uddannelser ikke i tilstrækkelig grad relevante for arbejdsmarkedet.

Det blev af Akkrediteringsinstitutionen udlagt som, at de studerende risikerer at tage uddannelser, som hverken det offentlige eller det private arbejdsmarked efterspørger.

Aftagerpaneler fungerer ikke efter hensigten
Nyudnævnt uddannelsesminister, Sophie Carsten Nielsen (R) kalder undersøgelsen ’et wake-upcall’ og mener, at den ’sætter fingeren på et ømt punkt i uddannelsessystemet’.

- Det er rent ud sagt et problem, når så mange uddannelser ikke har en ordentlig og direkte kontakt med det arbejdsmarked og de job, som de gerne skulle sende deres kandidater ud til, sagde hun til Ritzau den 11. februar.

Et af de store problemer er ifølge Akkrediteringsinstitutionen, at uddannelsernes lovpligtige aftagerpaneler af mange forskellige årsager ikke fungerer. I disse sidder repræsentanter for de studerendes aftagere på arbejdsmarkedet, der i samarbejde med institutionerne skal vurdere, om der er behov for de enkelte uddannelser.

”Har man ikke en ordentlig dialog med aftagerne, får man ikke tjekket relevansen af de uddannelser, man udbyder, eller sikret sig, at man giver de studerende nødvendige kompetencer til det arbejdsmarked, der venter dem,” forklarede direktør fra Danmarks Akkrediteringsinstitution Anette Dørge til Berlingske den 10. februar.

Eksperter: Ringe forståelse af erhvervsrelevans
Dagen efter offentliggørelsen blev så Akkrediteringsinstitutionens udmelding mødt af hård kritik. Ifølge to evalueringseksperter siger analysen nemlig ikke noget om, hvorvidt uddannelserne er relevante for arbejdsmarkedet.

”Resultaterne bruges til noget andet end det, de viser, for der mangler simpelthen en systematisk undersøgelse af, hvordan velfungerende aftagerpaneler kan sige noget om relevansen af en uddannelse på arbejdsmarkedet,” sagde formanden for Dansk Evalueringsselskab, Bente Bjørnholt til Information den 12. februar.

I artiklen påpegede professor i evaluering på Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen desuden, at aftagerpaneler langt fra er den eneste måde at skabe arbejdsmarkedsrelevante uddannelser på. Praktikophold, samarbejdsprojekter, erhvervs-ph.d.’er og undervisere fra erhvervslivet, er alle almindeligt udbredte metoder i dag.

Annette Dørge erkendte da også over for Information, at Akkrediteringsinstitutionen ikke har undersøgt, om der er en snæver sammenhæng mellem velfungerende aftagerpaneler og høj beskæftigelse af kandidaterne. Hun understregede dog, at man i akkrediteringen af eksisterende uddannelser også vurderer relevansen på baggrund af beskæftigelsesgraden.

”Hvis beskæftigelsen er høj, så vil det altså ikke trække ned, at aftagerpanelet ikke fungerer så godt,” sagde Annette Dørge til Information.

Rapport fra Kvalitetsudvalget til marts
Næste store indspark i debatten bliver, når Kvalitetsudvalget kommer med anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng kan forbedres inden for den eksisterende økonomiske ramme på området.

Den første af udvalgets to selvstændige delrapporter udkommer til marts, mens den anden udkommer til oktober.