Udstilling: Fra voldskultur til fredskultur

Skrevet af Jørn Albertus - 11. januar 2010 - 14:230 kommentarer

Udstillingen Transforming the Human Spirit kan beses i forhallen i Solbjerg Plads-bygning fra den 6. januar til den 2. februar 2010. Udstillingen handler om, hvordan vi kan gøre verden bedre ved at ændre på vores kultur. I dag den 12. januar kl. 17 er der reception, hvor grundtankerne bag udstillingen bliver præsenteret.

Efter at have været vist frem i 78 lande er udstillingen Transforming the Human Spirit nu kommet til København, nærmere bestemt forhallen i CBS’ bygning på Solbjerg Plads.

Kultur baseret på fred er løsningen på de globale problemer
Udstillingen, der kommer fra Japan, fokuserer på den globale trussel fra atomvåben. Udstillingens budskab er, at vi for at møde de globale udfordringer og gøre verden bedre skal ændre vores voldsbaserede kultur til en kultur baseret på fred.

Det er studenterorganisationen Well, Handelshøjskolens Kunstforening og organisationen Soka Gakkai International, der har samarbejdet om at få udstillingen til CBS.

Fernisering og reception
I forbindelse med udstillingen inviterer arrangørerne til reception den 12. januar 2010 kl. 17.00 - 18.30. Receptionen finder sted ved siden af udstillingen i forhallen på Solbjerg Plads, CBS. Ved receptionen vil John Avery fra organisation Pugwash, der tidligere har fået Nobels fredspris, og Sarah Julie Møhlenberg, Climate Network Manager fra CBS, fremlægge udstillingens grundtanker. Der vil blive serveret vin, vand og snacks til de fremmødte.

Alle CBS'er er velkomne til receptionen.