Undervisning på Flintholm, eksamen på Amager og…

Skrevet af Mia Mathilde HansenTobias Bell - Foto: Anders Meldgård Kjemtrup - 5. september 2013 - 12:100 kommentarer
CBS har også en bygning ved Amager Strand. Den skal du nok komme til at kende, når du skal til skriftlig eksamen...

CBS er fra efteråret 2013 spredt over ikke 3, men hele 5 Metrostationer – fra Øresund Metrostation på Amager til Flintholmen Metrostation tæt på Vanløse. Ungdomskortet lyder som en stedse bedre ide.

Undervisning på Flintholm, eksamen på Amager og…
CBS er fra efteråret 2013 spredt over ikke 3, men hele 5 Metrostationer – fra Øresund Metrostation på Amager til Flintholmen Metrostation tæt på Vanløse. Ungdomskortet lyder som en stedse bedre ide.

Amager – lad afslutningerne danne begyndelsen…
Selv om beliggenheden er alt andet end i direkte forlængelse af resten af Campus, er lokalerne på Amager flittigt brugt i eksamenstiden. Passende nok kaldes den da også for Eksamenshallen.

Hvad end du er på cykel, i bus eller med metro, opfordrer vi alle nye studerende til at sætte sig ind i, hvordan de kommer hurtigst herud – det der med at komme for sent til din eksamen… nej, vel?

Eksamensfaciliteter – og ikke så meget andet
Amager Strandvej 108b danner efterhånden ramme om alle CBS’ skriftlige stedprøver. Et stenkast fra Øresund Metrostation finder man nogle nedlagte kontorbygninger, som nu kan huse op til 700 studerende ad gangen.

Du kommer (!) til at stifte bekendtskab med stedet ved din første skriftlige eksamen, så det er godt at vide, at der ligger en 'Lidl' lige ved siden af, hvis du har brug for sidsteøjebliksforsyninger inden eksamenen.

På lidt længere sigt vil eksamenslokalerne være rent elektroniske, således at alle eksamener kan klares på computeren og uden printer. Det er nemlig del af 'CBS Goes Green'-konceptet (link til goes green), som efterhånden en dybt integrerede i alle campus’ bestræbelser… og noget CBS’ printtrætte studerende har sukket efter siden først i 00’erne.

Hvis du allerede nu er ved at stresse over dine eksamensudsigter, kan du trøste dig med, at alle studerende får stillet en eksamenscomputer til rådighed. Den kan synkroniseres med din egen PC ved hjælp af CBS sky service (dit personlige ’S drev’) (link).

Dette kan stærkt anbefales – USB-stikket skal nemlig pakkes væk, før eksamen skydes i gang, og man vil jo gerne have sine noter med til eksamen uden at fælde en hel regnskov.

Eksamenshallen ligger lige ved Amager Strandpark, så man meget belejligt kan tage sig en velfortjent øl med resten af holdet… bagefter.

Flintholm – CBS’ spritnye auditorier
CBS’ nyfødte og eminent indrettede baby-undervisningscentral slog dørene op ved semesterstarten. De rummelige auditorier lige bag Flintholm Metrostation giver de store hold så gode faciliteter, som muligt, og dertil kommer endnu flere hårdt tiltrængte studiepladser.

Projekt Flintholm er blevet bygget om i lyntempo (4. måneder fra projektstart til åbningsdag den 2. september), og der har været stort fokus på lys, lyd (især dæmpning af samme) og luft… og lækker hår (eller var det indretning?).

Campus Desk med it-bistand er der selvfølgelig, og samme gælder en kantine med begrænset udvalg. Og så er der endda computerstik til dem, der bedst kan lide at sidde på trapperne.

Der er en kort og en lang vej til at nå lokalerne. Kort sagt – drop gangbroerne og gå rundt om hjørnet ved Flintholm Allé (Flintholm-artikel link).

Skal vi til mundtlig eksamen… eller indlægges?
Der er lige et par adresser tilbage – og den ene er Solbjerg Allé 3. Her var der et forskningscenter med forskere i, og det er der ikke mere – i stedet er der lokaler til mundlig eksamen (der mangler stadig grønne borde og nye stole, men de kan bruges – og det bliver de).

Det er godt! Rigtig godt! Mundlige eksaminer blev nemlig i vid udstrækning afholdt i CBS’ meget begrænsede (i forhold til antal studerende) bestand af grupperum. Sig i kor: ”Vi elsker Solbjerg Allé 3" (over for Frederiksbergcenteret ved Falkonér Allé på Metro-siden).

Og så skal vi snart på hospitalet, nærmere betegnet Hamlet Privathospital (der ligger bag Finsensvej), men det bliver først til næste år… det skal vi også nok skrive om.