Undgå SU-tilbagebetaling og skattesmæk

Skrevet af Lajka Hollesen - Foto: SAXO EBANK - 17. juni 2011 - 10:476 kommentarer

Studieøkonomi: Mange studerende frygter hvert år at overskride deres fribeløb – det beløb man må tjene oveni sin SU – fordi deres indtægter ofte ligger over eller lige på grænsen til det tilladte. Mange føler sig derfor nødsaget til enten at framelde SU eller skære ned i deres arbejdstimer. Men en tredje udvej er at sætte det overskredne fribeløb ind på en pensionsopsparing.

CBS-studerende bag pensionsløsning ved overskredet fribeløb
BSc in International Business and Politics på CBS Niels Hangaard arbejder ved siden af sine studier. Han er faktisk kundechef i SAXO EBANK. Han snakkede med sin chef om, at man ret hurtigt kan komme i en økonomisk klemme ved at arbejde som studerende – med risiko for både at skulle tilbagebetale SU og et skattesmæk.

Det vidste han chef, administrerende direktør i SAXO EBANK, Jens K. Høyer, råd for. For det kan nemlig betale sig at tænke i pensionsbaner som studerende. Og nu har de to i samråd udarbejdet et notat, der kortlægger et pensionsalternativ for studerende, der står til at skulle betale penge tilbage.

Lad pensionen vokse, ikke skattesmækket
Studerende på videregående uddannelser, der modtager 5.486 kr. om måneden, må tjene 8.625 kr. før skat per måned. Det svarer til 103.500 kr. om året. Overskrides dette beløb, skal man betale SU tilbage. Men der findes et alternativ, der gør det muligt at styre uden om både SU-tilbagebetaling og skattesmæk.

- Indskud på en pensionskonto er en glimrende mulighed for at sætte lidt penge til side og undgå tilbagebetaling af SU, påpeger Jens K. Høyer.

Studerende med deltidsarbejde kan altså med fordel sætte det, de har overskredet deres fribeløb med, ind på en pensionskonto. Det giver dem et fradrag i indkomstberegningen, så de undgår at skulle betale skat og SU tilbage.

Lille indskud giver stor opsparing
Et pensionsindskud på 10.000 kr. med en forrentning på 3,5 procent vil i løbet af en 40-årig opsparingsperiode vokse til det firdobbelte.

- Du får rigtig meget for pengene, hvis du starter din opsparing tidligt. Med renters rente i 40 år kan selv et lille indskud vokse sig stort, grundet den meget lange opsparingshorisont. Som studerende skal du jo spare op til pensionen før eller senere – og jo tidligere, du gør det, desto bedre afkast, forklarer Jens K. Høyer.

To typer pensionsordninger
Alle lønmodtagere har mulighed for at indbetale penge på en pensionsordning. Indbetalingen kan ske via en arbejdsgiveradministreret ordning, hvor ens arbejdsgiver indbetaler til pensionen. Eller man kan vælge en privat ordning, hvor man selv indsætter beløbet.

Vælger man en arbejdsgiveradministreret pension, skal man oplyse det ønskede indbetalingsbeløb til sin arbejdsgiver. Det bliver så trukket det fra ens løn og sat ind på pensionsopsparingen. Man får fradrag for indskuddet og kan dermed undgå at overskride indkomstgrænsen i forhold til sin SU.
Man kan alternativt administrere indbetalingerne selv. Så skal man selv overføre dem fra sin lønkonto til sin pensionskonto. Banken indberetter så til SKAT, hvad man har indbetalt til pensionen, og man får herefter fradrag i sin indkomst.

50.000 kr. til forskel for et års for høj indtægt (efter 40 år)
Niels Hangaard og Jens K. Høyer har lavet beregninger for tre studerende, der alle har tjent for meget ved siden af deres SU. I de tre regneeksempler, betaler studerende A ikke ind på en pension, studerende B betaler ind på en pension og får så udbetalt pengene efter endt studie, mens studerende C betaler ind på en pension, der trækker renter i 40 år.

Differencen på blot et års for høj indtjening kan komme helt op på 50.000 kr. – efter 40 år, vel at mærke. Men selv hvis man bare lader dem ligge til efter endt studie og så får dem udbetalt, er det en overskudsforretning på mere end 10.000 kr.

CBS OBSERVER gengiver regnestykkerne herunder.

Info 

Tre studie(økonomi)relevante regnestykker - nu med pension

Fællestræk for alle tre studerende:
Indkomst pr. måned (før skat)                                10.000 kr.
Indkomst for et år (før skat)                                  120.000 kr.
Maksimal indkomst ved SU pr. måned                      8.625 kr.
Maksimal indkomst ved SU pr. år                          103.500 kr.
Overskredet fribeløb for året                                16.500 kr.

Studerende A – betaler ikke ind på pension
Løn udbetalt (ved 45 % skat af de 16.500 kr.)             9.075 kr.
SU-tilbagebetaling (grundet overskredent fribeløb)    -12.943 kr.
Tjent/skylder i alt                                                - 3.868 kr.

Studerende B – betaler ind på pension med udbetaling efter endt studie
Indsat på pension                                                  16.500 kr.
Udbetalt efter studie (60 % skat)                              6.600 kr.
Tjent/skylder i alt                                                  6.600 kr.

Studerende C – betaler ind på pension med udbetaling efter 40 år som pension ved forrentning med 4 %
Indsat på pension                                                  16.500 kr.
Efter 40 år ved 4 % i forretning                                79.200 kr.
Udbetalt som pension (40 % skat)                          47.520 kr.
Tjent/skylder i alt                                                47.520 kr.

Sådan kommer du i gang
Kontakt dit pengeinstitut og opret for eksempel en arbejdsgiveradministreret kapitalpension.
Giv din arbejdsgiver besked om ordningen.
Informér løbende din arbejdsgiver om det beløb, der skal sættes ind på pensionen.
Invester din pension, og se den vokse.

BilagStørrelse
Image icon su.jpg238,32 KB

Kommentarer

Først vil jeg sige, at det bestemt ikke er noget nyt SAXO bank har fundet på og ethvert pensionsinstitut/bank kan hjælpe med at oprette en pensionsopsparing. 

Jeg har selv benyttet mig af ovennævnte "trick" igennem min studietid - dog er jeg af den opfattelse af at man ikke kan indbetale til pension selv. SU-styrelsen skriver også på sin hjemmeside at det kun er virksomhedsadministrerde pensionsopsparinger, der giver sig udslag i Egenindkomsten (Som SU styrelsen kalder det). Men hvorvidt det også kan lade sig gøre med en privat pensionsopsparing tør jeg ikke sige - blot gøre opmærksom på de divergernede oplysninger. 

Derudover kan jeg anbefale at indbetale til pension, da man kan benytte dem til at investere i aktier mv. og en rigtig business school studerende vil jo gerne lære de finansielle markeder at kende. 

 

 

 

Hvad synes du?

Først vil jeg pointere det er godt, der bliver sat fokus på dette emne, da det det kan være kilde til meget frustration hos studerende.Men jeg synes, der mangler lidt præcision. Såvidt jeg er bekendt med reglerne er det kun indenfor rammerne af en kapitalpension man kan lave dette "trick" og stadig modtage sin SU. De indbetalinger man kan lave på en kapitalpension er begrænset til ca. 46.000 Dkr. om året. Kan dette bekræftes?

Derudover er der en mindre fejl i eksemplerne, da SU styrelsen giver rabat på de første 10.000 dkr man betaler for meget. Af den sum skal man kun tilbagebetale 50%.Derudover påregner de et administrationsgebyr på 7 procent af de penge man måtte have betalt for meget.

Hvad synes du?

Jeg kan fra personlige erfaringer sige at det kun er arbejdsgiveradministreret pensionsordninger der kan fratækkes indkomsten der regnes op imod SU’en. Logikken er meget simpel, hvis den er arbejdsgiveradministreret har den studerende aldrig modtaget pengene og derfor modregnes de ikke, hvorimod hvis den studerende selv indbetaler så er pengene blevet udbetalt til den studerende engang og derfor indgår i den studerendes rådighedsbeløb.

 

Hvad synes du?

Først: Nicki har ret. At indbetale selv duer ikke. Dette er meget vigtigt.

Dernæst: Din arbejdsgiver kan indbetale meget mere end 46.000. Du kan indbetale således:

Arbejdsgiveradministeret Ratepension: 46.000,- (50.000,- incl arbejdsmarkedsbidrag).

Arbejdsgiveradministeret Kapitalpension 100.000,- (108.695,-  incl arbejdsmarkedsbidrag).

I alt 146.000,- / 158.695,- pr. år:-)

Nu er jeg tilfældigvis selv studernede og kunde hos SAXOEBANK og mine arbejdsgivere indbetaler hen over året 60 % til ovenstående pensionkonti og 40 % til lønkonto. Så kan man, hvis man er en flittig studerende og arbejdstager, både nå loftet for fribeløbet (ca. 100.000) og loftet for arbejdsgiveradministrerede pensionskonti (ca. 150.000). 

Et eksempel D kan være at man investerer sine pensionspenge i aktier. Kan man over en 40-årig periode have et årligt afkast på 10 % vil man efter 40 år få udbetalt ca. en halv mio i eksemplet ovenfor (diverse skatter, gebyrer og udbytter ikke indregnet). Men på fx et typisk 5-årigt uni-studie hvor du tilmed trækker uddannelsen ét år på bachelor delen og ét år på kandidatdelen ( i alt 7 års udbetalt SU) burde du kunne få udbetalt mindst 25 mio fra dit "studiejob" når du går på pension og samtidig have fået SU under hele din uddannelse og hvis man regner med 10% årligt afkast og at du rammer loftet hvert år i din studietid for indbetaling til pension (ca. 150.000,-). 

Men går man efter højt afkast kunne man hæve sin pensionsopsparing (er det overhovedet nødvendigt at det er efter endt studietid?), putte dem i et almindeligt depot når man er færdig med at studere og dernæst lave en hensigtsmæssig gearing og samtidig huske at blive gift så du ikke skal betale så meget i aktieskat. Det burde, teoretisk set over tid give det størst tænkelige afkast.

Hvad synes du?

" hensigtsmæssig gearing " - hvorfor ikke bare ligge alle pengene på rød, hvis du er gambler ??

Hvad synes du?

I eksempel A er der ikke taget højde for, at du får nedskrevet din skattepligtige indkomst med den tilbagebetalte SU (12.943), derfor får du en skatterabat svarende til skatteværdien af dette beløb - KORREKT?

Hvad synes du?