Universitetsstuderende og BCG reder barnet

Skrevet af - Foto: Henriette Frausing - 27. maj 2016 - 11:430 kommentarer
Vindergruppen fra venstre: Ulrik Kirk Hansen (KU), Bjørk Bech Mikkelsen (AU), Marietherese Burghold (strategi, organisation & ledelse CBS), og Nikolaj Mandsberg (DTU).

Case competition: Til BCG’s årlige ‘Crack The Case’ skulle 19 talentfulde studerende, fra forskellige universiteter, prøve at være konsulenter for en weekend. Årets case var Red Barnet, og CBS var repræsenteret på vinderholdet.

Da konsulentvirksomheden BCG skulle planlægge årets udgave af deres case competition ’Crack The Case’, bestemte de sig for, at årets case skulle være noget, udover det sædvanlige.  Problemstillingen skulle hverken være fortænkt, eller allerede løst.

Casen skulle derimod udspringe af noget, hvor studerende reelt vil kunne gøre en forskel. Valget faldt derfor på hjælpeorganisationen Red Barnet.

19 udvalgte studerende fra forskellige universiteter blev inviteret 3 dage til Kokkedal Slot. Her skulle de dykke dybt i konsulentværktøjskassen, og komme med forslag til hvordan Red Barnet ville kunne ændre deres strategi.

De studerende blev inddelt i hold af 4-5 personer og skulle med kyndig vejledning fra repræsentanter fra BCG og en projektleder fra Red Barnet udforme deres strategiske anbefalinger.

CBS’ere fik både sejr og internship

I løbet af de 3 intensive dage, arbejdede deltagerne ikke kun på deres løsningsforslag. Der var løbende arrangeret middage og en omgang lerdueskydning på slottets plæne. På den måde kunne alle lære hinanden at kende på tværs af holdene.

På tredjedagen skulle grupperne præsentere deres forslag for et dommerpanel. Panelet bestod blandt andet af den administrerende direktør for Red Barnet, Jonas Lindholm, og Managing Partner fra BCG Danmark, Mai-Britt Poulsen.

Løsningsforslagene var meget forskellige, kreative og virkelighedsnære. Den gruppe, som bedst formåede at kombinere kreative ideer samt med casematerialet og lave en fremragende fremlæggelse, stak af med prisen. Og der var gruppen, der bestod t af Marietherese Burghold, som læser Strategi, Organisation & Ledelse på CBS; Ulrik Kirk Hansen, som læser Biomedicin på KU; Bjørk Bech Mikkelsen, som læser Virksomhedsledelse på AU; og Nikolaj Mandsberg , som læser Fysik og Nanoteknologi på DTU.

De konkrete løsningsforslag er fortrolige, men de bliver højst sandsynligt indarbejdet i Red Barnets strategi fremmadrettet.

Der blev tillige udvalgt fem studerende på tværs af grupperne til vindere af et BCG internship baseret på en helhedsvurdering af deres indsats i konkurrencen. En af de udvalgte var Sidsel Green, som læser International Business & Politics. De øvrige var Ulrik Kirk Hansen, som læser Biomedicin på KU, Bjørk Bech Mikkelsen, som læser Virksomhedsledelse på AU, og Nikolaj Mandsberg , som læser Fysik og Nanoteknologi på DTU.