Vær med, når forskningen oversættes til hverdagssprog

Skrevet af Helle-Lise Ritzau Kaptain - 2. marts 2016 - 11:070 kommentarer
Jesper Clement holder øje med forbrugernes øjenbevægelser, når de handler. Her bruger han eye tracking. Foto udlånt af PACKobserver.dk.

12 forskere fra CBS har valgt at deltage, når danskerne fra 2. marts helt gratis kan bestille en forsker til at fortælle om lige præcis det, man synes er allermest interessant.

Kender du det, at man kommer til at tænke over et eller andet, man synes er vildt spændende? Noget, der måske ligger langt fra ens hverdag, og det synes håbløst at finde svar på alle de spørgsmål, der dukker op?

Næsten uanset, hvad emnet er, er der sikkert en eller flere, som forsker i lige netop det eller noget, der minder om. Tænk, hvis du kunne få dem til at forklare, hvad det hele går ud på. Og ovenikøbet på en måde, så du forstår det.

Det kan du i uge 17 fra 25. april til 1. maj. Da får forskerne nemlig mulighed for at promovere deres forskning i anledning af Forskningens Døgn. Og som noget nyt har forskerne i år fået mulighed for at tilbyde deres foredrag flere gange spredt over ugen.

CBS spænder bredt

I år stiller ikke færre end 12 forskere fra CBS op til Bestil en Forsker. Der er adjunkter, ph.d.-studerende, lektorer, professorer og en enkelt professor emeritus på listen, og alle har de det til fælles, at de ønsker at promovere deres forskning og nå ud til så mange nysgerrige og videbegærlige danskere som muligt.

Vi har talt med tre af forskerne for at høre, hvad der får dem til at stille op til Bestil en forsker. Det er professor Michael Møller fra Institut for Finansiering, som giver gode råd til en fornuftig privatøkonomi, lektor Karl-Heinz Pogner fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, som fortæller, hvordan T-shirts er blevet et magtfuldt kommunikationsmiddel på tværs af grænser og kulturer, og lektor Jesper Clement fra Institut for Afsætningsøkonomi, som fortæller, hvordan vores hjerner reagerer på det, vi ser, når vi handler.

Samtlige 12 forskere kan du læse mere om i infoboksen under artiklen.

Økonomi for dummies

- Jeg ser det som en del af mit job at tilbyde at holde foredrag. Det offentlige betaler min løn og giver mig tid til at forske, og så er det naturligt, at jeg stiller op til forskerdagene, siger professor Michael Møller fra Institut for Finansiering.

Hans foredrag behandler privatøkonomiske problemstillinger med hovedvægt på finansierings-, forsikrings- og investeringsbeslutninger. Umiddelbart kan det lyde lidt tørt og svært tilgængeligt, men det er det slet ikke, når Michael Møller først sætter ord på:

- Finansieringsteori for private drejer sig ikke om at være smart. Det gælder om at undgå at dumme sig for meget. Folk har en tendens til overforsikring, til selvovervurdering og til at udskyde ting til i morgen. Så du skal ikke søge at finde de rigtige aktier, for det kan du ikke, siger Michael Møller og tilføjer:

- De rige dummer sig på investeringssiden, de fattige på lånesiden. Få får større belønning for at spare op end folk med gæld. Evnen til at udskyde forbrug (tålmodighed) er den væsentligste vej til at undgå finansielle ulykker.

Michael Møller har ikke særlige ønsker om, hvem der booker ham til at holde foredraget ”Privatøkonomi og finansiering”. Bare han har en vis viden om, hvem tilhørerne er, så stiller han lige så gerne op for at holde foredrag for gymnasiaster som for pensionister, fagfolk som ’almindeligt interesserede’.

Hele foredraget på bagsiden af en konvolut

- Folk som jeg kaldes jo forskere, men da vi bruger lige så meget tid på undervisning som på forskning, kunne man med lige så stor ret kalde os undervisere eller pædagoger. Hvordan man bedst forklarer en økonomisk problemstilling, afhænger meget af tilhørernes forudsætninger. Den samme viden skal formidles på vidt forskellig måde afhængig af tilhørerne, og det er for mig den interessante udfordring ved forskerugen, siger økonomiprofessoren, som er en af de mest erfarne foredragsholdere i CBS’ team.

Og han har derfor også et par ord til de forskerkolleger, som deltager for første gang:

- Frygt ikke for at sige noget, du selv finder utroligt banalt. Sæt dig i tilhørernes sted og husk på, hvor lidt du vidste om dit nuværende ekspertemne, før du begyndte at studere. Skriv på bagsiden af en konvolut de ting ned, som du ønsker, at deltagerne skal huske, når de går fra foredraget. Og hold dig til den konvolut, lyder altså de gode råd fra Michael Møller.

Michael Møllers foredrag varer fra 45 til 90 minutter efter behov. Læs mere her

Hardcore forskning på catwalken

Du møder et menneske, spørger til hans/hendes T-shirt, og så er samtalen allerede i gang. T-shirt sproget er universelt. “There are T-shirts here, T-shirts there, T-shirts everywhere”, som lektor Karl-Heinz Pogner fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, siger.

Men hvordan kan det være, at T-shirts både er blevet et ikon for globaliseringen, masseproduktionen og individualiseringen? Ikke bare for dem, der producerer T-shirts, men også for dig.

Hvorfor er dette stykke 'traditionelle' vestlige undertøj blevet et globalt redskab til at udtrykke personlige og sociale budskaber, meninger og identiteter?

Karl-Heinz Pogner ved, at det hele handler om kommunikation, og netop folk fra kommunikationsbranchen er da også nogle af dem, han meget gerne taler med, for at de også kan se kommunikation fra en lidt anden vinkel.

Og vinkler er der nok af, når man bestiller Pogner. Hans foredrag er et modeshow, der fortæller forskellige historier om T-shirten, og hvordan den er blevet et lærred for personlig og social identitet.

Klokkeklare signaler

- Mit foredrag er en blanding af sjov og dyb alvor. Jeg vil gerne bryde med den gængse opfattelse af forskere og forskning, og jeg synes, det er utroligt spændende at opleve, hvad forskning kan sige helt almindelige, nysgerrige mennesker, siger Karl-Heinz Pogner.

Der er mange, som tænker over, hvilket budskab, de sender med deres T-shirt. Siden 1930’rne har de mærkebevidste sendt velhaver-signaler med en lille krokodille på deres tennis- og senere poloshirt. Og når unge mennesker i dag går i T-shirt med en elg, sender de budskabet ’jeg er en Abercrombie’, men må så også stå for skud for modstanderne af modeimperiets specielle forretningsmetoder.

- Med T-shirts kan vi være del af et større community. Men T-shirts, der bæres af f.eks. FC Barcelona- eller Bayern München-fans, er samtidig hardcore business, forklarer den tyskfødte lektor, som igen understreger, hvor unik T-shirten er til at kommunikere på tværs af verdensdele og befolkningsgrupper:

- Hvis du går med en T-shirt fra Wacken Open Air (Europas største heavy metal-festival i den tyske by Wacken, red.), vil du blive genkendt af andre, som elsker metal, uanset hvor i verden, du er – og igen er samtalen i gang.

Karl-Heinz Pogners foredrag varer cirka 60 minutter. Læs mere her

Hvad du ser og især hvad du ikke ser før du køber

Lektor Jesper Clement fra Institut for Afsætningsøkonomi ved, om nogen, hvordan vi alle reagerer, når vi er ude at handle. Og det er meget ofte, vi bruger mellemgulvet i stedet for fornufthjernen, siger han.

Det pudsige er, at vi sjældent fortryder vores impulskøb. Vi sørger bare for at finde på en god forklaring for, hvorfor vi pludselig måtte købe de vanvittigt dyre pink stilletter med rhinstene og 15 centimeter høje hæle, selvom vi normalt aldrig bruger pink, ikke skal til fest foreløbig og faktisk helst går i fornuftige sneakers.

Men hvad er det, der får os til at vælge en given vare. Det giver Jesper Clement svar på i foredraget ’Det er øjet der kigger, men hjernen der ser’. Det hele handler om neuromarketing, hvor man undersøger forbrugernes hjerner for at finde ud af, hvordan og hvorfor vi reagerer på bestemte input.

Flere firmaer har øget deres salg markant ved brug af duftstoffer, der påvirker forbrugernes underbevidsthed, men også farver, portrætter med øjenkontakt og ikke mindst store kontraster tiltrækker vores opmærksomhed.

Synet bombarderes af indtryk

Vores væsentligste sans er nemlig synet, der er skabt til et liv på savannen. Synet er super effektivt til at opdage farer, der kommer ind fra siden, og som kunne være en trussel for vores liv. Dette perifere syn, er følsomt overfor bevægelser og kontraster. Hvis vi skal se detaljer, må vi stirre direkte på tingen og bruge vores centrale syn. Det er faktisk kun i det centrale syn, at vi kan se farver.

Hjernen, der omsætter informationen fra øjet, er skabt til at spare på energien. Da det perifere syn kræver mindre energi end det centrale syn, så stopper vi med at kigge stift på tingen, når vi synes, at nok er nok.

-I virkelighedens verden giver disse to visuelle systemer os nogle interessante udfordringer. Normalt lægger vi slet ikke mærke til det, men det kommer du til, når du hører dette foredrag, lover Jesper Clement, som netop behandlede kontrasternes tiltrækning af opmærksomhed i sin ph.d.

Ligesom de øvrige forskere brænder Jesper Clement for sit stofområde, og man vil jo altid gerne fortælle om sit barn, som han siger med et stort smil. Alle danskere kan bestille ham i forbindelse med Forskningens Døgn, og han tager gerne ud på gymnasierne, for at de unge forbrugere kan blive mere bevidste om de ofte kyniske forretningsmetoder. Allerhelst taler han dog til og med politikerne og andre, som har en mening om indkøb af dagligvarer.

Jesper Clements foredrag varer cirka 60 minutter. Læs mere her.

Bestil en Forsker

Alle har mulighed for gratis at få besøg af en forsker under Forskningens Døgn. Listen over forskerne og deres emner og bestillingsformularen finder du på Bestil en Forsker. Du kan bestille fra i dag, onsdag 2. marts og indtil 1. april.

Info 

Forskerne, du kan bestille

De 12 forskere fra CBS, som har meldt sig til Bestil en Forsker i forbindelse med Forskningens Døgn 2016, er:

Anna Linda Musacchio Adorisio, adjunkt: Storytelling in organizations

Karl-Heinz Pogner, lektor: The T-shirt is the message. Om identitet og T-shirt kommunikation

Martin Jarmatz, ph.d.-studerende: The psychology of pricing  

Michael Møller, professor: Privatøkonomi og finansiering 

Michael Tell, adjunkt: Skattely og multinationale selskaber 

Elizabeth Benedict Christensen, ph.d.-studerende: False narratives & coming out: How undocumented youths hide and share their immigration status in the U.S. 

Jesper Clement, lektor: Det er øjet der kigger, men hjernen der ser 

Lisbeth Clausen, lektor: Nye trends i Japan 

Ravi Vatrapu, professor:  Big Data: What can we learn from Facebook, Twitter etc.? 

Henrik Holt Larsen, professor emeritus: HRM: Human Resource Management 

Stefan K. Sløk-Madsen, Ph.d.-studerende: Hvorfor koster varer, hvad de koster? 

Peter Juel Henrichsen, lektor og forskningsleder: Tal dansk til din robot - speak English to your robot