”Vi skal sikre de 95 procent og forhindre en krise”

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Jørn Albertus - 4. december 2014 - 9:531 kommentar
Rektor Per Holten-Andersen og resten af CBS' direktion var under stærk kritik fra medarbejderne, da de stod på mål for de kommende besparelser og afskedigelser.

CBS’ direktion står trods pres fra alle sider internt på CBS fast på beslutningen om de store besparelser og afskedigelserne og vil hverken reducere eller udskyde. Forpligtelsen til at sikre en bære dygtig fremtid for mest mulig CBS gør det utænkeligt at gamble.

Udsigten fra første sal i Kilen er grå og kold i disse dage – lige så grå og kold som stemningen blandt mange af organisationens medarbejdere er. CBS er måske ikke i krise, og sparerunden med bebudede masseafskedigelser et tiltag for ikke at komme i decideret krise, men...

For rektor Per Holten-Andersen og resten af CBS’ direktion er det ikke bare triste og ubehagelige, men også travle dage. Ud over de akutte og svære interne møder med HSU, institutlederne og det åbne informationsmøde, står den også på hårde møder i ministeriet om udviklingskontrakten.

På det åbne informationsmøde onsdag den 26. november, hvor den øverste ledelse så en stor forsamling triste og vrede medarbejdere, præget af bekymring og usikkerhed om deres og CBS’ fremtid, var budskabet klart og urokkeligt: CBS skal spare de mere end 60 millioner kr. om året fra 2017 og fremefter.

CBS OBSERVER har interviewet rektor Per Holten-Andersen og spurgt ind til en række af de kritikpunkter, mange af CBS’ VIP og TAP stadig bærer i sig efter informationsmødet.

Må og skal fokusere på at sikre hovedparten

Er der virkelig ingen mulighed for at mindske eller udskyde besparelserne?

- Hvis vi ikke skærer de 5 procent nu, kan vi kort og godt ikke sikre en bæredygtig vej frem for de 95 procent. Det er en svær beslutning, og vi ville i direktionen ønske, at vi ikke skulle træffe den. Men det er vores ansvar som ledelse at træffe den slags beslutninger, når det er nødvendigt.

- Jeg kan sagtens forstå dem, der er kede af det og føler sig utrygge, og som rækker ud efter alle mulige andre måder at håndtere CBS’ situation på. Vi er selv rigtig kede af situationen, men besparelserne lige nu er nødvendige for at sikre, at CBS’ kan drives forsvarligt videre også om 5 og 10 år.

- Hvert eneste år bliver der barberet 2 procent af CBS’ bevilling. Nogle af midlerne får vi så tilbage med forskellige betingelser bundet fast i halen på, som vi så i større eller mindre grad kan leve op til, men frem til nu har CBS’ primært klaret skærene ved konstant vækst i antallet af studerende og løbende effektiviseringer.

- Men vi kan ikke længere klare skærene ved vækst og løbende effektiviseringer. Vi er derfor nødt til at reducere udgifterne igennem nedskæringer, da der ikke umiddelbart er udsigt til at vi får øgede indtægter. Det er rettidig omhu og den eneste måde, at vi kan forhindre, at CBS som heldhed virkeligt kommer i krise... sagt med respekt for, at den nuværende situation desværre er alt rigelig kritisk for de berørte.

- Der er ingen tegn på, at CBS kan regne med hjælp udefra, ligesom det ikke er sandsynligt, at vi selv vil kunne generere bare tilnærmelsesvist ekstra indtægter på de 60 millioner kr. om året til CBS’ overordnede drift.

Kommunikationen kunne nok være bedre, men...

CBS’ medarbejdere har været meget utilfredse med direktionens kommunikation om sparerunden – at der har været for lidt, og at den, der har været, har været for fjern og abstrakt. Er der et problem med CBS’ ledelseskommunikation?

- Vi kunne nok have været bedre i vores kommunikation, og i tilbageblikkets lys skulle vi ikke have ventet så længe efter den første udmelding med at holde informationsmødet. Men vi har kommunikeret de informationer ud, vi sad inde med, så snart vi havde dem, både på intranettet og gennem OBSERVER.

- Nu må man også tænke på, at vi i direktionen sideløbende med udmeldingerne på intranettet har haft flere møderunder, hvor vi har snakket med institutlederne om de kommende besparelser, og er i gang med endnu en.

Det er meget nemmere at forudse i tilbageblik

En stor del af kritikken er gået på, at I i CBS’ overordnede ledelse da må have kunne forudse denne situation og ageret for at forhindre den på et tidligere tidspunkt. Kunne I ikke have udvist mere rettidig omhu?

- Beslutningerne om de mange VIP-ansættelser blev dengang truffet ud fra en blanding af fortsat forventet studentervækst på 4 procent om året, et meget klart behov efter flere års stilstand i rekrutteringen og et stærkt pres fra politikerne og ministeriets side om at sætte den akkumulerede egenkapital i spil.

- Forudsætningen fra dengang – at naturlig afgang og udløb af tidsbegrænsede stillinger kunne bringe CBS i økonomisk balance igen – har holdt stik. Hvad, der ikke blev afdækket tydeligt nok dengang, var de strukturelle problemer, der ville komme, hvis vi havde fastholdt denne tilgang.

- Det var først da vi fik indført 5-årsbudgettering og kiggede de forudsætninger nærmere efter i sømmene, billedet begyndte at tegne sig klart: det ville kort og godt svække os fagligt for meget på afgørende vigtige områder, som CBS’ uddannelser – og dermed indtægter – er afhængige af.

Strukturel nødvendighed, ikke strategisk prioritering

I har i ledelsen fået stor kritik for at forfølge en strukturel strategi, der værner om de Business School-kernefaglige områder på bekostning af de blødere i jeres disponering mellem institutterne, uden forudgående diskussion i organisationen. Kan du benægte, at i skærer dybere, jo længere man kommer fra ’kernen’?

- Oplevelsen af, at vi i direktionen har udformet en uofficiel strategi om ’core’ og ’ikke-core’, som har drevet, hvor store besparelser de enkelte institutter skal finde, er forståelig. Det er jo rigtigt set, at institutterne med de blødere fagområder i klassisk Business School-forstand er dem, der nu skal skære dybest.

- Men CBS er – og skal fortsat udvikle sig som – et ’Business Univeristy’ som beskrevet i BiS-strategien. Der er 2 forhold, der gør sig gældende: Det ene er rent økonomisk – altså STÅ-produktion pr. underviser. Det andet er sammensætningen af CBS’ VIP-bestand, dengang der blev skruet op for rekrutteringen.

- Hvad STÅ pr. VIP i de mindre beskårne institutter angår, så er den generelt højere og skaber større indtægter pr. VIP for CBS, end det generelt er tilfældet i de ’blødere’. De servicerer desuden primært de uddannelser, der både er størst søgning til og størst efterspørgsel på kandidater fra i erhvervslivet. 

- De fagområder har CBS’ derfor et stærkt behov for at få styrket. Det er kort og godt en nødvendig beskyttelse af CBS´ STÅ-produktion og indkomstgrundlag at reducere mindre der, hvor der er en stor STÅ pr. ViP-produktion. 

- Hvis vi nu blot lod tilfældighedernes spil bestemme, hvor afgangen ville indtræffe gennem udløb af tidsbegrænsede ansættelser og naturlig afgang, så kunne det, vi havde gjort for at styrke os, hvor vi var mest sårbare, være spildt.

- Det kunne vi ikke gøre og samtidig være vores ledelsesansvar bevidst. Direktionen vil indenfor disse rammer fortsat sikre, at CBS til stadighed har en bred faglig portefølje og dermed placerer 'business' i en bred social, politisk og kulturel kontekst.

De internationale forskere og CBS’ løfter

Ved informationsmødet var det jo i meget høj grad de internationale forskere, der tog bladet fra munden og gav udtryk for deres utryghed og oplevelse af svigt fra CBS’ side. Hvordan kan CBS afskedige medarbejdere, der risikerer at skulle forlade et land, de flyttede til netop for at arbejde på CBS?

- Jeg er på det rene med, at der er forskel på opfattelsen af ’tenure’ i engelsk og amerikansk forstand og dansk fastansættelse. Fastansættelse på et amerikansk universitet har da også altid været et meget trygt forhold, og en situation som den vi står i med udsigt til afskedigelser af VIP utænkelig.

- De internationale VIP er ansat på samme vilkår og efter samme regler som de danske. Når vi i direktionen får listerne fra institutlederne vil det afgørende være den enkelte VIP’s overordnede bidrag til CBS i form af forskningsproduktion, STÅ, eksterne midler og lignende, ikke nationalitet.

- Det samme gælder udløb at tidsbegrænsede stillinger, hvor det har været klart aftalt fra ansættelsen, at stillingen var tidsbegrænset. Der kan der så være enkelte, vi på grund af det enkelte fagområdes konkrete behov og den enkeltes kvalifikationer ønsker at fastholde.

- Men CBS vil klart honorere, hvor der konkret er givet løfte om ’tenure’ – forstået som fastansættelse efter helt normal faglig procedure indstillingskriterier – for dem, der blev ansat under de forudsætninger.

Vi skal ikke nå det samme med færre TAP denne gang

CBS administrative medarbejdere står nærmest vantro over udsigten til at skulle skære 20-30 stillinger efter allerede at have været gennem en afskedigelsesrunde for 3 år siden og kan ikke se, hvordan de skal kunne løbe endnu hurtigere. Hvordan skal de kunne løfte opgaven fremover?

- Nedskæringerne i administrationen går mig meget på, og det virker paradoksalt på mig, at vi samtidig er bevidst om, at det mærkbart vil sænke kvaliteten af ydelserne for CBS. Vi har i forvejen generelt for få TAP i forhold til de opgaver, vi skal løfte.

- Men der var ingen måde, det akademiske område kunne klare at skære lønningerne med mere end de 35 millioner kroner. Der var ingen vej uden om også at skære 10 millioner lønkroner i administrationen.

- Denne gang er der ikke så tale om, at vi blot skal løbe stærkere og nå det hele med færre hænder. Vi er nødt til at se på vores aktiviteter – på hvad vi kan holde op med at gøre, og på hvor vi kan skære i vores service.

Kun langsigtede og meget usikre lyspunkter

Du nævnte ved stormødet, at der kunne være lysere udsigter på sigt, fordi Kvalitetsudvalget nu havde gjort CBS’ bevillingstal til ’kanon’, og fordi CBS udviklingskontrakt ikke kan efterleve de politiske hensigter om øget kvalitet i uddannelserne. Er der slet ingen hjælp at hente der?

- At Kvalitetsudvalget selvstændigt opererer med samme sammenligningstal som CBS gør kun, at vi i vores argumenter fremover kan påpege, at vores fremstilling af uligheden i bevillinger mellem universiteterne ikke blot er et partsindlæg.

- I vores forhandlinger med ministeriet om CBS’ kommende udviklingskontrakt fastholder vi faktisk blot, at den skal afspejle virkeligheden. Vi kan og vil ikke give det indtryk, at vi blot kan øge uddannelsernes kvalitet og forskningsbasering i en situation, hvor vi er i gang med at afvikle eller afskedige op til 50 VIP og derfor nødvendigvis må drosle udviklingen tilbage til 2011-niveau af økonomiske årsager.

- Den samlede situation gør det meget tydeligt, at CBS’ økonomiske situation ikke kun er CBS’ problem, men et mere overordnet politisk prioriteringsproblem. Men selv hvis der var hjælp at hente fra politisk side, så er udsigterne til det så langsigtede og for nuværende usikre, at vi ikke kan gamble på det.

Hverdagen går videre – det skal vi også

Så vi skal bare standse mest muligt og droppe alle nye aktiviteter og tiltag?

- Det hverken kan eller vil vi gøre. CBS er i gang med en kursjustering, vi er ikke i gang med at afvikle fremtiden.  Hverdagens aktiviteter og initiativer med en længere tidshorisont på CBS vil og SKAL gå videre for de 95 procent, såvel når denne proces er overstået... men også nu, mens vi står midt i den.

- Vi vil ikke holde op med at investere både tid, kræfter og penge i fremtiden uanset, hvor nedslående stemningen kan være lige nu. Der er en dag i morgen, og det, vi gør lige nu, vil og skal sikre morgendagen og mest muligt CBS for flest muligt af os.

Kommentarer

Jeg tror, at Per vil det godt på CBSs vegne. Og jeg tror også, at der er rigtigt mange VIP'ere og TAP'ere på CBS, som er villige til at lytte til gode argumenter. Men hvis det selv efter en længere forklaring som denne, fremstår endnu mere tåget, hvad årsagen er til den nuværende krise, og hvor vi skal hen som organisation, ja, så er det jo ikke nemt. Det er jo ihvertfald svært at argumentere for - som Pet tilsyneladende gør - at vi skal levere mindre og dårligere undervisning, og at vi samtidig skal levere mindre forskning. Det giver simpelthen ikke mening som strategi for CBS og går imod alt, hvad diverse Undervisnings- og Forskningsministre har argumenteret for i det sidste årti. Og det går også imod enhver form for faglig logik. Mao. at man som underviser på CBS i fremtiden skal forsøge at levere mindre og dårligere undervisning.

Hvad synes du?