Vi vælger studie med hjertet fremfor pengepungen

Skrevet af Helle-Lise Ritzau Kaptain - Foto: Suravid@dreamstime.com - 25. april 2013 - 15:320 kommentarer
Hjertet vejer tungest, når danskerne vælger studie. I modsætning til både svenske, tyske og engelske unge, som i langt højere grad vægter, hvad de kan tjene, når de er færdige på universitetet.

Faglig interesse og lyst er langt vigtigere for danske unges studievalg end drømmen om at tjene kassen, når de er færdige. Det viser en ny undersøgelse, hvor tænketanken DEA har sammenlignet baggrunden for danskernes valg af studie med studerende fra vores nabolande.

Danske studerende prioriterer faglig interesse og lyst frem for udsigten til høj indkomst, når de vælger studie. Det viser en spørgeundersøgelse, som har sammenlignet de danske studerendes motivation og studieintensitet med Sverige, Tyskland og England.

Kun to procent af danskerne svarer, at den fremtidige løn er hovedårsagen til studievalget, og kun fire procent skæver til arbejdsmarkedet, når der skal vælges uddannelse.

I England har hver tredje svaret, at lønnen er hovedårsagen, mens 13 procent af de svenske studerende kigger på fremtidige jobmuligheder, inden de vælger uddannelse.

En tredjedel af danske studerende holder pause inden studiestart
Det er tænketanken Dea, som har spurgt de studerende, hvad der motiverer dem til at vælge uddannelse, og hvad der motiverer dem undervejs i uddannelsen?

Svarende fra de i alt 1.790 studerende under 30 år på universitetsuddannelser i Danmark, Sverige, Tyskland og England har samtidig vist, at især de engelske og tyske studerende lægger relativt mere vægt på mulighed for høj indkomst end danske studerende.

Mænd er generelt mere motiverede af høj indkomst, når de vælger uddannelse end kvinder. Og i mindre grad motiverede af faglig interesse end kvinder. Dog er kønsforskellene i prioritering små i Danmark sammenlignet med de øvrige lande.

Undersøgelse viser samtidig, at 32 procent af danskerne brugte tid i året op til universitetsstart på arbejde, rejser, højskoleophold og lignende, mens det kun var 6 – 12 procent af de unge fra de øvrige lande, der tog en ”fritidspause” før de gik i gang med studierne.

Info