Videnskabsminister i rette med rektor

Skrevet af Bjørn Hyldkrog - Foto: Martin Mydtskov-Rønne - 9. november 2010 - 16:293 kommentarer
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen finder 'den lille forskel' i forsknings- og uddannelsesbevillinger velbegrundet.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen forsvarer i dag, tirsdag den 9. oktober, fordelingen af universiteternes forskningsmidler og afviser rektor Johan Roos’ påstand om, at den skævvredne fordeling af forskningsmidler universiteterne imellem er fejl. Forskellen er velbegrundet, giver hun udtryk for i et debatindlæg i Information.

”Der er stor forskel på omkostningerne ved at drive det, vi kalder for de våde og de tørre fag på universiteterne. De våde fag kræver dyrt laboratorieudstyr og af hensyn til sikkerhed, må der kun være få studerende i laboratorierne af gangen. Derfor er der også forskel på, hvor mange penge universiteterne får per student til henholdsvis våde og tørre fag.”

Sådan skriver videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i sit debatindlæg, hvor hun også påpeger, at teknisk, sundheds- og naturvidenskabelig forskning er markant dyrere end humanistisk og samfundsfaglig forskning. Da dette ifølge videnskabsministeren også skal afspejle sig i taxameterbevillingerne og i basismidlerne, er forskellen velbegrundet.

Den store forskel ’våde’ DTU og ’tørre’ CBS imellem
Som CBS OBSERVER skrev torsdag den 4. oktober, forventes CBS at levere forskningsbaseret undervisning til 11 procent af Danmarks studerende for kun tre (3) procent af de fordelte basismidler til universiteternes forskning. Hvor CBS får 17.000 kroner pr. studerende, modtager DTU – der netop bedriver ’våd’ forskning og uddannelse – 190.000 kroner pr. studerende i basisbevilling til forskning. Det er mere end 11 gange så meget per studerende som på CBS.

Hvad uddannelserne angår, så modtager DTU’s uddannelser altovervejende 57.000 kr. om året pr. studerende her i 2010, mens CBS’ uddannelser modtager 21.500 kr. om året pr. studerende.

Den samlede difference i årlig bevilling pr. studerende er således forskellen mellem i alt 247.000 kr. for en DTU-studerende og 38.500 kr. for en CBS-studerende  – i alt 208.500 kr. mere pr. studerende om året.

De årlige forsknings- og uddannelsesbevillinger skal dække alt 
Danmarks universiteter finansieres hovedsageligt af midler fra bevillinger til uddannelse, basismidler til forskning, konkurrenceudsatte forskningsbevillinger og midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Disse midler dækker således alle universiteternes udgifter – fra bygninger, husleje, inventar og bygningsdrift over el, vand og varme til aflønningen af administrativt og videnskabeligt personale samt alle andre omkostningskrævende aktiviteter.

Kommentarer

Med frygt for med rette at kunne beskyldes for at bedrive argumenterende journalistisk: Det enkelte universitets udgifter til husleje, el, vand, varme, inventar, bygningsdrift samt aflønning af henholdsvis VIP og TAP må kunne antages at ligge nogenlunde på niveau fra universitet til universitet.

Det må således forholde sig sådan, at det alene er behovet for laboratorieudstyr, småholdsundervisning begrundet i sikkerhed samt det forhold, at de ’våde’ videnskabers forskning er markant dyrere end samfundsvidenskabelig forskning, der udgør forskellen i finansieringsbehov pr. studerende.

En DTU-studerende har brug for 247.000 kr. om året i bevilling, mens en CBS-studerende kun behøver 38.500 kr. om året i bevilling til at finansiere universitetets samlede udgifter – på grund af de tre forhold alene.

Det er en ret stor forskel, de gør – et mere end seks gange så stort financieringsbehov, faktisk:  208.500 kr. mere om året pr. studerende. I hvert fald ifølge videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Er der mon nogensinde lavet en beregning på præcist, hvor velbegrundet det er, at CBS' samlede aktiviteter og omkostninger anslås til at skulle ligge på kun 15,6 procent pr. studerende af, hvad DTU's samlede aktiviteter og omkostninger?

Hvad synes du?

Men skal det nu til at være kutyme at den Ansvarshavende redaktør for CBS Observer, skal komme med sine personlige holdninger? Hvad blev der af den traditionsrige journalistiske neutralitet? Jeg forstår skam godt at alle gode kræfter sættes ind for at CBS får en større del af kagen. Men jeg troede ærligtalt at sådanne nogle personlige politiske kommentarer var forbeholdt Avisen.dk og 180grader.dk – og ikke noget en redaktion der altid har holdt på deres uafhængighed og fokus på den sandefærdige objektive historie! – Jeg er skuffet!

Hvad synes du?

Kære Nicki

Du rejser et ret så relevant spørgsmål, og når du så endda er medlem af Avisbestyrelsen for CBS Students, er jeg sikker på, at vi nok også kommer til at diskutere det der.Det, du opdagede, er en forsigtig prøveballon.

CBS OBSERVER (og tidligere Kræmmerhuset) har gennem min tid som ansvarshavende redaktør fastholdt en politik om, at avisen ikke bragte lederartikler og kun meget undtagelsesvist kommenterede de historier, der blev dækket i avisen, redaktionelt.

Men CBS OBSERVER er ikke nogen avis længere. Kommentarfunktionen er ikke bare en integreret del af webmediet - det er faktisk en af de helt store fordele, som webavisen tilbyder i forhold til papirudgaven med dennes lange produktionsgang. Og så kommer spørgsmålet - er redaktionens ansatte og freelancetilknyttede forment adgang til at kommentere på lige fod med alle andre?

Min artikel var straight - en loyal gengivelse af argumenterne i videnskabsministerens debatindlæg tilsat faktuelle oplysninger, der satte udsagnene i kontekst og perspektiv. Punktum. Min kommentar var til gengæld argumentativ og anfægtede grundlaget for ministerens gengivelse af 'standardargumentet' for, hvorfor CBS skal have mindsteportion, hvad både forskning og uddannelse angår. Det 'standardargument' bliver aldrig kigget grundigt efter i sømmene og aldrig anfægtet - det er i en vis grad blot et ureflekteret postulat, i hvert fald hvad omfanget af forskellen i behov for bevillinger angår.

Jeg kunne selvfølgelig have skrevet et blogindlæg, hvor jeg trofast gentog alt det, der i forvejen stod i artiklen, for at kunne levere min pointe. Det ville have været længere, og meget ville have været kedeligt at læse igen - og jeg ville alligevel kunne klandres for at skrive en 'lederartikel'.

Nu forholder det sig sådan, at CBS OBSERVER's skribenter som oftest sætter sig ret godt ind i de emner, de skriver om, og de afdækker som oftest langt mere, end der kommer med i artiklen. Dybest set er de efter end research om et givet emne langt bedre kvalificeret til at danne sig en mening og have en holdning til det, de har skrevet om, end den 'menige læser'. Må de, eller må de ikke kommentere historierne ud fra den høstede indsigt?

Jeg kan forestille mig, at det i princippet burdevære i orden - blot under en strengere redaktionel kvalitets- og lødighedskontrol end den, der gælder for kommentatorer som dig. Såfremt det kan anerkendes som en merværdi.

Hører gerne dine nærmere betragtninger i bestyrelsen - eller endnu bedre: læser dem gerne her.

mvh

Bjørn Hyldkrog
ansvarshavende redaktør

Hvad synes du?