Vind 10.000 kroner for dit speciale

Skrevet af Signe Dyrby, Academic Program Manager ved SAS Institute - Foto: © Wavebreakmedia Ltd | Dreamstime.com - 19. februar 2016 - 11:310 kommentarer
Ansøgningsfristen for at få specialeprisen er 1. april.

Hvert år bliver der lavet mange rigtig gode specialer, hvor der arbejdes grundigt og opfindsomt med statistiske analyser og databehandling. Dem vil SAS Institute gerne have frem i lyset og præmiere og uddeler derfor igen i år en pris for det bedste speciale.

SAS Specialepris går til et projekt, som på en nyskabende, opfindsom eller anderledes måde arbejder med kvantitativ metode.

Ved udvælgelsen lægges der ligeledes vægt på originalitet og selvstændighed i anvendelsen af statistiske eller analytiske værktøjer, og at specialet inddrager databehandling i en sådan udstrækning, at dette bidrager til specialets overordnede kvalitet.

I vurderingen indgår desuden dine evner til at formidle akademisk viden og til at få dit budskab igennem klart og præcist, også selvom modtageren ikke nødvendigvis har stor analytisk viden og tankegang.

I bedømmelsen indgår specialeskriverens evne til på fem minutter kort og kontant at fremlægge hovedtankerne bag specialet. Dette foregår til et event hos SAS Institute i maj samt på SAS Forum d. 13. oktober 2016, hvor vinderen også findes.

Dommerpanelet består i år af:

  • Kaare Brandt Petersen, Educational Director, SAS Institute.
  • Anne Olesen, Analytics Consultant, SAS Institute.
  • Karina Fritze Jensen, Head of Marketing, SAS Institute.

Vinderen løber med en førstepræmie på 10.000 kr.

Få mere information på SAS Institutes Facebook-side, SAS for studerende eller ved at kontakte academic.dk@sas.com

Sådan deltager du

For at deltage skal du indsende et referat af dit speciale (maks. 1 side) med din vejleders navn og underskrift, samt selvfølgelig dit speciale.

Referat, speciale og karakter for specialet (hvis muligt) sendes til: academic.dk@sas.com

Opfylder dit speciale kriterierne, og er det afleveret i 2015,  så skynd dig at sende det ind.

Ansøgningsfristen er 1. april 2016.

Relaterede artikler