YoooWe på iværksættereventyr i Californien

Skrevet af YoWeee rykker ud i verden - 28. november 2015 - 15:110 kommentarer

CBS-startup'en har fået en blog, så ejerne af YoooWe kan fortælle om det  iværksættereventyr, de er ved at bringe ud i verden. Pt. er de i Californien. Og i øvrigt nomineret til årets vovehals i Ivækstprisen 2015.

Velkommen til første kapitel af vores eventyr i Californien. Vores team har for en stund forladt Copenhagen School of Entrepreneurship og udskiftet den danske vinter med bølger og solskin i Californien. Her skal produktet testes af på et af verdens største surf-, ski- og boardsports-markeder, og der skal udvikles en skalerbar strategi før vi rejser første investering.

YoooWe verdens største surf, ski og board community, hvor man kan leje gear fra private personer og lokale shops, dele erfaringer og møde lokale fra alle verdenshjørner. YoooWe handler om at dele verdens bedste bølger og bjerge med hinanden. Hvor er pisten bedst i Østrig? Hvilke strande skal du surfe fra i USA?

YoooWe giver dig verdenskortet til de bedste spots og udstyr – fra dem, der kender alle hemmelighederne.

Tag med YoooWe i marken – en dag på Santa Monica College

Hvad har Tinder, Facebook og Snapchat til fælles? De lancerede alle på universiteter i USA. I sidste uge besøgte vi Santa Monica City College for at få nye brugere på platformen. Bare på Los Angeles fem største universiteter har vi adgang til 200.000 studerende.

De første fire uger af oktober har vi fået mere end 1200 nye brugere.

Det er fantastisk at se i vores analytics, hvordan de studerende vælter ind på platformen, hver eneste gang vi tager ud og besøger et nyt unversitet.

Strategi er første prioritet

Mange af os har hørt historien om manden der ikke har tid til at slibe sin sav og derfor arbejde ekstremt ineffektivt. Der er sikkert flere af jer der, ligesom os, føler, at I ikke har tid til at sætte jer ned og bruge tid på planlægning og prioritering – noget som vi har valgt at sætte fokus på i dette indlæg. Vi valgte derfor at bruge første uge på at udvikle en strategi ud fra tre overordnede kategorier: traction, produkt og netværk, for at få størst udbytte af de to måneder som vi bruger i Californien.

Data-drevet strategi

YoooWe er en multi-sided platform, hvorfor det er vigtigt at holde både udbud efterspørgsel for øje. Derfor arbejder vi udfra 3 nøgleparametre: brugere, udstyr og transaktioner. For at holde fokus og gøre strategien så data-drevet som muligt brainstormede vi os frem til 50 initiativer, så som 'universitety days', 'beach out reach' og 'local shop deals'. Hvert initiativ afvejes i bedste CBS stil udfra deres forventet impact på ovenstående nøgleparametre.

+45 timer om ugen med brugere

Mads og Silas bruger typisk +45 timer om ugen ude hos brugerne på universiteter, strande og lokale shops, hvilket gør at vi dagligt får stress-testet platformen og får direkte feedback. Det betyder samtidig at Nicklas og Tuva dagligt får nye arbejdsopgaver i form af nye features, nyt design og optimering, som skal integreres i IT projektledelses værktøjet Jira og prioriteres efter deres betydning og omfang.

Der er ikke noget bedre end glade brugere

"The most powerful wind is users. They can either catch you and lift you up into the sky … or leave you flat on the pavement”, siger Paul Graham.

Brugerne er i fokus og derfor tager vi ofte ud of surfer med dem, hvilket også styrker fællesskabet i teamet.

Next steps

Følg med i næste afsnit hvor vi fokuserer på hvordan YoooWe skaber et stærkt netværk på et nyt kontinent og hvor der reflekteres over resultaterne af de første uger på et af verdens største surf, ski og snowboard markeder!

Psssst ... YoooWe, er blevet nomineret til årets Ivækstpris 2015 i kategorien Årets vovehals og vi kunne virkelig godt bruge jeres hjælp! Stem på os her: https://ivaekst.dk/ivaekstprisen-2015-de-nominerede